Person

Claus Bryld

Fogh åbner sine flanker

Statsministeren er på tynd is, når han hævder, at besættelsestidens samarbejdspolitik var et ’moralsk svigt’ mod demokratiet

Den typiske mangel på respekt

Pia Kjærsgaard erikke racist. Hun er revolutionær

Demokratiet ved korsvejen

Puslinglandet vil i dag ikke vedkende sig sine radikale år i begyndelsen af 1970’erne. Men faktisk er et nyt oprør helt nødvendigt

Koldkrigsforskning for private penge

Professor Bent Jensen kalder det helt udsigtsløst at søge forskningsrådene om penge og går til private fonde

LÆSERDEBAT

En egoistisk arbejdsgiver Regeringen ligner efterhånden mere og mere en egoistisk arbejdsgiver af værste slags: ’Jeg har magten, og den bruger jeg, basta!’ Og så er det endda ikke for at tjene penge, men for at spare penge...

LÆSERDEBAT

Med lyd skal land bygges? At lære at tænke i lyd med fingrene tager mange år. Jeg hører P1. Utallige fejl florerer. De dygtige teknikere er blevet sparet bort, og programmedarbejdere og journalister skal nu agere altmuligmænd på scener, de sjældent mestrer...

Alternativt syn på samfundet – før Irak-krigen

– kan man finde i ’Oprør fra midten’. Men sandelig også hos både Holger K. Nielsen og Anders Fogh Rasmussen – hvis deres ord ellers står til troende

Opgør skal tages, mens tid er

Kravet om et opgør med fortidens venstrefløj er deprimerende, siger historikeren Claus Bryld – også med adresse til denne avis

En debat, der bare ikke vil holde op

Selvom Danmark kunne fejre befrielsen fra tyskernes besættelse for over 50 år siden, bliver der ved med at komme bøger om disse meget få år i Danmarks historie. Hvorfor?

Encyclopædisk bedrift

Omfattende emneopslagsværk om de fem forbandede år

Sider

Mest læste

  1. Hippiebevægelsen var ifølge forfatter Peter Øvig Knudsens nye bog grunden til, at alt fra familieliv og sexvaner, til pædagogik og musik gennemgik en revolution i 60'- og 70'erne. Men Thy-lejren og flower power-bevægelsen var snarere en eksotisk konsekvens af forandringerne og betød i sig selv ikke det store, lyder det fra historikere
  2. I et Vesten i kulturelt og politisk opbrud vokser konservative tanker frem, som moderniteten ellers for længst havde tilsidesat. Men hvad er konservatisme egentlig? Den første bog på dansk om konservatismens grundlægger, Edmund Burke, kvalificerer debatten
  3. Danske kvinders intime samkvem med værnemagtsoldater under Besættelsen blev opfattet som en seksuel provokation. Det fyldte mere end den sikkerhedsrisiko, de udgjorde
  4. Invasionen af Tjekkoslovakiet den 21. august 1968 betød ikke blot en knægtelse af tjekkoslovakkernes bestræbelser efter mere demokrati. Også for den danske venstrefløj fik soldaternes indmarch langvarig betydning
  5. Blandt danske forskere er al debat om fænomenet imperialisme koncentre-ret om en sikkerheds-politisk synsvinkel, mens traditionen for at forklare imperialismen ud fra økonomiske dynamikker og 'nødvendigheder' næsten er væk
  6. Samarbejdspolitikken under besættelsen var en del af det internationale politiske system, som Danmark allerede i 1864 havde tilsluttet sig. Den var åbent blevet lagt frem for befolkningen og havde vundet flertal Debatten om samarbejdspolitikken under besættelsen bliver altid heftig...
  7. Havde det været bedre for Danmark at blive opfattet som en del af Anden Verdenskrigs tabere? Så ville der måske ikke være gået over 60 år, før vi var klar til at se en film om Flammen og Citronen og høre om uskyldige ofre for en forvirret modstandsbevægelses drab
  8. Europas historie begyndte ikke med Edinburgh-forliget. Somme tider fristes man til at indskyde sådan en lille elementær konstatering i den danske Europa-debat. Hermed være sagt, at den politiske debat i Danmark, ikke bare om Europa og hvad dertil hører, men også den dansk-danske debat forekommer underernæret med historie...