Person

Christina Hagen

Christina Hagens nye bog er et paradoksalt forsvar for fornærmelsen

Christina Hagens paradoks af en ny bog overbeviser ikke om, at fællesskabet kan frelses med fornærmelser
Anmeldelse

’Med mig selv i mine egne arme’ er højenergisk og tragisk satire over fantasierne om moderskabets lyksaligheder

Den første større monolog, som forfatteren Christina Hagen har skrevet direkte til scenen, udstiller mareridtsagtigt fantasien om sammenhængen mellem moderskab og livets meningsfylde. Det er så sprogligt overlegent og sjovt, at man kan glemme, hvad man griner af

Christina Hagen om Herning: »Jeg er slet ikke færdig med Bilkas cafeteria«

Christina Hagen bor i Herning, fordi byen tvinger hende til at leve et almindeligt liv med samtaler om sommerblomster og dagcremer. Fordi hun føler sig hjemme. Og fordi byen giver økonomisk frihed til at forlade den og Danmark, så ofte hun vil
Essay

Det er stadig kontroversielt, når forfattere tager parti

Hvis tildelingen af Montana-prisen til Lone Aburas understreger den engagerede litteraturs genkomst, så demonstrerede 2017’s markante debat om Christina Hagens ’Jungle’ den udbredte automatafvisning af et litteratursyn, der insisterer på at tage parti. Et genbesøg af både engagementsbegrebet og virakken er derfor på sin plads

Redaktionen elsker: ’Min græske dagbog’ på Radio24syv

Podcasten Min græske dagbog kan høres på Radio24syv, og det eneste dårlige, man kan sige om den er, at hvert dagbogsprogram er virkelig kort – omkring tre minutter

Christina Hagen-debatten kørte af sporet, fordi ingen var enige i, hvad de skændtes om

Efter diskussionen om Christina Hagens ’Jungle’ blev det meget tydeligt, at der er et akut behov for at vi, når vi fører samtaler om litteraturen, anlægger et mere reflekteret blik på dens radikalt ændrede mediesituation
Anmeldelse

Så vælder racismen ud af den hvide piges mund som pus fra en byld

Christina Hagen skriver igen rasende digte på sit uforlignelige pidgin-dansk. Det er ikke dårligt, men ikke så godt som første gang

FOLK

FOLK fra dagens avis

Prøv ikke at være racist

Hvordan kan det være forfejlet at forlange, at en tekst ikke er racistisk? At forlange af nogen, at de er imod racisme?

Christina Hagen: Antiracister spiser også på Noma for flere tusinde kroner

Forfatteren Christina Hagen udtalte i februar til Information, at hun er ’infantil og overfladisk’, ’har racistiske tanker’ og ’foretrækker mænd med store pikke’. Interviewet fik en række forfatterkolleger til at kritisere Christina Hagen. Men selv ser Christina Hagen i modsætning til sine kritikere ikke sin litteratur som et sted, hvor hun promoverer private holdninger, men derimod som en beholder for kulturens eller tidens stemmer

Sider

Mest læste

  1. Et knaldhårdt greb styrer de ubehagelige løjer i Christina Hagens nyeste bog ’White Girl’ – der står ’digte’ udenpå, men det skal man ikke lade sig snyde af
  2. Christina Hagen føler tit, at hun burde skamme sig over sin menneskelige grimhed. Men det vil hun ikke. Det har hun nu skrevet en bog om, og vi har besøgt hende i Bilka i Herning
  3. Christina Hagen skriver igen rasende digte på sit uforlignelige pidgin-dansk. Det er ikke dårligt, men ikke så godt som første gang
  4. Forfatteren Christina Hagen udtalte i februar til Information, at hun er ’infantil og overfladisk’, ’har racistiske tanker’ og ’foretrækker mænd med store pikke’. Interviewet fik en række forfatterkolleger til at kritisere Christina Hagen. Men selv ser Christina Hagen i modsætning til sine kritikere ikke sin litteratur som et sted, hvor hun promoverer private holdninger, men derimod som en beholder for kulturens eller tidens stemmer
  5. Christina Hagens paradoks af en ny bog overbeviser ikke om, at fællesskabet kan frelses med fornærmelser
  6. De selvbiografiske skrivestrategier i samtidslitteraturen udfordrer vores forestillinger om forfatternes og litteraturens autoritet. Er forfattere infantile, sexistiske, racistiske, når de i eget navn skriver infantilt, sexistisk, racistisk?
  7. Den første større monolog, som forfatteren Christina Hagen har skrevet direkte til scenen, udstiller mareridtsagtigt fantasien om sammenhængen mellem moderskab og livets meningsfylde. Det er så sprogligt overlegent og sjovt, at man kan glemme, hvad man griner af
  8. Hvis tildelingen af Montana-prisen til Lone Aburas understreger den engagerede litteraturs genkomst, så demonstrerede 2017’s markante debat om Christina Hagens ’Jungle’ den udbredte automatafvisning af et litteratursyn, der insisterer på at tage parti. Et genbesøg af både engagementsbegrebet og virakken er derfor på sin plads