Person

David Cameron

’Cameron underminerede sin egen sag’

Immigration og en elite, der havde glemt at lytte til vælgerne, var medvirkende årsager til, at briterne stemte for at forlade EU ved folkeafstemningen i juni. Men den vigtigste årsag var David Cameron og Jeremy Corbyn, siger Vote Leaves kampagneleder

’Brexit-afstemningen var uundgåelig’

Kampen om David Camerons eftermæle begyndte i det minut, han trådte tilbage som britisk premierminister efter Brexit-nederlaget i juni. Hans gamle spindoktor tager os i ny bog med i inderkredsen op til og under afstemningen. Information har mødt Craig Oliver til en snak om, hvad der gik galt

Brexit-minister: Storbritannien er stort nok til at stå alene

Den britiske konservative politiker David Davis tabte i 2005 formandsvalget i partiet til den moderniserende David Cameron. Nu er han tilbage i nøglerollen som Brexit-minister. I en tale til sine allierede lover han, at der efter Brexit vil følge nye muligheder – om to et halvt år.

Cameron får hård kritik for Libyen-intervention

Der var ingen sammenhængende strategi, da Storbritannien i 2011 sammen med Frankrig stod i spidsen for en intervention i Libyen, konkluderer britisk parlamentskomité

Når sandhed drukner i upartiskhed

I valgkampen op til Brexit-afstemningen forsøgte BBC at være kompromisløs upartisk. Enhver påstand skulle altid mødes af modsvar fra ’den anden side’. Det er i udgangspunktet ædelt journalistisk håndværk, men konsekvensen var, at løgne blev gentaget i en uendelighed

Labours klumpspil

Løsningen for Labour er heller ikke at splitte sig op i to partier, som der ellers er overhængende risiko for, hvis Corbyn genvinder formandsposten.

’Brexit betyder ikke Brexit i Skotland’

Den skotske førsteminister udfordrer Storbritanniens nye premierminister på hendes første arbejdsdag i rollen

Privilegium og arrogance

Nye spændinger vil ganske givet opstå, når det går op for Leave-vælgerne, at gaveregnen, de fik lovning på, ikke materialiserer sig

Reaktioner fra Berlin: ’Vi skal rykke tættere sammen’

Den britiske exit skal ikke gøre EU’s statsledere bange for at føre politik, nu skal der findes fælles løsninger, lyder det fra adskillige tyske stemmer, mens højrepopulisterne fryder sig

Bitre grin over EU-kampagne

Den britiske valgkamp om folkeafstemningen om EU har fokuseret mere på partipolitik end på det, briterne skal stemme om den 23. juni. Vælgerne er ikke imponerede, og tilliden er røget

Sider

Mest læste

  1. Det er til april 30 år siden Argentina invaderede Falklandsøerne. Selv om øerne kun meget kortvarigt har været under argentinsk flag, siden briterne tog dem i 1833, er de sydatlantiske øer stadig et meget ømtåleligt stridspunkt i dagens Argentina. Mange vil have dem tilbage til Argentina pga. olie
  2. Storbritanniens kommende premierminister, Boris Johnson, er naturligvis medlem af indtil flere private klubber. Det er rigtig mange briter. De private klubber lever i bedste velgående, og klubmentaliteten præger det britiske samfund
  3. Den britiske økonomi sejler, og med udsigten til en dobbelt whammy fra både COVID-19 og Brexit ser gennemførslen af Boris Johnsons store planer for sit lands fremtid ualmindeligt svære ud
  4. Når Merkel nævner muligheden af en græsk statsbankerot, sker der på baggrund af voksende europæisk utilfredshed med den tyske insisteren på drakoniske sparetiltag, der principielt reducerer halvdelen af eurozonens medlemmer til forgældede u-lande
  5. Skotterne deler ikke de engelske nationalisters uvilje mod EU. Tværtimod ser ledende kræfter i Skotland EU som et værn mod engelsk dominans og asocial samfundsindretning
  6. Engang skulle politikerne overbevise vælgerne om, at de var det sikre kort i jagten på økonomisk tryghed og mere velstand. Men nu handler politik i stigende grad om, hvad der kan gøre folk mere lykkelige. Politisk deltagelse gør folk glade, siger lykkeforskerne
  7. Efter 13 år med Labour ved magten i Storbritannien er det igen blevet socialt acceptabelt sågar fashionabelt at klæde sig på som overklassen, at lyde som overklassen og spise som overklassen. Spørgsmålet er om denne stræben efter aristokratiske værdier også vil smitte af, når briterne skal til stemmeurnerne til foråret
  8. Den vildtvoksende gæld er en tidsindstillet bombe under økonomien. Spørgsmålet er, om EU kan spare og arbejde sig ud af den onde cirkel og tilbage til orden i regnskaberne, uden at det koster sociale opstande