Mens borgmestre og byråd kæmper med at få budgetterne for 2006 til at hænge sammen, viser de officielle opgørelser, at statens overskud sidste år nåede helt op på omkring 60 milliarder kroner. Det er betydeligt mere, end regeringen selv havde regnet med. Men den vil kun bruge disse penge til ét formål - nemlig at fremskynde afviklingen af statens gæld.
I den beslutning ligger der naturligvis en klar prioritering. Men det er forståeligt, at kommunalpolitikere - uanset partifarve - har svært ved at se visdommen i denne stædige fastholden af ét eneste mål. Når de er tvunget til at spinke og spare, skyldes det ikke nødvendigvis, at deres egen kasse er ved at være tom. For eksempel har Odense Kommune en velpolstret pengetank, men ikke desto mindre er den nu i gang med at undersøge, hvordan det er muligt mest skånsomt at skære 18 mio. kr. fra udgifterne til ældrepleje. Det sker, fordi Odense som alle andre kommuner er forpligtet til at holde sig inden for en beskedne vækstprocent, der er dikteret af regeringen. En af de muligheder, der nu overvejes, er at skære rengøringen hos de ældre ned, så den kun foretages hver tredje uge.
Om det er denne form for foranstaltninger, skatteminister Kristian Jensen (V) har i tankerne, når han blankt afviser kommunernes kritik, får stå hen i det uvisse. Han forsikrer, at også regeringen ønsker "flere varme hænder til ældre", men siger samtidig, at "pengene er der, hvis kommunerne vil øge opfindsomheden". Med en indholdstom retorik, han må have lært af højerestående partifæller, slår han fast, at det handler om "at tænke nyt og handle derefter".
