Menu
Køb abonnement
Log ind

Person

Forskning

Der opstår dog et etisk dilemma, når genteknologien ikke blot bruges til at mindske lidelse og dårligdom, men også benyttes til at optimere, perfektionere og selektere i arvemateriale, skriver statskundskabsstuderende Frederik Ambjørn i dette debatindlæg.

Verden har brug for klare regler for genteknologiens grænser – og Danmark bør gå forrest

Danmark bør gå forrest i kampen for at lave et fælles, globalt regelsæt for genteknologi, som både udnytter mulighederne og sætter klare grænser, så vi ikke går på kompromis med grundlæggende bioetik, skriver statskundskabsstuderende Frederik Ambjørn i dette debatindlæg.
Professor ved Niels Bohr Instituttet Anja C. Andersen er positivt overrasket over, hvordan vi har kunnet have en videnskabelig debat i samfundet i forbindelse med den igangværende corona-pandemi.

Coronakrisen er med til at opbygge tillid til forskningen

Under coronakrisen er det lykkedes at etablere en konstruktiv offentlig diskussion om komplicerede videnskabelige emner som smittespredning, mener to professorer i forskningsformidling. Men det er en udfordring at forklare folk, hvor grænsen går for, hvad forskningen kan svare klart og entydigt på
Jagten på hurtig vækst løser ikke de enorme udfordringer, vi står over for. Svaret er en mere ærlig, human tilgang inden for den økonomiske videnskab, skriver årets nobelprisvindere i økonomi, Esther Duflo og Abhijit Banerjee, i dette debatindlæg

Hvis vi mener alvorligt, at vi vil ændre verden, har vi brug for en bedre slags økonomi

Jagten på hurtig vækst løser ikke de enorme udfordringer, vi står over for. Svaret er en mere ærlig, human tilgang inden for den økonomiske videnskab, skriver årets nobelprisvindere i økonomi, Esther Duflo og Abhijit Banerjee, i dette debatindlæg
Aktivismeforskeren Silas Harrebye fra RUC er aktuel med ny bog, hvor han skriver om det danske demokrati, der ifølge ham er blevet så succesrigt, at det kan virke som en sovepude. Derfor er der brug for chokterapi for at fortsætte en god demokratisk udvikling.

Aktivismeforsker: Danmark befinder sig i demokratisk koma, som kræver chokterapi

Danmark er et af verdens bedste demokratier, men det er blevet en sovepude, som forhindrer den nødvendige demokratiske innovation og udvikling af vores samfund. Der er brug for demokratisk chokterapi i form af katastrofer, provokation, inspiration og utopier for at rive os ud af passiviteten, argumenterer aktivismeforsker Silas Harrebye i ny bog
Det var tidligere fødevare- og miljøminister Esben Lunde Larsen (V), som oprindeligt besluttede, at danske universiteter skulle konkurrere om de forskningsopgaver, de løste for hans ministerium.

Forskningen skal være fri og uafhængig, og derfor skal den ikke i udbud

Det er glædeligt – og på høje tid – at konkurrenceudsættelsen af den forskning, som Miljø- og Fødevareministeriet i sidste ende baserer sin politik på, sløjfes. Udbuddet af myndighedsbetjeningen ramte nemlig både solide forskningsmiljøer og den videnskabelige uafhængighed
’Det er et resultat, der bare ikke kan slås ihjel. Lige meget hvad jeg gør med mine data, så peger de på det samme: Nemlig på, at dem, der emigrerede, havde mere unikke fornavne end dem, der blev tilbage,’ siger Anne Sofie Beck Knudsen.

Anne Sofie Beck Knudsen viser, at dit fornavn har afgørende betydning for, om du emigrerer eller ej

Det er nyt, at økonomer medregner kulturelle værdier i deres forskning. Ikke desto mindre er det, hvad økonomen Anne Sofie Beck Knudsen har gjort i sin ph.d., hvor hun har undersøgt fornavnes betydning for, om 1800-tallets skandinaver udvandrede til Nordamerika
En ny analyse fra Tænketanken DEA og Center for Forskningsanalyse ved Aarhus Universitet (CFA) viser, at danske forskningsmidler er koncentrerede på få hænder. I det lys er det ikke eliten, der har brug for midlerne, og favoriseringen gør ikke nødvendigvis forskningen bedre.

