Person

Connie Hedegaard

Uambitiøst

Den globale opvarmning og konskvenserne af den er alt andet end fjern fremtid, det er skinbarlig realitet. Set i det lys er det svært at være andet end skuffet over ambitionsniveauet i den hvidbog med forslag til nye klimamål, som EU-Komissionen med klimakommmisær Connie Hedegaard i front, i går fremlagde

Delsejr for Connie H.: CO2-udslip skal 40 procent ned

EU-Kommissionen vil reducere CO2-udledningen med 40 procent og sætte et bindende EU-mål for vedvarende energi

EU indleder nyt verbalt slagsmål om klimamål

Ekstremt ødelæggende for konkurrenceevnen siger EU-industrilobby om nye klimamål på vej fra klimakommissær Connie Hedegaard. Danmark, Dansk Industri og grønne ngo’er bakker ambitiøse mål op

Er FN-processen kørt af sporet?

Der er voksende tvivl om, hvorvidt FN og klimatopmøderne kan løfte opgaven og levere de nødvendige resultater, inden det er for sent

EU’s kvotesystem for flytrafik hænger i tynd tråd

FN-møde slutter med principbeslutning om globale CO2-kvoter for fly, men først fra 2020. Indtil da må EU delvist demontere sit gældende kvotesystem. Både ngo’er, SAS og klimakommissær ærgrer sig

Banker vender ryggen til fossil energi

Hollandsk storbank og norsk finanskoncern vil ikke investere i fossil energi, der truer miljø eller klima. Til gengæld er EU’s investerings- og rekonstruktionsbanker klar til fortsat långivning på visse vilkår. Connie Hedegaard vil have dem til at droppe fossil støtte

(Hurra)

At Connie Hedegaards beskedne og af Parlamentet udvandede kvoteforslag stadig lever, og selve kvotesystemet dermed kan fastholdes på life support, sikrer, at der kan forhandles videre om næste fase af EU’s klimapolitik: målene og indsatsen frem til 2030

Hvad er grøn omstilling?

Hvad er grøn omstilling? Information har spurgt fire personer, der alle er engagerede i den grønne omstilling, hvad de ser af muligheder og forhindringer, og hvad de selv gør

Politikerne, folket og omstillingen

Connie Hedegaard lægger ikke skjul på, at hun er oppe imod store økonomiske interesser, og at hun agerer i et politisk system, der i høj grad ligger under for og indretter sig efter disse interesser

Alle har en rolle at spille

Information og DR lancerede i dag kampagnen ’Hvad gør vi nu?’. En konkurrence, der skal kåre Danmarks bedste omstillingsprojekter. Det skal være et fælles folkeligt projekt, sagde EU’s klimakommisær Connie Hedegaard

Sider

Mest læste

  1. Regeringens nye klimaudspil er en positiv begyndelse. Men det er også et eksempel på, at vi stadig mangler et opgør med silotænkningen i klimapolitik, mener Connie Hedegaard, som i sommer rådgav Mette Frederiksen om den grønne dagsorden. Dermed risikerer vi ikke at få taget livtag med de største knaster i omstillingen, siger hun
  2. To energiøer og flere hundrede millioner kroner til udvikling af grønne teknologier er nogle af elementerne i regeringens nye klimahandlingsplan. Det er et skridt i den rigtige retning, men er langtfra nok, hvis vi skal nå i mål inden 2030, mener flere eksperter
  3. Vækstøkonomien fremmer hverken menneskelig velfærd eller bæredygtighed, mener den britiske økonom Kate Raworth. Hun foreslår derfor en radikalt ny model for økonomien, hvor succeskriteriet ikke er stigende vækstkurver, men bedst kan beskrives med ... en doughnut
  4. Den globale klimapolitik er i dyb krise, siger fagfolk og klimaledere i kor efter nye rekordudledninger af kuldioxid
  5. Verdensøkonomien er ikke i stand til at vokse, uden at CO2-udledningerne følger med. Sådan lyder konklusionen i et omfattende internationalt studie, der dermed gør op med forestillingen om grøn vækst. I de rige lande må der søges veje til mindre produktion og forbrug
  6. Den i dag 16-årige svenske skolepige Greta Thunberg er på et år blevet et symbol på en klimabevægelse, der i høj grad nu drives af den unge generation. Med Thunberg kræver ungdommen, at de voksne tager ansvar og »forener sig bag videnskaben«. Vi taler med ti personer, der på forskellig vis har engageret sig i klimadebatten, om den forandring, som Greta Thunberg har stået bag
  7. Vores smag afgør, hvor vi sætter vores kryds, og smagen er bestemt af den klasse, vi tilhører. Det politiske landskab er klassedelt, og alle har ikke lige muligheder, viser ny bog
  8. Først lancerede den tyske venstrefløj ideen og senere har de britiske EU kritikere fulgt op - nemlig, at EU i virkeligheden er baseret på Hitlers stormagtdrømme. Siden er der blevet spekuleret i, hvem det er, der trækker i trådene bag kulisserne i dagens EU - om det er den logeagtige sammenslutning Bilderberg eller Den Trilaterale Kommision, der også består af magtfulde mennesker?