Person

Donald Trump

Populismen bygger på den amerikanske middelklasseradikalisme

Den intellektuelle amerikanske journalist John Judis udgav lige inden det amerikanske præsidentvalg en interessant gennemgang af populismens historie i USA og Europa – siden da er den kun blevet endnu mere interessant

Først efter Trump har Europas magthavere forstået, at nedskæringerne nærer populismen

Brexit-afstemningen og valget af Donald Trump i USA har fået medier og politikere til at åbne øjnene for den store gruppe mennesker i de vestlige samfund, der ikke har fået glæde af frihandel og globalisering. Men er det for sent? Populismen er nu blevet en økonomisk usikkerhedsfaktor i sig selv, påpeger økonomer

Derfor stemte fornuftige amerikanere på en ufornuftig mand

Trump mangler måske nok politiske løsninger, men han har alt, når det kommer til symbolik. Positivt fortolket er hans vision at genskabe fremgang, retfærdighed og klasseløshed. At han så oven i købet bygger tårne og har været tæt på konkurs, fuldender billedet af en mand, der kan løfte opgaven

’Hvis vi opnår en tro på, at vi kan skabe forandringen, så vil den også finde sted’

USA’s nye præsident Donald Trump planlægger en stribe overgreb på klimapolitikken. Det vil dels skabe voldsomme protester, dels forpligte investorer til at handle mod den fossile industri ved at trække deres penge ud, siger amerikansk miljøveteran

Trumps dobbeltrolle

Hvad er vigtigst for Donald Trump: At være leder af et globalt forgrenet forretningsimperium, der har hans navn som sit varemærke? Eller at være præsident for supermagten USA?

FOLK

FOLK fra dagens avis

Man kan ikke tie hadet ihjel

En ny gruppe af vælgere, som hidtil har levet i skyggen, er nu trådt frem i lyset. Både i USA og i Europa. De skal tages alvorligt som politiske aktører og mødes med argumenter

Alarm om Trumps dobbeltroller

Forretningsmand Trump og præsident Trump har uforenelige hensyn at varetage, påpeger forfatningseksperter og medlemmer af USA’s Kongres

Populisterne kæmper ikke folkets sag

Når Trump-vælgere, DF-vælgere og Brexit-vælgere defineres som folket og deres holdninger som folkelige – hvad så med alle os andre? Er vi ikke en del af folket? Er mine holdninger mindre demokratiske end Tulles?

Det brænder i Israel

Og flere flammer er i vente, hvis Donald Trumps valgløfter om indrømmelser til Israels bosættere indfries

Sider

Mest læste

  1. I denne uge hørte vi Britta Nielsen i retten fortælle om, hvordan pengene endte med at tage røven på hende. Derudover blev vi klogere på tyrkernes forhold til kurderne, som er »mægtigt godt« - i hvert fald hvis man spørger Donald Trump
  2. Dette er enden på Californien, som vi kender staten, siger en indbygger i erkendelsen af, at de ukontrollable brande, som i dette efterår kommer til at koste 80 milliarder dollar foruden megen ulykke, fra nu af er en fast omkostning ved måden, vi har indrettet os på
  3. Det var primært de tv-transmitterede høringer i Kongressen i 1973, der bragte Nixon til fald, siger den tidligere præsidentrådgiver og CNN-kommentator David Gergen
  4. Nixons tidligere taleskribent, David Gergen, sætter i et interview sagen mod Donald Trump i et historisk perspektiv. Under Watergate-skandalen frygtede mange, at en irrationel Nixon ville gøre noget drastisk. Samme frygt mærkes ikke i dag med Trump
  5. Donald Trump har med mobbende tweets, offentlig hån og en stærk forbindelse til sine vælgere skabt en slags direkte demokrati, som gør det vanskeligt at se, hvordan en rigsretssag skulle kunne afslutte hans periode som præsident, skriver chefredaktør Rune Lykkeberg i dette debatindlæg
  6. Selvfølgelig vil vi helst kun springe på de tendenser, der ser ud til at holde. Men det er ikke så let, som det kan se ud i nuet. Farerne lurer på den lange bane
  7. Mens Australien hærges af brande og Venedig af oversvømmelser, appellerer Det Internationale Energiagentur om forandringer ’i massiv skala’ for at bremse klimaændringerne. De er blevet vanvittige, siger USA’s præsident
  8. Det er ildevarslende, at Donald Trump og Vladimir Putin har trukket deres lande ud af de aftaler om begrænsning af a-våben, som Ronald Reagan og Mikhail Gorbatjov indgik i 1987