Person

David Fincher

Oscarnomineret

Sydkoreansk instruktør gør kapitalismekritikken kulørt i ’Parasite’

Gid vi havde flere instruktører, også herhjemme, som sydkoreanske Bong Joon-ho. Med et empatisk blik for de udstødte og udsatte. En skalpel gennem de strukturelle uligheder. Og alligevel i stand til at underholde for vildt. Hans nye film, ’Parasite’, er et af de bedste eksempler på det

Derfor er Roy Anderssons ’Sange fra anden sal’ en af dette århundredes bedste film

Efter 25 års spillefilmpause begik svenske Roy Andersson i 2000 sin forunderligt nedslående ’Sange fra anden sal’. I kunstpausen havde han instrueret omkring 300 reklamefilm, der kan ses som forstudier til mesterværket om det neoliberale samfunds knusende effekt. Og den er en af de 24 bedste film i det 21. århundrede i Informations filmjulekalender
’Mindhunter’ sæson 2

Det uhyggeligste sted i verden er inde i hovederne på andre mennesker

I anden sæson af tv-serien ’Mindhunter’ fortsætter David Fincher sin kortlægning af USA’s seriemorderlandskab. Og igen rejser det spørgsmålet: Hvorfor har de mest bestialske mordere til stadighed så massiv kulturel appel?

’Mindhunter’ giver seriemordernes ofre værdigheden tilbage

Joe Penhall og David Finchers ’Mindhunter’ er en fascinerende og forfriskende tv-serie, der går bag om det slidte seriemorderdramas konventioner og klicheer og i stedet viser, hvordan de blev til

Parforholdet som koldkrig

David Finchers nye kærlighedsthriller skildrer parforholdet som emotionel koldkrig, langsom gift og paranoidt maskespil. ’Kvinden, der forsvandt’ er hans bedste film i mange år

Friheden har gjort os fortabte og forvirrede

Gillian Flynn var nygift, da hun skrev den komplekse thriller ’Kvinden der forsvandt’, som handler om et ægteskab i opløsning. Bogen blev en bestseller, og Flynn fik en opringning fra David Fincher, der havde købt filmrettighederne og bad hende om selv at skrive manuskriptet

Ind i Washingtons mørkeste korridorer

Klaustrofobiske rum og uforskønnede kvinder spillede en centrale rolle for den Emmy-vindende danske fotograf Eigils Brylds visualisering af Washingtons politiske kynisme i den amerikanske tv-serie ’House of Cards’

Politik for viderekomne

Kevin Spacey går så at sige i struben på sine politiske modstandere i den underholdende sorthumoristiske dramaserie ’House of Cards’, der fra i morgen kan ses på den verdensomspændende streaming-tjeneste Netflix

The Game

Mænd hader stadig kvinder

’The Girl with the Dragon Tattoo’, amerikanske David Finchers filmatisering af svenske Stieg Larssons ’Mænd der hader kvinder’, er flot og velspillet, og den lægger snittet et andet sted end Niels Arden Oplevs version. Alligevel sidder man tilbage med en fornemmelse af deja-vu

Sider

Mest læste

  1. Joe Penhall og David Finchers ’Mindhunter’ er en fascinerende og forfriskende tv-serie, der går bag om det slidte seriemorderdramas konventioner og klicheer og i stedet viser, hvordan de blev til
  2. Gid vi havde flere instruktører, også herhjemme, som sydkoreanske Bong Joon-ho. Med et empatisk blik for de udstødte og udsatte. En skalpel gennem de strukturelle uligheder. Og alligevel i stand til at underholde for vildt. Hans nye film, ’Parasite’, er et af de bedste eksempler på det
  3. Den kompromisløse, amerikanske instruktør David Fincher opfordrer til væbnet opstand med sin hidtil bedste film, ’Fight Club’
  4. Efter 25 års spillefilmpause begik svenske Roy Andersson i 2000 sin forunderligt nedslående ’Sange fra anden sal’. I kunstpausen havde han instrueret omkring 300 reklamefilm, der kan ses som forstudier til mesterværket om det neoliberale samfunds knusende effekt. Og den er en af de 24 bedste film i det 21. århundrede i Informations filmjulekalender
  5. David Finchers 'The Social Network' fortæller ikke kun historien om Mark Zuckerberg og Facebook. Filmen handler også om den generation af unge, innovative computerfreaks, som i løbet af de seneste 10 år har forandret verden
  6. ’The Girl with the Dragon Tattoo’, amerikanske David Finchers filmatisering af svenske Stieg Larssons ’Mænd der hader kvinder’, er flot og velspillet, og den lægger snittet et andet sted end Niels Arden Oplevs version. Alligevel sidder man tilbage med en fornemmelse af deja-vu