Person

Christina Hesselholdt

Romanen som en samling af smukke snapshots

I sine øjeblikke, sætning for sætning, er Christina Hesselholdts nye roman ’Vivian’ helt fantastisk. Hun er en af de bedste stilister i Danmark. Men spørgsmålet er, om den også er vellykket som roman

Må man låne andres identitet i litteraturen?

Det er ikke altid i orden at skrive om en karakter, hvis bevidsthedsliv forfatteren ikke selv har haft adgang til. Sådan lød det i sidste weekends Information fra den australske aktivist Yassmin Abdel-Magied. Hvordan forholder de danske forfattere sig til debatten om kulturel appropriation og identitetspolitik i litteraturen?

Afdæmpet skønhed

På trods af en uventet graviditet handler Christina Hesselholdts nye bog mest om alder og om ting, der går langsommere – og om det skønneste, skønneste dansk

’Jeg har intet ønske om at trave igennem livet alene’

Det var tungt at skrive fjerde bind i bøgerne om Camilla og selskabet, fortæller Christina Hesselholdt. Men hun er blevet bedre til at udholde mørket, for kunsten frelser én fra at drukne i virkeligheden

Hesselholdts Camilla-bøger

Mød Alma, Edward, Kristian, Alwilda, Charles, Camilla og hendes familie

Prismodtager takkede fra alle sine hjerter

En kortfattet og benovet Ursula Andkjær Olsen modtog Montanas Litteraturpris på 100.000 kroner for digtsamlingen ’Det 3. årtusindes hjerte’

Montanaprisen 2012: Årets værker er rå og ærlige

Der er nødvendighed og vilde, kunstneriske satsninger over feltet i år. Det gælder også årets nominerede til Montanas Litteraturpris

Det sprogende sprog

Christina Hesselholdts seneste roman har startet en diskussion, om, hvorvidt der findes tekster, der kun er sprog

Moderen og eks’en

Forårets danske prosaudgivelser domineres af genreblanding og handler om to – og kun to – gennemgående figurer

’Jeg tror, jeg skriver, som min mor talte’

Sprogfryd. Christina Hesselholdts mor, der spiller en vigtig rolle i hendes seneste roman ’Selskabet gør op’, kunne gennemføre utroligt lange og slyngede sætninger med mange indskud uden et øh eller et uhm. Det har datteren taget op med lange, elegant distræte digressioner i en tekst, der handler om tab og død. Og som er rasende morsom

Sider

Mest læste

  1. Nanna Goul og Kamilla Löfström har udpeget de bedste danske bøger fra de første to årtier i dette årtusinde. I processen fandt de en voksende politisk bevidsthed, kollektivisme og humor. Og så er katastrofe og dystopi ikke længere ren science fiction
  2. Familien er for alvor rykket ind i samtidslitteraturen med romaner, der tematiserer de nære relationer og konflikter i kerne- og skilsmissefamilien. Nostalgien er borte, og nøgterne beskrivelser af det vanskelige fællesskab har taget over
  3. Seks nye danske bøger er nomineret til Montanas Litteraturpris 2019. Læs her, hvad det er for værker, og hvorfor de fortjener opmærksomhed – og måske en pris
  4. 'Stormfulde højder' fra 1847 er Emily Brontës eneste roman. Året efter døde hun af tuberkulose, men hendes skildring inspirerer stadig nye generationers læsning
  5. Hans Otto Jørgensen og Christina Hesselholdt deler til daglig liv og lejlighed på Østerbro i København. Forfatterparrets seneste bøger handler om familien som et sted, der både er trygt og utrygt, lykkeligt og ulykkeligt. Her fortæller de om familiens betydning - og nogle typer familiers bemærkelsesværdige fravær - i litteraturen
  6. Naja Marie Aidt er indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris med novellesamlingen 'Bavian'. Her fortæller hun om de bedste bøger, hun har læst i år, og om hvad litteratur betyder for hende
  7. Sprogfryd. Christina Hesselholdts mor, der spiller en vigtig rolle i hendes seneste roman ’Selskabet gør op’, kunne gennemføre utroligt lange og slyngede sætninger med mange indskud uden et øh eller et uhm. Det har datteren taget op med lange, elegant distræte digressioner i en tekst, der handler om tab og død. Og som er rasende morsom
  8. Forlagsmastodonten Gyldendal meddelte mandag, at den nedlægger Rosinante & Co som et selvstændigt datterselskab og fyrer op mod 30 medarbejdere. Ideen er at spare på det uvæsentlige, husleje og administration, for at give råd til det væsentlige, forfatterne og litteraturen. Men spørgsmålet er, om de ting overhovedet kan skilles ad – og om et forlags identitet er mere end et navn