Menu
Køb abonnement
Log ind

Person

Christina Hagen

Dansk forfatter. Uddannet fra Forfatterskolen i 2006. Debuterede med ’Sexdronning’ i 2008. Modtog Montanas Litteraturpris 2014 for ’Boyfrind’.

Målet med Christina Hagens rejse til Tinos er naturen. Hun vil gå i ét med naturen og forene sig med den. Og hun får i litterær form formuleret en vigtig erkendelse af, hvordan det hele hænger sammen: mennesket, naturen, corona.

Christina Hagen har skrevet en vigtig tekst om naturen og menneskets naturgrundlag

Christina Hagen har i litterær form formuleret en vigtig erkendelse af, hvordan det hele hænger sammen: mennesket, naturen, corona
»Jeg forestillede mig de jaw dropping foredrag, jeg kunne have holdt for målløse turister. Hvordan ville jeg starte sætningen? Ville jeg finde på noget friskt? Ville jeg være kedelig som de fleste eksperter, der talte til alle folk, som om de var over tres og altid havde levet et kønsløst og nervøst liv?« skriver Christina Hagen.

Christina Hagen: Corona var et lille prik på skulderen. Naturen stod, stor og magtfuld, lige bag dig

Jeg indrettede min hule med kranier. Det lignede en fejring af Satan, det var en fejring af naturen. Jeg tændte stearinlys i dem. Til julefrokost med mig selv havde jeg købt: rosévin, chokoladekiks, kiwi, appelsiner og en chokoladenissemand
Nåede jeg ikke ned, før mørket kom, ville jeg være nødt til at sove i fårehyrdens hus sammen med den døde ged. Det var okay.

Naturen egner sig ikke til moderne litteratur, medmindre man skodder sin cigaret i et lille firben

Hvordan skulle man beskrive det her uden at lyde corny, uden at det blev en bevidstløs gentagelse af noget læst, en fluffy drøm om at skrive noget smukt? Blomster, glitrende guldagtige sten, knogler og kranier. Naturens selskab var bedre end noget andet selskab. Jeg følte mig som Indiana Jones. Samlede alt interessant op og puttede det i Wood Wood-rygsækken
»Jeg gik forbi fiskerestauranten i Kionia, hvor jeg boede. Ejeren havde tatoveret grøntsager og madopskrifter op ad armene. Indimellem var han så fuld, at han ikke kunne huske, hvad jeg havde bestilt. Han inviterede mig på fisketur i sin Fiat Panda, jeg skulle bare sige til.«

Christina Hagen: Hvor lang tid skal man bo alene på et bjerg for at se det, der er lige foran en?

Hvor var min sjæl? I en – af dusinvis af turistdamer – gennemkneppet enmandsseng på Kreta? Jeg havde al frihed i verden. Og alligevel så mine øjne: Hans blå øjne, Kreta, altanen, hans hud, de triste souvenirkiosker i Chania
»Den religiøse ø Tinos; der kunne man vel komme til hægterne og få lidt ro i hovedet. Væk fra ekskærester og læbestifter, væk fra larm og byliv. Min mor mente, det var godt for mig at gå i kirke, også selv om jeg ikke troede på noget.«

Flyttet til et bjerg på en lille græsk ø: Nu udsætter Christina Hagen sig selv for ensomhed og besvær

Forfatteren Christina Hagen vil i fire afsnit undersøge, hvor meget eventyr, der pludselig bliver pumpet ind i et liv og hvor meget hun ændrer sig som person
Coronamonologerne rammer lige dér, hvor savnet sidder, og hvor de kan udfylde lidt af det tomrum, de lukkede teatersale har skabt.

’Coronamonologerne’ fra Teater Republique rammer lige dér, hvor savnet sidder

Christina Hagen, Thomas Korsgaard og Madame Nielsen er forfatterne bag de tre første corona-monologer, som kulturhungrende danskere kan opleve hos Teater Republique. Online, naturligvis
Nanna Goul og Kamilla Löfström har udpeget de bedste danske bøger fra de første to årtier i dette årtusinde. I processen fandt de en voksende politisk bevidsthed, kollektivisme og humor. Og så er katastrofe og dystopi ikke længere ren science fiction

Her er ti danske bøger fra det 21. århundrede, som folk også vil læse om 50 år

Nanna Goul og Kamilla Löfström har udpeget de bedste danske bøger fra de første to årtier i dette årtusinde. I processen fandt de en voksende politisk bevidsthed, kollektivisme og humor. Og så er katastrofe og dystopi ikke længere ren science fiction
Christina Hagen kritiserer Information for at dømme folk inde og ude og samtidig ikke vedstå sin magt. At Information har kulturel magt, tror jeg godt, bladet selv ved. Hvad kan vi andre freelancetyper gøre?

