Person

David Budtz Pedersen

Artikler
Baggrund
25. januar 2021

Eksperter: En bæredygtig fremtid kræver humanistisk klimaforskning

Hvis vi skal finde løsninger på klimakrisen, så kræver det bidrag fra humanistisk forskning, men Danmark halter bagefter i den humanistiske klimaforskning på grund af manglende tværfaglighed og prioritering af humaniora, mener eksperter
Laksefiskeriet i Japan hænger tæt sammen med kampen for at opbygge en moderne japansk nation, og dermed har de drømme og ideer påvirket vandkvaliteten i Japans floder og farvande helt op til i dag, forklarer Heather Anne Swanson. Hun er lektor i antropologi og leder af Center for Miljøhumaniora på Aarhus Universitet og en af de få humanistiske forskere, der har fået penge til at forske i klima.
Kommentar
13. juni 2020

Coronakrisen er som et forstørrelsesglas på problemerne i den videnskabelige verden

Videnskabens ry kommer formentlig styrket ud af coronapandemien. Men krisen har understreget nogle grundlæggende problemer for forskningens vilkår herhjemme, hvor stadigt flere forskere er løstansatte, og afhængigheden af eksterne midler vokser
Videnskabens ry kommer formentlig styrket ud af coronapandemien. Men krisen har understreget nogle grundlæggende problemer for forskningens vilkår herhjemme, hvor stadigt flere forskere er løstansatte, og afhængigheden af eksterne midler vokser
Feature
13. juni 2020

I 2016 blev ’postfaktuel’ årets ord. Kunne det være sket i dag, fire år og en coronakrise senere?

Valget af Trump i USA og briternes ja til Brexit 2016 blev for mange bekræftelsen på, at vores samfund var blevet postfaktuelt: at følelser og mavefornemmelser havde skubbet evidens og videnskab i baggrunden. Spørgsmålet er, om det vitterligt var det, der skete, og hvordan det står til med videnskabens autoritet i dag
Valget af Trump i USA og briternes ja til Brexit 2016 blev for mange bekræftelsen på, at vores samfund var blevet postfaktuelt: at følelser og mavefornemmelser havde skubbet evidens og videnskab i baggrunden. Spørgsmålet er, om det vitterligt var det, der skete, og hvordan det står til med videnskabens autoritet i dag
Kommentar
30. maj 2020

Pandemien puster til drømmen om det upolitiske demokrati

For nylig advarede Angela Merkel mod »diskussionsorgier« i forbindelse med den tyske genåbning, og hun er ikke ene om at ønske visse debatter langt pokker i vold. Men demokratiet kommer næppe uden om de politiske diskussioners stridsomme besvær
Merkel bemærkning viser, at forestillinger om et upolitisk demokrati ikke kun er noget, der hører hjemme i de politiske filosofibøger.
Feature
20. oktober 2018

Omfattende amerikansk fupnummer udstiller kønsforskningens svage sider

Tre forskere har i løbet af et år skrevet 20 falske artikler. Syv af dem er blevet optaget i akademiske tidsskrifter, som beskæftiger sig med kønsforskning. Intentionen? At udstille, hvordan dele af den akademiske verden er båret af ideologier og kompromitterer resten af feltet. Information har talt med en række danske forskere, som ikke er helt enige i, hvad det så kan bruges til
Et falsk studie af hundes adfærd i parker skulle angiveligt kunne bruges som spejl på mænds voldtægtsadfærd. Studiet blev optaget i et anerkendt forskningstidsskrift.
Podcast
27. juli 2018

Podcast: Vores politiske kampe er reelt kampe mellem forskellige menneskeopfattelser

Ugens gæst i Radio Informations sommerinterviewserie er David Budtz Pedersen, professor i videnskabsteori på Aalborg Universitet og medforfatter til bogen ‘Kampen om mennesket’
Daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen mødes med dagpengemodtageren John Hviid til en snak om virkeligheden.
Interview
14. maj 2018

»Der hersker en slags ukritisk begejstring for, at den fagre nye teknologi kan redde verden fra at gå under«

