Person

Christina Hesselholdt

De røde faner smælder igen

Noget er ved at ske med den venstrefløj, der i mange år er blevet kritiseret for at hænge fast i gamle klicheer i stedet for at levere et alternativ for fremtidens Danmark. Noget, der har med stigende medlemstal og demonstrationer at gøre...

Søhestehumor

Fortsat brusende samklang mellem Hesselholdt og Modeweg-Hansen i ny billedbog

Internationale forfatteraftener

*Forfatterskolen, Goethe-Instituttet, Institut Francais ogDen Tyske Ambassade arrangerer i fællesskab to aftener i selskab med danske, tyske og franske forfattere og lyrikere. I morgen kl...

Litteratur og politik

En kærlighedshistorie kan være mere politisk end et digt om Guantánamo

En sommerdag i familien Danmark

Christina Hesselholdt har skrevet en roman om at leve sammen med de intolerancer, man hver især har, om hvide øjeblikke i livet, antipatier, delebørn og det, der sker, når indvandrere pludselig står midt i den danske virkelighed. Romanen udkommer om to uger

Den lykkelige familie

Christina Hesselholdts nye roman er en herlig komedie om vor tids ideologiske højborg: kernefamilien med reference til Virginia Woolf

En rigtig dårlig historie

Den nye litteraturhistories gennemgang af dansk samtidslitteratur er en regelret skandale: Misvisende, uigennemtænkt og fyldt med kritiske flovsere

Tre forfattere indstillet livsvarig ydelse fra staten

10 danske kunstnere kan se frem til at komme på finansloven og dermed modtage livsvarige ydelser fra staten. De indstillede forfattere er Simon Grotrian, Christina Hesselholdt og Hanus Kamban...

Blå bog

Christina Hesselholdt (f. 1962) 1991 debuterede hun med romanen 'Køkkenet, gravkammeret og landskabet', som var første bog i trilogien 'Marlon'. Har udsendt otte romaner, blandt andre 'Hovedstolen' (1998) og 'Kraniekassen' (2001)...

Halvfemserlitteratur til debat

Forfatterne Kirsten Hammann, Solvej Balle, Christina Hesselholdt, Helle Helle og Merete Pryds Helle diskuterer 1990'ernes litteratur mandag aften kl. 18 ved et arrangement i Litteraturhaus på Nørrebro...

Sider

Mest læste

  1. Nanna Goul og Kamilla Löfström har udpeget de bedste danske bøger fra de første to årtier i dette årtusinde. I processen fandt de en voksende politisk bevidsthed, kollektivisme og humor. Og så er katastrofe og dystopi ikke længere ren science fiction
  2. Familien er for alvor rykket ind i samtidslitteraturen med romaner, der tematiserer de nære relationer og konflikter i kerne- og skilsmissefamilien. Nostalgien er borte, og nøgterne beskrivelser af det vanskelige fællesskab har taget over
  3. Seks nye danske bøger er nomineret til Montanas Litteraturpris 2019. Læs her, hvad det er for værker, og hvorfor de fortjener opmærksomhed – og måske en pris
  4. 'Stormfulde højder' fra 1847 er Emily Brontës eneste roman. Året efter døde hun af tuberkulose, men hendes skildring inspirerer stadig nye generationers læsning
  5. Hans Otto Jørgensen og Christina Hesselholdt deler til daglig liv og lejlighed på Østerbro i København. Forfatterparrets seneste bøger handler om familien som et sted, der både er trygt og utrygt, lykkeligt og ulykkeligt. Her fortæller de om familiens betydning - og nogle typer familiers bemærkelsesværdige fravær - i litteraturen
  6. Naja Marie Aidt er indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris med novellesamlingen 'Bavian'. Her fortæller hun om de bedste bøger, hun har læst i år, og om hvad litteratur betyder for hende
  7. Sprogfryd. Christina Hesselholdts mor, der spiller en vigtig rolle i hendes seneste roman ’Selskabet gør op’, kunne gennemføre utroligt lange og slyngede sætninger med mange indskud uden et øh eller et uhm. Det har datteren taget op med lange, elegant distræte digressioner i en tekst, der handler om tab og død. Og som er rasende morsom
  8. Forlagsmastodonten Gyldendal meddelte mandag, at den nedlægger Rosinante & Co som et selvstændigt datterselskab og fyrer op mod 30 medarbejdere. Ideen er at spare på det uvæsentlige, husleje og administration, for at give råd til det væsentlige, forfatterne og litteraturen. Men spørgsmålet er, om de ting overhovedet kan skilles ad – og om et forlags identitet er mere end et navn