Trods forsonende retorik blev årets Sikkerhedskonference i München endnu en opvisning i Vestens splittelse og globale nedtur. Vi europæere må sørge for vores egen sikkerhed, lød mantraet, der især for de tyske gæstgivere vil betyde en massiv oprustning
Mens Folketinget endnu ikke har besluttet, hvordan Danmarks klimaborgersamling konkret skal udformes, er den franske borgersamling på klimaområdet i fuld gang. Efter De Gule Vestes oprør står det klart, at den grønne omstilling bliver udfordret, hvis den har social slagside. Information tog med til borgersamlingens fjerde arbejdsweekend i Paris
Søndag kom der skub i forhandlingerne om en fransk pensionsreform. Regeringen har givet indrømmelser, og det ser ud til at have splittet fagbevægelserne. Det ligner et gennembrud, og nu er alles øjne rettet mod meningsmålingerne
Torsdag kulminerede den længste strejke i Frankrig siden 1968 med omfattende protester mod præsident Macrons pensionsreform. På gaden i Paris var meldingen klar: Det er statens opgave at skabe vækst og lighed, ikke borgernes, og de fordelagtige pensioner skal ses som kompensation for dårlig løn og ringe arbejdsvilkår. I sidste ende handler det ikke så meget om politik – Macron har absolut flertal og kunne vedtage sin reform når som helst. Det er en kamp om den offentlige mening
I Frankrig har en politisk repræsentationskrise ført til fornyet debat om demokratiets bærende idé. Men selv om demokratiet, som vi kender det, er trængt, bør vi ikke dømme det ude, hævder filosoffen Pierre-Henri Tavoillot
Mange forbinder De Gule Veste med voldelige optøjer og modstand mod benzinafgifter og nu pensionsreformer. Men bevægelsen har også en konstruktiv side: klimakamp, kvindekamp og innovative fællesskaber, skriver Anne-Sofie Dichman, der forsker i bevægelsen, i dette debatindlæg
Knap en million mennesker har været på gaden i de største demonstrationer i Frankrig i 25 år. De er utilfredse med Emmanuel Macrons pensionsreform. Det burde de ikke være
NATO’s topmøde i London blev en fiasko for præsident Trump og en triumf for præsident Macron. Franskmanden benyttede amerikanerens inkompetence, Brexit og regeringsuro i Berlin til at slå til lyd for en europæisk forsvarsunion
De Gule Veste er ikke en social bevægelse, for de har hverken leder eller mål. Det er en revolte. En følelse, et fænomen og en evig trussel. I dag fylder bevægelsen ét år. Den har allerede ændret fransk politik. Kan den også blive et rigtigt parti?
Frankrigs præsident har fået kritik på Balkan – ikke kun på grund af afvisningen af optagelsesforhandlingerne med EU, men også fordi han har anklaget Bosnien for at være en »tikkende bombe« i forhold til jihadisme, hvilket ekspert finder urimeligt
Trods forsonende retorik blev årets Sikkerhedskonference i München endnu en opvisning i Vestens splittelse og globale nedtur. Vi europæere må sørge for vores egen sikkerhed, lød mantraet, der især for de tyske gæstgivere vil betyde en massiv oprustning
Torsdag kulminerede den længste strejke i Frankrig siden 1968 med omfattende protester mod præsident Macrons pensionsreform. På gaden i Paris var meldingen klar: Det er statens opgave at skabe vækst og lighed, ikke borgernes, og de fordelagtige pensioner skal ses som kompensation for dårlig løn og ringe arbejdsvilkår. I sidste ende handler det ikke så meget om politik – Macron har absolut flertal og kunne vedtage sin reform når som helst. Det er en kamp om den offentlige mening
Brexit, Merkels afgang som CDU-leder og Macrons legitimitetskrise har givet næring til dommedagsprofetier om det europæiske samarbejde. Men økonomien vokser i EU-landene, arbejdsløsheden har ikke været lavere siden 2000, og selv blandt EU-skeptiske populister er det nu de færreste, som ønsker at forlade unionen
Mange forbinder De Gule Veste med voldelige optøjer og modstand mod benzinafgifter og nu pensionsreformer. Men bevægelsen har også en konstruktiv side: klimakamp, kvindekamp og innovative fællesskaber, skriver Anne-Sofie Dichman, der forsker i bevægelsen, i dette debatindlæg
De Gule Veste er ikke en social bevægelse, for de har hverken leder eller mål. Det er en revolte. En følelse, et fænomen og en evig trussel. I dag fylder bevægelsen ét år. Den har allerede ændret fransk politik. Kan den også blive et rigtigt parti?
Søndag kom der skub i forhandlingerne om en fransk pensionsreform. Regeringen har givet indrømmelser, og det ser ud til at have splittet fagbevægelserne. Det ligner et gennembrud, og nu er alles øjne rettet mod meningsmålingerne
Han hyldes som en global leder i kampen mod klimaforandringer, men halvandet år inde i Macrons embedstid er der stadig en vis afstand mellem retorik og realiteter, viser en gennemgang af den aktuelle franske klima- og miljøpolitik, som avisen Le Monde har gennemført
Med et historisk nederlag ved det franske præsidentvalg, sender den ene halvdel af socialisterne partiet lige lukt i graven, mens den anden prøver at redde stumperne op mod det forestående parlamentsvalg. Men alle er enige om at stemme på Émmanuel Macron
