Person

Claus Bryld

Alle danske, alle mand som én?

Eftertidens myte om Besættelsens idylliske fællesskab og modstand 1940-45 kortlægges gennem et halvt århundrede - og punkteres historie Her er et historisk paradoks. Ingen anden periode i dansk historie er blevet begunstiget med flere midler, større interesse og udforsket mere grundigt end de fem såkaldt forbandede år 1940-45...

En lærke nedskudt

Sangen om lærken og de tusind, der fulgte, er den korte form af vor nationale myte om besættelsestiden: Få gjorde aktiv modstand, mange flere støttede dem i det små. Men hvornår og hvorfor begyndte vi at tro på den historie, spørger forfatterne til ny kontroversiel bog Når man taler om historie som konstruktion eller rekonstruktion, er besættelsestiden et godt eksempel...

K'NYT

Nyt nummer af Kirurgiske *Det bemærkelsesværdig kulturtidsskrift for poetisk hjernevinding, Øverste Kirurgiske, har udsendt et nyt nummer, som er ret vildt. Der er en række utraditionelle interviews - med et gravmæle, med en hundelort, med begrebet afstand, med en bænk, osv...

Da RUC blev voksen

Hvordan udviklede RUC sig fra 'marxistisk missionsskole' i 1970'erne til erhvervslivets darling i 80'erne og 90'erne? Det har historikeren Else Hansen skrevet en omstridt afhandling om RUC's udvikling fra 'marxistisk missionskole' til erhvervslivets favorit i 80'erne og 90'erne skete ikke ved dramatiske brud, kritiske selvopgør eller dramatiske personudskiftninger...

Oprørets stærke enker

De menneskelige omkostninger ved at følge moralens bud NY BOG I mange år efter krigen blev der ikke talt meget om modstanden mod Hitler under det nazistiske regime. Hverken flertallet af tyskere eller de allierede sejrsmagter havde nogen interesse i at fremhæve den indre modstand - tyskerne, fordi de havde været medløbere eller passive, de allierede, fordi de ville stå som enesejrherrer...

Sider

Mest læste

  1. Hippiebevægelsen var ifølge forfatter Peter Øvig Knudsens nye bog grunden til, at alt fra familieliv og sexvaner, til pædagogik og musik gennemgik en revolution i 60'- og 70'erne. Men Thy-lejren og flower power-bevægelsen var snarere en eksotisk konsekvens af forandringerne og betød i sig selv ikke det store, lyder det fra historikere
  2. Havde det været bedre for Danmark at blive opfattet som en del af Anden Verdenskrigs tabere? Så ville der måske ikke være gået over 60 år, før vi var klar til at se en film om Flammen og Citronen og høre om uskyldige ofre for en forvirret modstandsbevægelses drab
  3. I et Vesten i kulturelt og politisk opbrud vokser konservative tanker frem, som moderniteten ellers for længst havde tilsidesat. Men hvad er konservatisme egentlig? Den første bog på dansk om konservatismens grundlægger, Edmund Burke, kvalificerer debatten
  4. Blandt danske forskere er al debat om fænomenet imperialisme koncentre-ret om en sikkerheds-politisk synsvinkel, mens traditionen for at forklare imperialismen ud fra økonomiske dynamikker og 'nødvendigheder' næsten er væk
  5. Danske kvinders intime samkvem med værnemagtsoldater under Besættelsen blev opfattet som en seksuel provokation. Det fyldte mere end den sikkerhedsrisiko, de udgjorde
  6. Invasionen af Tjekkoslovakiet den 21. august 1968 betød ikke blot en knægtelse af tjekkoslovakkernes bestræbelser efter mere demokrati. Også for den danske venstrefløj fik soldaternes indmarch langvarig betydning
  7. Hvordan udviklede RUC sig fra 'marxistisk missionsskole' i 1970'erne til erhvervslivets darling i 80'erne og 90'erne? Det har historikeren Else Hansen skrevet en omstridt afhandling om RUC's udvikling fra 'marxistisk missionskole' til erhvervslivets favorit i 80'erne og 90'erne skete ikke ved dramatiske brud, kritiske selvopgør eller dramatiske personudskiftninger...
  8. Interview med forfatteren Tage Skou-Hansen. Uddrag fra bogen 'Hånden over Ole'