Beskærer man sine roser på dronningens fødselsdag, er man nogenlunde sikker på, at nattefrosten er ovre. Huskereglen holder også i år, uanset de stigende temperaturer og klimabenægtende fødselsdagsbemærkninger, skriver journalist Karen Syberg i denne klumme
Dronning Margrethe har været legesyg i otte årtier. Hun har med tidsånden og medieudviklingen i ryggen gjort det danske monarki populært. Men hun har også stået i spidsen for et forbrugslystent kongehus med stor trang til at vise sig frem. Og så kan hun ikke helt nære sig politisk – senest med endnu en gang klimafornægtelse
Kongehusets medlemmer lægger i stigende grad afstand til deres egen ophøjethed og vil hellere være som os andre med skilsmisser, ladcykler og almindeligt arbejde. Men hvad bliver der så af hele ideen med et kongehus? Se her en liste over kongehusets mest og mindst folkelige øjeblikke
Ifølge Dronning Margrethe skal den enkelte yde for fællesskabet. Budskabet er dog ikke sivet ind hos kronprinsen, der arbejder ca. 80 dage mindre om året end den gennemsnitlige voksne dansker
I 1970’erne var dronning Margrethe alt andet end et forbillede for kvindesagen, og hendes kønspolitiske neutralitet huede ikke kampberedte feminister. Hun fik rippet op i tingene. Et par årtier senere viste hun sig i sin selvbevidste fremtoning alligevel at have en del til fælles med kvindebevægelsen. Jens Andersen fortæller om regentens vanskelige manøvrering i forhold til feminismen
Robotterne truer med at tage vores arbejde. Både det monotone arbejde ved samlebåndet og det kreative ved skrivebordet. Men hvad kommer det til at betyde for dronningens nytårstale? Forfatter Tomas Thøfner har på foranledning af Information analyseret 16 års nytårstaler og trænet en algoritme i at skrive som dronningen. Resultatet: Det rene volapyk eller poetisk skønhed – døm selv
Kongehuset roses ofte for sin upolitiske rolle. Men spørgsmålet er, om den tilbagetrukne rolle efterhånden helt har undergravet regentens mulighed for at beskytte forfatningen i krisesituationer