Valget af it-iværksætter Tommy Ahlers som ny uddannelses- og forskningsminister er vidnesbyrd om den stærke teknologioptimisme, som præger mange politiske beslutninger i disse år, vurderer eksperter. Men der mangler en kritisk tilgang, hvis ikke vi skal ende i blind tiltro til teknologien, påpeger de
Valget af it-iværksætter Tommy Ahlers som ny uddannelses- og forskningsminister er vidnesbyrd om den stærke teknologioptimisme, som præger mange politiske beslutninger i disse år, vurderer eksperter. Men der mangler en kritisk tilgang, hvis ikke vi skal ende i blind tiltro til teknologien, påpeger de
Interview
20. april 2018

En økonomisk agent, et stykke biologi, en social konstruktion … hvad er et menneske egentlig?

Uanset om vi diskuterer køn, dagpenge, flygtninge eller Facebook, ligger der altid en skjult kamp under overfladen: en kamp om, hvad et menneske egentlig er. Det mener David Budtz Pedersen og Frederik Stjernfelt, som er aktuelle med en ny bog, der optegner otte centrale menneskebilleder, der konstant kæmper om vores hjerter og sind
Humaniora producerer hverken mikrochips eller ny medicin, der kan sælges. Humaniora producerer ideer om mennesket, og den slags kan ikke uden videre værdisættes. Men det betyder ikke, at humaniora er værdiløst, pointerer Budtz og Stjernfelt. Tværtimod.
Anmeldelse
20. april 2018

Humaniora skal give mening til det samfund, vi lever i – ikke bare til begreberne

’Kampen om mennesket’ indeholder en lang række interessante og læseværdige bidrag, som har deres styrke i begrebsanalysen. Det kniber mere med at gøre os klogere på dagens samfund. For at få to forskellige perspektiver på bogen ’Kampen om mennesket’ har Information bedt en humanist og en samfundsforsker om at skrive hver deres anmeldelse
’Kampen om mennesket’ indeholder en lang række interessante og læseværdige bidrag, som har deres styrke i begrebsanalysen. Det kniber mere med at gøre os klogere på dagens samfund. For at få to forskellige perspektiver på bogen ’Kampen om mennesket’ har Information bedt en humanist og en samfundsforsker om at skrive hver deres anmeldelse
Anmeldelse
20. april 2018

’Kampen om mennesket’ er et usædvanligt velkomment værk

Ny dansk bog om menneskeopfattelser illustrerer til fulde, hvorfor humanvidenskabelig forskning ikke er en overflødig luksus, men en absolut nødvendighed. For at få to forskellige perspektiver på ’Kampen om mennesket’ har Information bedt en humanist og en samfundsforsker om at skrive hver deres anmeldelse
Ny dansk bog om menneskeopfattelser illustrerer til fulde, hvorfor humanvidenskabelig forskning ikke er en overflødig luksus, men en absolut nødvendighed. For at få to forskellige perspektiver på ’Kampen om mennesket’ har Information bedt en humanist og en samfundsforsker om at skrive hver deres anmeldelse

Sider

  • Anmeldelse
    20. april 2018

    ’Kampen om mennesket’ er et usædvanligt velkomment værk

    Ny dansk bog om menneskeopfattelser illustrerer til fulde, hvorfor humanvidenskabelig forskning ikke er en overflødig luksus, men en absolut nødvendighed. For at få to forskellige perspektiver på ’Kampen om mennesket’ har Information bedt en humanist og en samfundsforsker om at skrive hver deres anmeldelse
    Ny dansk bog om menneskeopfattelser illustrerer til fulde, hvorfor humanvidenskabelig forskning ikke er en overflødig luksus, men en absolut nødvendighed. For at få to forskellige perspektiver på ’Kampen om mennesket’ har Information bedt en humanist og en samfundsforsker om at skrive hver deres anmeldelse
  • Interview
    7. august 2017

    Professor: Det er sørgeligt, hvis demokratiet enten skal reduceres til at være et teknokrati eller et emojikrati

    Viden er fundamentet for demokrati ifølge professor David Budtz Pedersen. Og når viden skal omsættes til politiske beslutninger, er det ved hjælp af ideologi, ikke følelser
    Ifølge professor David Budtz Pedersen får følelser ofte en uforholdsmæssig stor rolle i politik, fordi de risikerer at forblænde deltagerne i debatten og ofte fremstår som kompromisløse ytringer.
  • Interview
    20. april 2018

    En økonomisk agent, et stykke biologi, en social konstruktion … hvad er et menneske egentlig?

