Person

Daniel Dennett

Anmeldelse
7. juni 2019

Ateismen er blevet mangfoldig

Ateismens historie har været kendetegnet ved pointeret negation: Vi er dem, der ikke tror på guder. Dette ’vi’ bliver sjældent bragt i organiseret fællesskab, for som det ofte lyder: Man laver heller ikke en klub for folk, der ikke samler på frimærker. Men det skyldes måske, at der gives mange slags ateismer?
Ateismens historie har været kendetegnet ved pointeret negation: Vi er dem, der ikke tror på guder. Dette ’vi’ bliver sjældent bragt i organiseret fællesskab, for som det ofte lyder: Man laver heller ikke en klub for folk, der ikke samler på frimærker. Men det skyldes måske, at der gives mange slags ateismer?
Analyse
25. marts 2017

At sige det, som det er

Hvad er det bedste våben mod tidens anti-intellektualisme? At insistere på, at visse kendsgerninger er uantastelige – eller at kritisere og udfordre selv det allermest indlysende?
Hvad er det bedste våben mod tidens anti-intellektualisme? At insistere på, at visse kendsgerninger er uantastelige – eller at kritisere og udfordre selv det allermest indlysende?
Interview
1. juni 2013

’Det er nemt at få filosoffer til at ligne idioter’

Filosofi er en balancegang, hvor ét fejltrin til en af siderne, betyder, at vi ender i rent vrøvl, siger filosoffen Daniel Dennett, en glødende ateist, der udfordrer vores tro på både ’den frie vilje’ og ’bevidstheden’
Forklaringsangst. Jeg tror, at folk, der ikke bryder sig om at få illusionsnumre afsløret, må være mennesker, som heller ikke bryder sig om at få ’fri vilje’ eller ’bevidsthed’ forklaret, siger Daniel Dennett. Foto: David Levenson/Getty Images
  • Anmeldelse
    7. juni 2019

    Ateismen er blevet mangfoldig

    Ateismens historie har været kendetegnet ved pointeret negation: Vi er dem, der ikke tror på guder. Dette ’vi’ bliver sjældent bragt i organiseret fællesskab, for som det ofte lyder: Man laver heller ikke en klub for folk, der ikke samler på frimærker. Men det skyldes måske, at der gives mange slags ateismer?
    Ateismens historie har været kendetegnet ved pointeret negation: Vi er dem, der ikke tror på guder. Dette ’vi’ bliver sjældent bragt i organiseret fællesskab, for som det ofte lyder: Man laver heller ikke en klub for folk, der ikke samler på frimærker. Men det skyldes måske, at der gives mange slags ateismer?