Person

Claus Beck-Nielsen

Er der ingen grænser for grænseoverskridelsen?

Nu slutter Claus Beck-Nielsens æra. Er han den mest originale kunstner i dette århundrede eller blot en galning?

Dansk litteratur er smattet ind i wienerbrødsoptimisme

Der er for meget anddedam og for lidt udsyn i dansk litteratur. For meget madro og for lidt vrede, mener professor i litteraturvidenskab Uffe Hansen, der i ugens løb gæstede Testrup Højskole for at forklare, hvorfor Céline er en umulighed i dansk litteratur

Gå tilbage, men aldrig til en fuser

Den nye hjemstavnslitteratur var og blev den synligste trend i det 21. århundredes første årti, der dog bød på mange genrer

H.C. Andersen med it-gadgets

Krølle fra Fiskerihavnen og eventyrdigteren forenes i en helt anderledes 2010-kalender fra 'Verdens mindste forlag'af Kristen Bjørnkjær

Hvorfor er vi bange for autofiktionen?

Vi er bekendt med, at virkeligheden undertiden gør sit indtog i det litterære og fiktive rum, men hvad stiller vi egentlig op med erkendelsen af, at denne sammensmeltning også betyder, at fiktionen udgør en stor del af virkeligheden?

Nielsen, formoder jeg?

Han vil ikke stå i vejen for den virkelighed, han skildrer, og alligevel gør han det hele tiden. Det er på denne splittelse, at han skaber sin kunst. Men hvem er han?

Kun litteratur kan få mig til at skrubbe toilettet

Informations mest personlige anmelder, Lilian Munk Rösing, deler gerne ud af sit liv og sin aktuelle sindstilstand. Den objektive anmeldelse findes ikke, mener hun

Fælles foruroligelse

Birgitte Hesselaa har skrevet hovedværket om 90'ernes førergeneration af danske dramatikere, der i al deres forskellighed alligevel er fælles om ikke så lidt

Tidligere Claus Beck-Nielsen, nu Helge Bille Nielsen

Forfatteren Claus Beck-Nielsen erklærede sig i 2001 for død. Året efter genopstod han som unavngiven værkfører for Kunstfabrikken Das Beckwerk. Nu viser det sig, at han ikke er spor navnløs

Romanfigur stævner forlag og forfatter

Performancekunstneren Thomas Skade-Rasmussen Strøbech gør nu alvor ud af sin trussel om at lægge sag an mod Gyldendal og manden, der tidligere hed Claus Beck-Nielsen. Med udgivelsen af romanen 'Suverænen' har forlaget hjulpet forfatteren med at stjæle hans liv, hævder han

Sider

Mest læste

  1. De grænsesøgende teaterfolk Madame Nielsen og Christian Lollike lader hovedpersonen i deres nye stykke skifte race, hvilket ikke overraskende har udløst kritik. Men vi er nødt til at kunne prøve at være noget andet end det, andre opfatter os som, mener de. Derfor kan ’blackfacing’ og raceskift ikke være forbudte emner at tage op
  2. Han vil ikke stå i vejen for den virkelighed, han skildrer, og alligevel gør han det hele tiden. Det er på denne splittelse, at han skaber sin kunst. Men hvem er han?
  3. Kunstneren Nielsen, der i disse dage på CaféTeatret forvandler sig til bl.a. baronesse Blixen, forstår ikke Informations evindelige identitetsmaskine, når det kommer til køn. Og han forstår ikke queerfolkets kamp for det individuelle begær. Han er mere interesseret i de underlige kønssvimmelheder, som eksempelvis Michael Jackson og hans egen krop og nøgne bryster kan skabe
  4. Er realisme på vej tilbage og i så fald – hvilken realisme eller hvilke realismer?
  5. Informations mest personlige anmelder, Lilian Munk Rösing, deler gerne ud af sit liv og sin aktuelle sindstilstand. Den objektive anmeldelse findes ikke, mener hun
  6. To kunstnere i usædvanligt opgør i landsretten. Das Beckwerk alias Claus Beck-Nielsen får medhold i striden
  7. Fiktionen fusionerer med dokumentarismen i dansk litteratur. Men hvornår bliver privatlivets fred vigtigere end den kunstneriske ytringsfrihed? Det spørgsmål bliver aktualiseret af den verserende strid mellem Thomas Skade-Rasmussen Strøbech og manden, der tidligere kaldte sig Claus Beck-Nielsen. Men der er også andre end performancekunstneren, der føler sig gået for nær i forfatterens bøger
  8. Mangler vi læsemåder, som matcher den nyeste oprigtigheds- og blottelseslitteratur? Stefan Kjerkegaard mener ja – og foreslår at supplere eller erstatte den ’autonome’ tilgang med en ’heteronom’, der tager højde for værkets medialisering og kommunikation. Muligvis indvarsles her den definitive massakre på studiet af litteratur som æstetisk dannelsesmiddel