Menu
Log ind

Person

Ditlev Tamm

Indtil sit 54. år gik Ditlev Tamm klædt som enhver anden jurist: grå jakke, blåt slips, sorte sko. Den slags. I overensstemmelse med sin konservative opdragelse gjorde han ikke unødigt væsen af sig. Men i 2000 skete der noget. Et vendepunkt, der fik Ditlev Tamm til at glemme alt, hvad han havde lært hjemmefra om at opføre sig »normalt«.

Ditlev Tamm: »Den store styrke ved at blive ældre er, at der er så meget, man kan være ligeglad med«

Han er dommersøn, juraprofessor og selverklæret konservativ. Men han er også optaget af køn, queer og crossdressing. Modsætningerne mødes i den 74-årige Ditlev Tamm, der som barn fik at vide, at han ikke skulle stikke ud og først sent i livet besluttede sig for alligevel at gøre det
’Det er ikke værdigt for en konservativ minister på et område, hvor der findes betydelig forskning og ekspertise, helt at affærdige sagkundskaben og fremture, at der er en gruppe, man slet ikke kan resocialisere, efter han endda selv har gjort opmærksom på, at han ikke har nogen særlig viden på området. Det er området simpelthen for alvorligt til,’ siger professor i retshistorie ved Københavns Universitet Ditlev Tamm.

Konservativ juraprofessor: Pape nærmer sig populisme

’Amatøragtigt’ og ’uværdigt for en konservativ justisminister’. Professor i retshistorie og konservativ debattør Ditlev Tamm er ikke imponeret over de betragtninger, justitsminister Søren Pape Poulsen udtrykte i et interview om straf og resocialisering i Information fredag. Også formand for fængselsbetjentene, Kim Østerbye, er bekymret
For at skabe mere klarhed om grunden til sin fyring har Hans Thybo (på billedet) siden december forsøgt at løse KU fra den tavshedspligt, som universitetet er omfattet af i personsager. Det har KU indtil nu afvist, hvilket undrer juraprofessor Ditlev Tamm: ’Det er jo af hensyn til den fyrede, at universitetet har tavshedspligt,’ siger han.

Fyringssager risikerer at koste KU dyrt, mener to af universitetets professorer

Københavns Universitet er ved at opbygge et ry for at fyre selv højt estimerede forskere, mener flere professorer på universitetet. Det kan skræmme internationale forskningskapaciteter væk, men risikerer også at gå ud over forsknings- og ytringsfriheden

Et kulturhistorisk dannelsesværk

Ret og jura hænger snævert sammen med den politisk virkelighed. Skulle man nære illusioner om det, kan man gå ombord i Ditlev Tamms nye bog om juraens store sager og folk fortalt som europæisk kulturhistorie
Inkompetence. PET tog markant fejl i sin analyse og håndtering af det nye venstre – som her protestebevægelsen mod Vietnamkrigen – i 1960'erne. Hvordan sikrer Folketinget, at PET fremover evner at forstå og analysere sine mange oplysninger korrekt?

Tre debatter om spioner, som det nye folketing bør tage

Selv om Folketinget vil kritisere, at det blev ført masivt bag lyset af PET, vil ingen minister blive gjort ansvarlig. Til gengæld bør Folketinget på mindst tre områder sikre sig, at der kommer bedre styr på den hemmelige tjeneste
Historisk. Af selvkritisk jubilæumsbog fremgår det, at den øverste danske domstol slæber på tunge byrder: Født af enevælden og belastet af medvirken til grundlovsbrud

Højesteret fylder 350 år: Høj alder ingen fordel

Historisk. Af selvkritisk jubilæumsbog fremgår det, at den øverste danske domstol slæber på tunge byrder: Født af enevælden og belastet af medvirken til grundlovsbrud

PET’s håndtering af Blekingegade-banden må ud af tusmørket

På et møde i Justitsministeriet vil det fredag blive afgjort, om der er behov for endnu en undersøgelse af PET's håndtering af Blekinge-gade-banden. Sidste forår blev dette tema over hals og hoved føjet til den arbejds-opgave, som den i forvejen forsinkede PET-Kommissionen skulle løse. Da Kommissionen i sommer langt om længe udsendte sin rapport, blev både PET og Justitsministeriet frikendt på det foreliggende grundlag. Men hvem har bestemt, hvad Kommissionen skulle undersøge om Blekingegade-banden?
Spærret inde. Ungdomskommissionen, der i sidste uge fremlagde sine anbefalinger til bekæmpelse af ungdomskriminaliteten, har hverken hårdere straffe eller lavere kriminel lavalder på listen over løsninger. Men det sidste er nu en del af efterårets forhandlinger mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Billedet er fra Sønderbro Syd, en sikringsanstalt for unge.

