Hvorfor er det død og pine socialrealismen, hverdagsdramaet eller køkkenvasklitteraturen, der skal bære ansvaret for at kickstarte den offentlige samtale om klima? Det spørger ph.d.-studerende Karl Emil Rosenbæk om som svar på et essay af forfatter Trine Andersen om klimakrise og litteratur
Montanas Litteraturpris honorerer ikke nødvendigvis de bedste eller mest populære bøger, men de bøger som er fornyende, eller som formår at fremstille virkeligheden på en ny og overraskende måde. Her er årets nominerede
Christina Hesselholdt vender med sin kommende bog tilbage til romanserien om alter egoet Camilla og hendes venner. I de syv år, der er gået siden sidste bind i serien, er verdens elendighed blevet mere presserende og splittelsen større. Det mærker man på Hesselholdts karakterer
Et par forelsker sig voldsomt, forårsager en skæbnesvanger ildebrand og lander så hårdt i hverdagen. Det er handlingen i Madame Nielsens autofiktive roman ’Lamento’, hvis mest opsigtsvækkende egenskab er den flabethed og følsomhed, hvormed forfatteren beskriver sig selv set fra sin ekskones perspektiv
Christina Hesselholdt er taget i hus ved Rørbæk Sø i det sydøstlige Midtjylland med naturentusiastiske venner for at tage det tør-våde landskab ind. Og så sker der noget, der ændrer hendes status som romanforfatter til karakter i en roman
En dag besluttede jeg at begynde forfra – for så vidt som det overhovedet kan lade sig gøre. At se forfra og lytte forfra til det, jeg havde lyttet til og betragtet i årevis
Information har bedt forfatterne C.Y. Frostholm og Christina Hesselholdt om over sommeren at anmelde den danske natur, men det viser sig ikke at være så let endda, fortæller de. Bare det at forsøge synliggør det moderne menneskes forhold til naturen: Den er et kunstværk, vi kan nyde, men aldrig helt blive en del af
I århundreder har vi udpint naturen, men i lyset af klimakrisen er vi begyndt at tænke over, hvad vi er for naturen, og hvad naturen er for os. Vi har brug for en ny forståelse af naturen, og det kan digterne hjælpe os med
Nanna Goul og Kamilla Löfström har udpeget de bedste danske bøger fra de første to årtier i dette årtusinde. I processen fandt de en voksende politisk bevidsthed, kollektivisme og humor. Og så er katastrofe og dystopi ikke længere ren science fiction
Familien er for alvor rykket ind i samtidslitteraturen med romaner, der tematiserer de nære relationer og konflikter i kerne- og skilsmissefamilien. Nostalgien er borte, og nøgterne beskrivelser af det vanskelige fællesskab har taget over
Montanas Litteraturpris honorerer ikke nødvendigvis de bedste eller mest populære bøger, men de bøger som er fornyende, eller som formår at fremstille virkeligheden på en ny og overraskende måde. Her er årets nominerede
Et par forelsker sig voldsomt, forårsager en skæbnesvanger ildebrand og lander så hårdt i hverdagen. Det er handlingen i Madame Nielsens autofiktive roman ’Lamento’, hvis mest opsigtsvækkende egenskab er den flabethed og følsomhed, hvormed forfatteren beskriver sig selv set fra sin ekskones perspektiv
Det kniber med læselysten blandt danske gymnasieelever, erkender danskfagets fagkonsulent Susan Mose. Navnlig den ældre litteratur bliver stadig mere fremmed for eleverne
Hvorfor er det død og pine socialrealismen, hverdagsdramaet eller køkkenvasklitteraturen, der skal bære ansvaret for at kickstarte den offentlige samtale om klima? Det spørger ph.d.-studerende Karl Emil Rosenbæk om som svar på et essay af forfatter Trine Andersen om klimakrise og litteratur
Det er ikke altid i orden at skrive om en karakter, hvis bevidsthedsliv forfatteren ikke selv har haft adgang til. Sådan lød det i sidste weekends Information fra den australske aktivist Yassmin Abdel-Magied. Hvordan forholder de danske forfattere sig til debatten om kulturel appropriation og identitetspolitik i litteraturen?