    Uanset om vi diskuterer køn, dagpenge, flygtninge eller Facebook, ligger der altid en skjult kamp under overfladen: en kamp om, hvad et menneske egentlig er. Det mener David Budtz Pedersen og Frederik Stjernfelt, som er aktuelle med en ny bog, der optegner otte centrale menneskebilleder, der konstant kæmper om vores hjerter og sind
    Humaniora producerer hverken mikrochips eller ny medicin, der kan sælges. Humaniora producerer ideer om mennesket, og den slags kan ikke uden videre værdisættes. Men det betyder ikke, at humaniora er værdiløst, pointerer Budtz og Stjernfelt. Tværtimod.
  • Podcast
    27. juli 2018

    Podcast: Vores politiske kampe er reelt kampe mellem forskellige menneskeopfattelser

    Ugens gæst i Radio Informations sommerinterviewserie er David Budtz Pedersen, professor i videnskabsteori på Aalborg Universitet og medforfatter til bogen ‘Kampen om mennesket’
    Daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen mødes med dagpengemodtageren John Hviid til en snak om virkeligheden.
  • Baggrund
    25. januar 2021

    Eksperter: En bæredygtig fremtid kræver humanistisk klimaforskning

    Hvis vi skal finde løsninger på klimakrisen, så kræver det bidrag fra humanistisk forskning, men Danmark halter bagefter i den humanistiske klimaforskning på grund af manglende tværfaglighed og prioritering af humaniora, mener eksperter
    Laksefiskeriet i Japan hænger tæt sammen med kampen for at opbygge en moderne japansk nation, og dermed har de drømme og ideer påvirket vandkvaliteten i Japans floder og farvande helt op til i dag, forklarer Heather Anne Swanson. Hun er lektor i antropologi og leder af Center for Miljøhumaniora på Aarhus Universitet og en af de få humanistiske forskere, der har fået penge til at forske i klima.
  • Interview
    23. marts 2013

    Vi skal have videnskaben tilbage

    Men vi skal ikke have professorvældet, elfenbenstårnet og nulforskeren tilbage, siger filosof og forhenværende embedsmand i Videnskabsministeriet, David Budtz Pedersen
    Videnskabsidealet er skiftet fra fysikkens til bioteknikkens verden, og dermed er vi gået fra at grundkarakterisere virkeligheden til at manipulere med den for at opnå resultater, siger David Budtz Pedersen.
  • Baggrund
    22. juli 2017

    Debatten, som skræmmer forskerne

    To debatindlæg om autisme og HPV-vaccine i Politiken har startet en diskussion om, hvorvidt medier skal viderebringe almindelige danskeres udokumenterede påstande. Flere forskere mener, at medierne skal tage større ansvar. Andre mener, at den frie debat er nødvendig, og at dårlige argumenter hurtigt vil blive modbevist
    To debatindlæg om autisme og HPV-vaccine i Politiken har startet en diskussion om, hvorvidt medier skal viderebringe almindelige danskeres udokumenterede påstande. Flere forskere mener, at medierne skal tage større ansvar. Andre mener, at den frie debat er nødvendig, og at dårlige argumenter hurtigt vil blive modbevist
  • Anmeldelse
    20. april 2018

    Humaniora skal give mening til det samfund, vi lever i – ikke bare til begreberne

    ’Kampen om mennesket’ indeholder en lang række interessante og læseværdige bidrag, som har deres styrke i begrebsanalysen. Det kniber mere med at gøre os klogere på dagens samfund. For at få to forskellige perspektiver på bogen ’Kampen om mennesket’ har Information bedt en humanist og en samfundsforsker om at skrive hver deres anmeldelse
    ’Kampen om mennesket’ indeholder en lang række interessante og læseværdige bidrag, som har deres styrke i begrebsanalysen. Det kniber mere med at gøre os klogere på dagens samfund. For at få to forskellige perspektiver på bogen ’Kampen om mennesket’ har Information bedt en humanist og en samfundsforsker om at skrive hver deres anmeldelse