Straf virker - men ikke på forbryderne

Forbrydelse og straf. Retsfølelse, Resocialisering og Retfærdighed er de tre stor R'er, der trækker i hinanden, når politikere og eksperter diskuterer kriminalitet og straf. Der er hverken enighed om formålet med straffen, eller om den overhovedet virker. Kun ét er nogenlunde sikkert: Straf virker - men ikke på forbryderne

Justitsministeriet nedtoner behov for ny Blekingegade-undersøgelse

Med et 22 sider langt notat læner Justitsministeriet sig tungt op af PET-Kommissionen for at afvise ny undersøgelse af PET's omstridte håndtering af den kriminelle bande, der stod bag drabet på dansk betjent
Konservativt skred. Burkaforbud, nej til moskeer, udvisning af afviste irakere. Den borgerlige anstændighed er under afvikling, siger venstrefløj såvel som højrefløj. Dansk Folkeparti, der holder landsmøde denne weekend, udråbes ofte som den store synder. Men er det overhovedet anstændigt at kalde nogen uanstændig? Pas på ikke at blive trukket ind i en selvretfærdig politisk åleruse, lyder advarslen

Den borgerlige anstændighed er gået fløjten

Konservativt skred. Burkaforbud, nej til moskeer, udvisning af afviste irakere. Den borgerlige anstændighed er under afvikling, siger venstrefløj såvel som højrefløj. Dansk Folkeparti, der holder landsmøde denne weekend, udråbes ofte som den store synder. Men er det overhovedet anstændigt at kalde nogen uanstændig? Pas på ikke at blive trukket ind i en selvretfærdig politisk åleruse, lyder advarslen

Sider

Mest læste

  1. Ditlev Tamm: »Den store styrke ved at blive ældre er, at der er så meget, man kan være ligeglad med«
    Han er dommersøn, juraprofessor og selverklæret konservativ. Men han er også optaget af køn, queer og crossdressing. Modsætningerne mødes i den 74-årige Ditlev Tamm, der som barn fik at vide, at han ikke skulle stikke ud og først sent i livet besluttede sig for alligevel at gøre det
  2. ’Det var ikke lovligt, det var krig’
    Historiker gav Peter Øvigs journalistiske historieskrivning det røde kort under debataften i Rundetårn om stikkerlikvideringer under besættelsen
  3. Straf virker - men ikke på forbryderne
    Forbrydelse og straf. Retsfølelse, Resocialisering og Retfærdighed er de tre stor R'er, der trækker i hinanden, når politikere og eksperter diskuterer kriminalitet og straf. Der er hverken enighed om formålet med straffen, eller om den overhovedet virker. Kun ét er nogenlunde sikkert: Straf virker - men ikke på forbryderne
  4. Konservativ juraprofessor: Pape nærmer sig populisme
    ’Amatøragtigt’ og ’uværdigt for en konservativ justisminister’. Professor i retshistorie og konservativ debattør Ditlev Tamm er ikke imponeret over de betragtninger, justitsminister Søren Pape Poulsen udtrykte i et interview om straf og resocialisering i Information fredag. Også formand for fængselsbetjentene, Kim Østerbye, er bekymret
  5. Fyringssager risikerer at koste KU dyrt, mener to af universitetets professorer
    Københavns Universitet er ved at opbygge et ry for at fyre selv højt estimerede forskere, mener flere professorer på universitetet. Det kan skræmme internationale forskningskapaciteter væk, men risikerer også at gå ud over forsknings- og ytringsfriheden
  6. Ringens kraft
    En gruppe mænd havde hele livet en fælles hemmelighed, som de gik langt for at beskytte. Fortællingen om Ole Wivel og Knud W. Jensen er nærmest filmisk
  7. Højesteret fylder 350 år: Høj alder ingen fordel
    Historisk. Af selvkritisk jubilæumsbog fremgår det, at den øverste danske domstol slæber på tunge byrder: Født af enevælden og belastet af medvirken til grundlovsbrud
  8. Et kulturhistorisk dannelsesværk
    Ret og jura hænger snævert sammen med den politisk virkelighed. Skulle man nære illusioner om det, kan man gå ombord i Ditlev Tamms nye bog om juraens store sager og folk fortalt som europæisk kulturhistorie