Satser vi kun på eliten, får vi ikke nye forskertalenter og videnskabelige gennembrud

20 procent af de mest succesfulde danske forskere får knap 90 procent af de konkurrenceudsatte forskningsmidler. Det skaber dårlige vilkår for nye danske Nobelpriser, skriver analysechef i DEA og to forskere i dette debatindlæg
Studier i England har vist, at patienters indlæggelsestid på hospitaler forkortes målbart, hvis de har adgang til kunst og kultur. Også i Danmark er der kunst på hospitalerne, her Herlev Hospital, som er udsmykket af kunstneren Poul Gernes.

»Ingen har nogensinde påstået, at et brækket ben kan kureres med Mozart«

Det har ikke været uden modstand, at kunst og kultur er rykket ind i sundhedssektoren. Hverken fra kulturlivet eller lægestanden, der begge har set med en vis skepsis på området. Men i dag foregår forskning på området både på kultur- og sundhedsvidenskabens præmisser
Vi kan ikke gå gennem livet uden at opleve svære hændelser. Men det er ikke selve hændelsen eller alvoren heri, der fører til en negativ påvirkning af vores mentale helbred – derimod er det vores tolkning af hændelsen og de strategier, vi bringer i spil for at finde melodien igen, der har betydning for, hvor godt vi kommer videre, skriver Eva Hertz, stifter af Center for Mental Robusthed.

Vi kan forebygge stress ved at styrke vores robusthed

Der er ingen tvivl om, at vi har indrettet samfundet, så alt for mange mennesker bukker under af stress. Men vi kan selv være med til at knække stresskurven ved at træne vores robusthed
Forskning i Afrika er ofte centreret omkring sundheds- og landbrugsproblematikker, der ikke har samme høje prioritet i Vesten. Det betyder færre og sjældnere citater i de vestlige tidsskrifter.

Afrikas ’oversete’ forskere får deres eget tidsskrift

Afrikas bidrag til videnskaben – herunder forskning i behandling af hiv og malaria og i løsninger på klimaproblemer – bliver nu vist frem i magasinet Scientific African

Sider

Mest læste

  1. Aktivismeforsker: Danmark befinder sig i demokratisk koma, som kræver chokterapi
    Danmark er et af verdens bedste demokratier, men det er blevet en sovepude, som forhindrer den nødvendige demokratiske innovation og udvikling af vores samfund. Der er brug for demokratisk chokterapi i form af katastrofer, provokation, inspiration og utopier for at rive os ud af passiviteten, argumenterer aktivismeforsker Silas Harrebye i ny bog
  2. Anne Sofie Beck Knudsen viser, at dit fornavn har afgørende betydning for, om du emigrerer eller ej
    Det er nyt, at økonomer medregner kulturelle værdier i deres forskning. Ikke desto mindre er det, hvad økonomen Anne Sofie Beck Knudsen har gjort i sin ph.d., hvor hun har undersøgt fornavnes betydning for, om 1800-tallets skandinaver udvandrede til Nordamerika
  3. Vi kan forebygge stress ved at styrke vores robusthed
    Der er ingen tvivl om, at vi har indrettet samfundet, så alt for mange mennesker bukker under af stress. Men vi kan selv være med til at knække stresskurven ved at træne vores robusthed
  4. I den sociale indsats overser vi, at dårlig økonomi skaber dårligere forældre
    Fattige forældre har svært ved at give deres børn den omsorg, de har brug for. Alligevel indgår familiens økonomiske situation sjældent, når fagpersoner på socialområdet planlægger indsatsen over for udsatte børn og unge
  5. I Danmark er det en privatsag, hvor meget man drikker
    Danskerne indtager en førsteplads i Norden, når det gælder alkohol, viser ny forskning. Selv om det forkorter vores levealder og koster det danske samfund milliarder, så modvirker vores alkoholkultur større regulering og opmærksomhed omkring problemet, mener eksperter 
  6. Verden har brug for klare regler for genteknologiens grænser – og Danmark bør gå forrest
    Danmark bør gå forrest i kampen for at lave et fælles, globalt regelsæt for genteknologi, som både udnytter mulighederne og sætter klare grænser, så vi ikke går på kompromis med grundlæggende bioetik, skriver statskundskabsstuderende Frederik Ambjørn i dette debatindlæg.
  7. Torben Kjærs syn på lægestanden skaber utryghed
    At en regionsrådspolitiker som Torben Kjær (EL) har meget begrænset indsigt i eget politikområde, er utryghedsskabende
  8. Coronakrisen er med til at opbygge tillid til forskningen
    Under coronakrisen er det lykkedes at etablere en konstruktiv offentlig diskussion om komplicerede videnskabelige emner som smittespredning, mener to professorer i forskningsformidling. Men det er en udfordring at forklare folk, hvor grænsen går for, hvad forskningen kan svare klart og entydigt på