Person

Claus Bryld

Artikler
25. februar 2003

LÆSERDEBAT

En egoistisk arbejdsgiver Regeringen ligner efterhånden mere og mere en egoistisk arbejdsgiver af værste slags: ’Jeg har magten, og den bruger jeg, basta!’ Og så er det endda ikke for at tjene penge, men for at spare penge...
3. februar 2003

LÆSERDEBAT

Med lyd skal land bygges? At lære at tænke i lyd med fingrene tager mange år. Jeg hører P1. Utallige fejl florerer. De dygtige teknikere er blevet sparet bort, og programmedarbejdere og journalister skal nu agere altmuligmænd på scener, de sjældent mestrer...
24. januar 2003

Alternativt syn på samfundet – før Irak-krigen

– kan man finde i ’Oprør fra midten’. Men sandelig også hos både Holger K. Nielsen og Anders Fogh Rasmussen – hvis deres ord ellers står til troende
17. januar 2003

Opgør skal tages, mens tid er

Kravet om et opgør med fortidens venstrefløj er deprimerende, siger historikeren Claus Bryld – også med adresse til denne avis
20. december 2002

En debat, der bare ikke vil holde op

Selvom Danmark kunne fejre befrielsen fra tyskernes besættelse for over 50 år siden, bliver der ved med at komme bøger om disse meget få år i Danmarks historie. Hvorfor?
Anmeldelse
26. november 2002

Encyclopædisk bedrift

Omfattende emneopslagsværk om de fem forbandede år
24. maj 2002

Den hemmelige danmarkshistorie

Rigsarkivet gemmer på dokumenter fra centrale perioder i danmarkshistorien, som hverken forskere eller befolkning må se. Kulturminister Brian Mikkelsen har netop fremsat et forslag til en mere åben arkivlov. Men forslaget er ikke godt nok, siger historikere
8. maj 2001

Velkomment opgør med kold krigs-myter

Historikeren Claus Bryld rejser en række vigtige spørgsmål i sin bog om historieskrivningen efter Murens fald
Kronik
23. april 2001

Var tyskerpiger stikkere?

Danske kvinders intime samkvem med værnemagtsoldater under Besættelsen blev opfattet som en seksuel provokation. Det fyldte mere end den sikkerhedsrisiko, de udgjorde
5. april 2001

Ingen skal dømme om besættelsen

Besættelsens nationale fællesskab er ganske vist lidt af en myte. Men de fleste danskere var imod nazismen, ikke imod tyskerne, forklarer Karl Lykkegaard, fhv. modstandsmand fra Herning

Sider

  • Baggrund
    28. oktober 2011

    'Hippierne var eksotiske, men ændrede kun lidt'

    Hippiebevægelsen var ifølge forfatter Peter Øvig Knudsens nye bog grunden til, at alt fra familieliv og sexvaner, til pædagogik og musik gennemgik en revolution i 60'- og 70'erne. Men Thy-lejren og flower power-bevægelsen var snarere en eksotisk konsekvens af forandringerne og betød i sig selv ikke det store, lyder det fra historikere
    Flower power-bevægelsen med blomster i hår og på kinder, Make Love, Not War-sit down-aktioner, pandebånd, hash, top- og bundløse Thy-lejrfolk har afgjort pirret og provokeret samtiden. Men det alene ændrede ikke mentaliteten i Danmark. Her en kreaturhandler i juli 1971, der lige skal pille ved den unge hippie på markedet på Egeskov Slot på Fyn.
  • Kronik
    3. maj 1999

    Vi var ikke lands-forrædere

    Samarbejdspolitikken under besættelsen var en del af det internationale politiske system, som Danmark allerede i 1864 havde tilsluttet sig. Den var åbent blevet lagt frem for befolkningen og havde vundet flertal Debatten om samarbejdspolitikken under besættelsen bliver altid heftig...
  • Baggrund
    21. august 2018

    De sovjetiske tanks i Prag banede vejen for den danske venstrefløjs opgør med stalinismen

    Invasionen af Tjekkoslovakiet den 21. august 1968 betød ikke blot en knægtelse af tjekkoslovakkernes bestræbelser efter mere demokrati. Også for den danske venstrefløj fik soldaternes indmarch langvarig betydning
    Der var demonstrationer med repræsentanter fra højre til venstre på Rådhuspladsen og ved den russiske ambassade, efter Sovjetunionens invasion af Tjekkoslovakiet i 1968. Her er det SF’s formand Aksel Larsen, der er trådt op på talerstolen. Kun kommunisterne var fraværende ved demonstrationerne, hvilket var med til, at sætte skub i det såkaldte nye venstre.
  • Kronik
    23. april 2001

    Var tyskerpiger stikkere?

    Danske kvinders intime samkvem med værnemagtsoldater under Besættelsen blev opfattet som en seksuel provokation. Det fyldte mere end den sikkerhedsrisiko, de udgjorde
  • Anmeldelse
    20. oktober 2018

    Konservatisme til tiden

    I et Vesten i kulturelt og politisk opbrud vokser konservative tanker frem, som moderniteten ellers for længst havde tilsidesat. Men hvad er konservatisme egentlig? Den første bog på dansk om konservatismens grundlægger, Edmund Burke, kvalificerer debatten
    I et Vesten i kulturelt og politisk opbrud vokser konservative tanker frem, som moderniteten ellers for længst havde tilsidesat. Men hvad er konservatisme egentlig? Den første bog på dansk om konservatismens grundlægger, Edmund Burke, kvalificerer debatten
  • 29. marts 2008

    Tabernationen

    Havde det været bedre for Danmark at blive opfattet som en del af Anden Verdenskrigs tabere? Så ville der måske ikke være gået over 60 år, før vi var klar til at se en film om Flammen og Citronen og høre om uskyldige ofre for en forvirret modstandsbevægelses drab
    Historikeren Aage Trommer påviste, at de sprængninger og anden sabotage, der blev gennemført under besættelsen for at besvære tyskerne, havde en forsvindende lille militær betydning
  • Nyhed
    10. april 2000

    Nazi-arkivet ’Bovrup-kartoteket’ offentliggøres uden om politikerne

    Historiker kalder det en hovsaløsning, at politikerne kun vil åbne krigens arkiver vedrørende udvalgte grupper. Journalist planlægger at udgive naziarkiv på cd-rom Politikernes ønske om at give offentligheden fri adgang til det såkaldte Bovrup-kartotek, der indeholder navne på medlemmer af det danske nazistparti under Anden Verdenskrig, afvises som politisk hovsaløsning af professor Claus Bryld, Roskilde Universitetscenter...
  • Kronik
    29. juni 1998

    Da RUC blev voksen

    Hvordan udviklede RUC sig fra 'marxistisk missionsskole' i 1970'erne til erhvervslivets darling i 80'erne og 90'erne? Det har historikeren Else Hansen skrevet en omstridt afhandling om RUC's udvikling fra 'marxistisk missionskole' til erhvervslivets favorit i 80'erne og 90'erne skete ikke ved dramatiske brud, kritiske selvopgør eller dramatiske personudskiftninger...