Person

Fjodor Dostojevskij

Vi tror blot, at vi ikke tror, hævder ungarsk tænker

Ungarske László F. Földenyi går til kamp mod Hegel og slår et slag for metafysikken i en essaysamling, der skæmmes af romantisk-reaktionære impulser, men også demonstrerer, at forfatteren er en interessant og utidssvarende stemme i europæisk tænkning

Forsvarsadvokat Mette Grith Stage: Dostojevskij var for tung

Forsvarsadvokat Mette Grith Stage ville ønske, at alle læste ’Lykke-Per’ af Henrik Pontoppidan for deres egen skyld, men hendes sønner har måttet lægge øre til ’Brødrene Løvehjerte’, ’Orla Frøsnapper’ og andre yndlingsbørnebøger, fordi hun gerne ville genlæse dem selv

Skarpt underspillet sitcomroman om at være ulykkeligt forelsket på Harvard i 90’erne

Det studentikose ungdomsmiljø, som amerikanske Elif Batuman skildrer i sin roman ’Idioten’, er ofte skildret i diverse fiktioner. Men man kan alligevel godt unde sig at forsvinde ind i det en gang til, når det ses gennem så sjove øjne som hovedpersonens

Carsten Jensen og kældermennesket

Troen på fornuften er ikke nok til gøre verden til et bedre sted, og det er heller ikke nok at foragte den dumme for at bekæmpe dumheden. Forfatteren Carsten Jensen begår begge fejl i sin omgang med nutidens kældermennesker

Dostojevskij satte et utal af modstridende stemmer i omløb

Fjodor Dostojevskij (1821-1881) skrev i og om en opbrudstid, hvor verdensanskuelser hele tiden stødte sammen og skurrede op ad hinanden som tektoniske plader

Tiltrængt nyt fra Dostojevskijs Jim Carey-fase

Den veloplagte nyoversættelse af ’Dobbeltgængeren’ minder om, hvor sjovt det er, når Dostojevskij forener to af vestlig litteraturhistories generelle højdepunkter – dobbeltgængermotivet og embedsmandshelten – i en og samme kritisk ulykkelige figur

Dostojevskijs oprør blev til digtning

Dostojevskij varmede med den lille roman ’Onkels drøm’ og med højt humør op inden de store værker og brugte privatlivet som et spejl af samfundskritik

Syv grunde til at læse Dostojevskij

Fjodor Dostojevskijs ’Det døde hus’, nu i ny dansk oversættelse, er et hovedværk i både russisk og europæisk litteratur. Her er grundene til, at du skal læse romanen

Kældermennesket udsat for radikaliserings-testen

Et af den moderne litteraturs kendemærker er, at den forsøger at give os et så oprigtigt og uretoucheret billede af mennesket som muligt. Derfor, hvis man vil have konkret og detaljeret viden om mennesket, der kan hjælpe os med at nuancere politiksmedenes firkantede virkelighedsbeskrivelser, er skønlitteraturen måske ikke det værste at ty til

En russisk skærsommernatsdrøm

I den genudgivede ungdomsroman ’Hvide nætter’ af Dostojevskij er drivkraften en hjemløs erotik

Sider

Mest læste

  1. Ungarske László F. Földenyi går til kamp mod Hegel og slår et slag for metafysikken i en essaysamling, der skæmmes af romantisk-reaktionære impulser, men også demonstrerer, at forfatteren er en interessant og utidssvarende stemme i europæisk tænkning
  2. Nyoversættelsen af Dostojevskijs ’’Forbrydelse og straf’ yder sit farlige forlæg æstetisk retfærdighed
  3. Forsvarsadvokat Mette Grith Stage ville ønske, at alle læste ’Lykke-Per’ af Henrik Pontoppidan for deres egen skyld, men hendes sønner har måttet lægge øre til ’Brødrene Løvehjerte’, ’Orla Frøsnapper’ og andre yndlingsbørnebøger, fordi hun gerne ville genlæse dem selv
  4. Troen på fornuften er ikke nok til gøre verden til et bedre sted, og det er heller ikke nok at foragte den dumme for at bekæmpe dumheden. Forfatteren Carsten Jensen begår begge fejl i sin omgang med nutidens kældermennesker
  5. Fjodor Dostojevskijs ’Det døde hus’, nu i ny dansk oversættelse, er et hovedværk i både russisk og europæisk litteratur. Her er grundene til, at du skal læse romanen
  6. Den veloplagte nyoversættelse af ’Dobbeltgængeren’ minder om, hvor sjovt det er, når Dostojevskij forener to af vestlig litteraturhistories generelle højdepunkter – dobbeltgængermotivet og embedsmandshelten – i en og samme kritisk ulykkelige figur
  7. Et af den moderne litteraturs kendemærker er, at den forsøger at give os et så oprigtigt og uretoucheret billede af mennesket som muligt. Derfor, hvis man vil have konkret og detaljeret viden om mennesket, der kan hjælpe os med at nuancere politiksmedenes firkantede virkelighedsbeskrivelser, er skønlitteraturen måske ikke det værste at ty til
  8. Et mord kan begåes som en heltedådig gerning, som en ordre eller som en fuldt overlagt og gennemtænkt handling, som det er tilfældet for Rodion Raskolnikov i Forbrydelse og straf. Men det er en unaturlig gerning for et menneske, og man er for evigt martret uanset omstændighederne, siger Thure Lindhardt, der spiller Raskolnikov på Det Kongelige Teater