Christina Hagen rammer plet med sin kritik af politisk korrekthed på Information

Forfatter Christina Hagen har endnu den idealisme, at hun kræver selverkendelse af magten – i dette tilfælde en lille, men toneangivende avis. Der er brug for hende i en tid, hvor det kun er ganske få ting, vi kan sige højt uden at blive skammet ud, skriver sceneinstruktør Katrine Wiedemann i dette debatindlæg

En totalitaristisk konsensuskultur hersker i anmelderkorpset

Flere gange er det sket, at en bog er røget ud til en anmelder, som er så indsovset i en bestemt politisk-aktivistisk klike, at det ikke længere er den enkelte anmelders selvstændige blik, men derimod en form for kollektivt tæskehold, bogen bliver mødt med, skriver forfatter Marianne Stidsen i dette debatindlæg
Modtageren af Otto Gelsted-prisen, forfatter Christina Hagen, stilede sin takketale direkte til vores litteraturredaktør Peter Nielsen, der er på orlov. Forfatteren følte sig svigtet, efter at vi i 2017 havde bragt et interview med hende, hvor vi skrev hendes indrømmelse om »racistiske tanker« op i artiklens overskrift.

Gode debatter er altid underlagt læsetvang, også dem om aviser

Hvad end det handler om Peter Handke, Asger Schnack eller Christina Hagen, så er gode litteraturdebatter altid underlagt læsetvang. Hvis man skal være med i en debat, er det vigtigt, at man rent faktisk læser det, debatten drejer sig om. Det gælder også, når man diskuterer aviser, skriver kulturredaktør Katrine Hornstrup Yde

Sider

Mest læste

  1. Her er ti danske bøger fra det 21. århundrede, som folk også vil læse om 50 år
    Nanna Goul og Kamilla Löfström har udpeget de bedste danske bøger fra de første to årtier i dette årtusinde. I processen fandt de en voksende politisk bevidsthed, kollektivisme og humor. Og så er katastrofe og dystopi ikke længere ren science fiction
  2. ’Jeg er infantil og overfladisk, jeg har racistiske tanker, jeg foretrækker mænd med store pikke’
    Christina Hagen føler tit, at hun burde skamme sig over sin menneskelige grimhed. Men det vil hun ikke. Det har hun nu skrevet en bog om, og vi har besøgt hende i Bilka i Herning
  3. ’Bøj dig i den støv for den rigdom’
    Et knaldhårdt greb styrer de ubehagelige løjer i Christina Hagens nyeste bog ’White Girl’ – der står ’digte’ udenpå, men det skal man ikke lade sig snyde af
  4. ’Erotiske noveller kan man ikke bruge til noget på et lagen. På et lagen kan man bruge sin vrede og sin afmagt’
    Christina Hagens nye, spredte bog ’Jungle’ skriver nærmest døsigt om at fortabe sig og går i tomgang undervejs. Men når den er god, er den helt afsindig
  5. Så vælder racismen ud af den hvide piges mund som pus fra en byld
    Christina Hagen skriver igen rasende digte på sit uforlignelige pidgin-dansk. Det er ikke dårligt, men ikke så godt som første gang
  6. Er Christina Hagen til store sorte pikke?
    De selvbiografiske skrivestrategier i samtidslitteraturen udfordrer vores forestillinger om forfatternes og litteraturens autoritet. Er forfattere infantile, sexistiske, racistiske, når de i eget navn skriver infantilt, sexistisk, racistisk?
  7. Det er stadig kontroversielt, når forfattere tager parti
    Hvis tildelingen af Montana-prisen til Lone Aburas understreger den engagerede litteraturs genkomst, så demonstrerede 2017’s markante debat om Christina Hagens ’Jungle’ den udbredte automatafvisning af et litteratursyn, der insisterer på at tage parti. Et genbesøg af både engagementsbegrebet og virakken er derfor på sin plads
  8. Tidens trodsige tøser
    De skriver på en aggression, der slår gnister hen over papir og lagen og som handler om at blive fri for køn og begærende blikke. Men de vil ikke kaldes feminister. Og for alt i verden ikke sættes i bås. De er unge. De er vilde - og de er litteraturens nyeste stemmer.