I denne uge blev Claus Hjort Frederiksen, ligesom Lars Findsen, tiltalt efter paragraf 109 i straffeloven. Kun én gang tidligere har den været i brug: Da den østtyske spion Jörg Meyer i 1978 blev anholdt og siden udvist for at have lækket fortrolige dokumenter
Centralt i sagen mod den forhenværende forsvarsminister bliver, om han kan dømmes for at bekræfte oplysninger, der har været ude i medierne, men aldrig før er blevet bekræftet
Et historisk løftebrud truer forude for Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen. Hvis han vælger at gå med i en midterregering med Mette Frederiksen i spidsen, vil han gøre det stik modsatte af, hvad han lovede under valgkampen. Alligevel er han åben over for eksperimentet
De Konservatives formand og statsministerkandidat, Søren Pape Poulsen, vil stadig ikke fortælle konkret, hvordan hans kongeblå 2030-plan skal føres ud i livet. Til gengæld kræver han og de øvrige borgerlige partiledere nu, at valget skal udskrives med det samme
Hvis man vil forstå FE-sagen og ikke mindst de mulige følgevirkninger for pressens omgang med lækkede efterretningshemmeligheder, skal man kende til betydningen af en sjældent brugt bestemmelse i straffeloven. I denne analyse forklarer professor emeritus i strafferet Jørn Vestergaard nærmere om bestemmelsen
I denne uges Radio Information skal vi tale om det vilde vindenergieventyr i Nordsøen, der onsdag blev trykket hænder på i Esbjerg. Og om Claus Hjort Frederiksen. Og dæleme også om Jørgen Steen Nielsen, for han er optur. I en ny bog beretter han nemlig om 50 år med miljøkampen
Opportunisme er en svær balanceakt: I sit mislykkede forsøg på at behage de andre blå partier i spillet om at beskytte tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen fra at blive stillet til retligt ansvar, er De Konservatives formand Søren Pape endt med at sætte sin egen personlige troværdighed over styr
Mens medlemmer af Venstres folketingsgruppe udtrykker bekymring over Rigsadvokatens neutralitet, fastholder De Konservative fuld tillid til systemet. Alligevel sikrede partiet torsdag, at den tiltale mod Claus Hjort Frederiksen, som Rigsadvokaten har indstillet til, ikke kan rejses
Alene mistanken om politisk indblanding gør, at regeringen bør give Folketinget flere oplysninger om anklagerne mod Claus Hjort Frederiksen, mener forskningschef Pernille Boye Koch. Det kan ske uden at sætte rigets sikkerhed over styr, vurderer hun
Justitsminister Mattias Tesfaye lægger op til at følge Rigsadvokatens indstilling og tiltale Claus Hjort i FE-sagen, men juridiske eksperter stiller spørgsmål ved, om Folketinget vil ophæve Claus Hjorts immunitet uden at kende til sagens indhold
Landsdommer Michael Kistrup står i en spektakulær dobbeltrolle som både udskældt formand for Tilsynet med Efterretningstjenesterne og en yderst iøjnefaldende formand for Minkkommissionen. Og dét kan blive højdramatisk i de kommende måneder
Kombinationen af besparelser, inklusions- og folkeskolereform har bragt folkeskolen i den sørgelige situation, den er i nu. Ministeren mener, at skolen skal have ro, men der er behov for at rydde op efter de seneste 12 år først. Og det er et politisk ansvar, skriver gymnasielærer Morten Rudfeld Henriksen i denne kronik
Centralt i sagen mod den forhenværende forsvarsminister bliver, om han kan dømmes for at bekræfte oplysninger, der har været ude i medierne, men aldrig før er blevet bekræftet
Det intensiverede magtopgør i Venstre handler på overfladen om nid, nag og personlige intriger, men udfaldet af det nye formandsopgør vil få afgørende betydning for fronterne i dansk politik i de kommende mange år
FE-chef Lars Findsen har siddet anholdt siden december for at lække statshemmeligheder. På kort sigt vil sagen utvivlsomt skade det danske efterretningsapparat. Men på længere sigt kan det være positivt at demonstrere, at der slås hårdt ned på lækager, vurderer svensk ekspert
Tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen er sigtet for landsskadelig virksomhed. Selv forklarer han, at sigtelsen bygger på »avisartikler og debatter foregået i fuld offentlighed«. Men det er ikke lig med, at han ikke kan have brudt sin tavshedspligt, mener Bjørn Elmquist, der har været medlem af kontroludvalget med efterretningstjenesterne
Giver regningen for at have hjulpet bankerne gennem den finansielle krise et plus på 18 milliarder kroner? Eller et minus på op til 120 milliarder? Og hvorfor må finansministeren nu korrigere forgængerens ’misvisende’ oplysninger om størrelsen af denne regning? Forvirret? Forklaring følger
Man skal ikke være bekymret for dansk økonomi på hverken kort eller lang sigt. Faktisk er der mere brug for større frihed til at føre økonomisk politik end det modsatte, siger overvismand Carl-Johan Dalgaard. Han anbefaler at lempe de finanspolitiske regler og advarer mod at male skræmmebilleder om dansk økonomi