David Favrholdts kunstteori er et stykke dogmatisk propagandafilosofi med ti bud og mange fordømmelser
Æstetik
Filosofiprofessor David Favrholdt har skrevet en bog om filosofisk æstetik, men kan den tages alvorlig, når det hævdes, at konceptkunst og happenings aldrig kan blive kunst? Hjælper det, at uddrivelsen bygger på en påstand om, at Favrholdt i mødet med den rigtige kunst inden for opera, ballet, klassisk musik, billedkunst og film har fået en kunstoplevelse, som han finder bekræftet gennem samtaler med kunstnervenner siden 1950erne og analyser af andres beskrivelser af samme type åbenbaring? Og nytter indvendinger, når det understreges, at man kun ved, hvad der tales om, hvis man selv har oplevet den, fordi man så ikke vil være i tvivl om rigtigheden af Favrholdts påstand?
Derfor har filosoffer, der begår sig inden for den filosofiske æstetik, ofte misforstået alt, fordi de åbenlyst ikke kender den pågældende oplevelse...
