Når familie- og forbrugerminister Carina Christensen gør det klart, at den kernefamiliære lykke er en børneflok på tre, eller justitsminister Lene Espersen - som i lørdagens Information - udtrykker sin forfærdelse over ansvarsløsheden hos de danske forældre, hvis poder sidder uroligt i skolen, skrider de i fuld ministeruniform langt ind i den private sfære.
Bevægelsen er dobbelt. Politikerne begiver sig ind i det private, og de trækker det privates sprog ind i det politiske. De undgår at være "uenige" eller "kritiske" over for forhold i det samfund, de selv sidder og konstruerer, og bliver i stedet "rystede", "oprørte" eller "chokerede", som om de ikke havde ansvar for andet end at opleve en følelse.