Person

Dick Kaysø

Forspildt chance

Den unge instruktør Manyar I. Parwani har et visuelt talent, som udmønter sig i glimtvis sanselige og intense billeder

På jagt efter sig selv

Årets afgangselever fra Den Danske Filmskole imponerer med deres håndværk, både visuelt og fortællemæssigt, og tre film skiller sig ud med gode historier og flot skuespil

Når vi nu altid har spist Solgryn

Danskersatire serveres med både svedperler og kvalme af CaféTeatret og Kaleidoskop. Og både hos Jens Blendstrup og Martin Tulinius er der en neger i skabet

Hjertet er trumf

Bag den akavede titel ’Uden for kærligheden’ gemmer sig en varm og velspillet, om end langtfra helstøbt, film om kærlighedens kår i en multikulturel tidsalder

Hævn er en ret, der skal serveres kold

Euripides’ bundfrosne ’Medea’ lykkes med nøje afmålt varme via kvindetrioen Wiedeman, Mynster og Christensen, der bringer denne teaterhistoriens første militante feminist nærmere noget genkendeligt uden at sætte råheden overstyr – en scenisk sjældenhed

Hjemmeværn og byguerilla

Spot Hjemmeværnet har altid været lidt til grin i Danmark. Camouflage for at halvgamle mænd med bilmaver får en bekvem lejlighed til at slippe hjemmefra for at kæve den med vennerne, ikke sandt? Prototypen er også Dick Kaysø, som i den pauserende Krøniken var lige ved at få et hjerteslag, da han i skævt siddende uniform under en øvelse skulle forcere en forhindring i den aftenmørke skov...

Fjanteloven

Danmark er landet, hvor talentløshed, middelmådighed og idiotkultur vokser i fuld flor, og det taknemmelige publikum har ikke grund til at nære den mindste mistanke, for berørings-angste anmeldere skal nok gøre det indledende pr-arbejde

Monumentale øjeblikke

Den britiske instruktør Mike Leigh gæstede sidste fredag Cinemateket i København og fortalte om sine film, ikke mindst den seneste, ’All or Nothing’

Mine film er kongedramaer

Per Fly har gjort det igen: Skabt en knugende skæbnefortælling, der foregår i en socialklasse, som ikke er hans egen. Vi vil helst tænke, at i overklassen er de ligesom mig, bare værre eller bedre. Men gu er de ej, siger Per Fly om ’Arven’, der får premiere 21. februar og ligner en ny triumf for instruktøren bag ’Bænken’

Lort og lagkage

Familiefilmens selvkronede konge, Regner Grasten, skraber bunden med sin seneste film, ’Bertram og Co.’

Sider

Mest læste

  1. Per Fly har gjort det igen: Skabt en knugende skæbnefortælling, der foregår i en socialklasse, som ikke er hans egen. Vi vil helst tænke, at i overklassen er de ligesom mig, bare værre eller bedre. Men gu er de ej, siger Per Fly om ’Arven’, der får premiere 21. februar og ligner en ny triumf for instruktøren bag ’Bænken’