Person

Elisabeth Møller Jensen

Venskab og uvenskab i kampen for ligestilling

Elisabeth Møller Jensens erindringer fra et liv med KVINFO er et partsindlæg, der giver indsigt i det at være en del af kvindesagens konfliktfyldte fortælling. Måske er det på tide, at generationerne begynder at være uenige sammen?

Elisabeth Møller Jensen: Med frihed, lighed og kærlighed kommer vi tættere på utopien om lige muligheder for alle

Tidligere KVINFO-direktør og kønsforsker Elisabeth Møller Jensens utopi handler mere om frihed til forskellighed, men med lige muligheder, end den handler om fuldstændig ligestilling. Men frihed og lige muligheder kræver lige adgang til magten, pengene og æren, mener hun

Karen Syberg: Alle friheds- og lighedselskende mænd bør tilslutte sig #MeToo-bevægelsen

Alt for ofte ender #MeToo-debatten med, at det er synd for de mænd, der ikke har krænket. Det er et symptom på, at mænd ikke bryder sig om at få deres maskuline overlegenhed anfægtet

Hellere en fader- end en moderbinding

Elisabeth Møller Jensens erindringer viser om noget, hvor forkrøblende kvindetilværelsen i 1950’erne var og nødvendigheden af kvindeoprøret, hvor hun selv blev en fremtrædende figur som direktør for KVINFO. Hendes opvækst var ekstrem, men afspejler alligevel det tidstypiske

Hvem slog feminisme-debatten ihjel?

De blå feminister var en parentes i ligestillingskampen – en del af en kampagne, der skulle mobilisere kvindelige vælgere for blå blok op til valget i 2011. Det var aldrig andet end et liberalistisk projekt, siger afgående Kvinfo-direktør Elisabeth Møller Jensen i en afskedssalut

Kvinfo i en brydningstid

Feminismen blev i Danmark institutionaliseret af én kvinde: Elisabeth Møller Jensen skabte statslige støttemidler til forskning i køn og ligestilling, og ’statsfeminismen’ blev for dele af debatdanmark emblemet på alt, der skal bekæmpes. Nu giver Kvinfos direktør stafetten videre

Håndtryk til eksamen

Danmark bør være et kulturelt rummeligt og mangfoldigt samfund. Dette realiseres dog hverken gennem gradbøjning af principper eller ved hjælp af stive regler, men ved at skabe forudsætninger for sameksistens gennem pragmatiske løsninger

Madame Bovary udstiller menneskets evige utilfredshed

Femme fatale. Gustave Flauberts femme fatale-karakter fra 1857 Madame Bovary fandt hverdagen utilstrækkelig og søgte gennem affærer efter noget andet og mere. De fleste mennesker drømmer også i dag om det lykkelige liv, og derfor er romanen stadig aktuel

Hvem må sidde i feminismens parnas?

Kampen om KVINFO's berettigelse ruller for tiden. Kritikere hævder, at centret lukker døren for borgerlige og anderledes tænkende. Men Kvinfo er skabt for at forandre verden, ikke for at fastholde gamle kønsroller, lyder svaret

Forbud mod købesex

Sex som terapi

Sider

Mest læste

  1. Femme fatale. Gustave Flauberts femme fatale-karakter fra 1857 Madame Bovary fandt hverdagen utilstrækkelig og søgte gennem affærer efter noget andet og mere. De fleste mennesker drømmer også i dag om det lykkelige liv, og derfor er romanen stadig aktuel
  2. Tidligere KVINFO-direktør og kønsforsker Elisabeth Møller Jensens utopi handler mere om frihed til forskellighed, men med lige muligheder, end den handler om fuldstændig ligestilling. Men frihed og lige muligheder kræver lige adgang til magten, pengene og æren, mener hun
  3. Alt for ofte ender #MeToo-debatten med, at det er synd for de mænd, der ikke har krænket. Det er et symptom på, at mænd ikke bryder sig om at få deres maskuline overlegenhed anfægtet
  4. Der er stort set ingen kvindelige ledere i de største danske kulturinstitutioner. Det har konsekvenser for hele kulturlivet, og indsatsen fra Kulturministeriets side ikke er god nok, lyder kritikken
  5. De to forfattere Jørgen Leth og Morten Sabroe udfordrer hinanden i en ny mailbog, hvor de får sat ting på plads et andet sted, end de egentlig havde troet, de skulle stå
  6. Feminismen blev i Danmark institutionaliseret af én kvinde: Elisabeth Møller Jensen skabte statslige støttemidler til forskning i køn og ligestilling, og ’statsfeminismen’ blev for dele af debatdanmark emblemet på alt, der skal bekæmpes. Nu giver Kvinfos direktør stafetten videre
  7. Pil Dahlerup fejres med et stort, smukt og tematisk sammenhængende festskrift udfærdiget af hendes kolleger, mere fredsommelige end den ellers sigende titel
  8. Journalisten Britt Lilja har interviewet syv feministiske mødre og deres voksne sønner, som taler i skønne harmonier om, hvor rigtigt det var og hvor meget, der stadig mangler