Menu
Log ind

Person

Francis Fukuyama

Demokratiet vil ende. Og måske er det allerede i gang. De seneste ni måneder har ændret det danske demokrati og vist os, at en skræmt befolkning er en trussel mod demokratiets overlevelse. Men folkesundhed må ikke komme før folkestyre, skriver Jeppe Alling Jacobsen i dette debatindlæg

Sådan ender demokratiet

Demokratiet vil ende. Og måske er det allerede i gang. De seneste ni måneder har ændret det danske demokrati og vist os, at en skræmt befolkning er en trussel mod demokratiets overlevelse. Men folkesundhed må ikke komme før folkestyre, skriver Jeppe Alling Jacobsen i dette debatindlæg
Den ene af de fire typer af kriser for demokratiet som styreform, der beskrives i bogen, er det illiberale demokrati. Det findes i en række lande som Rusland, Ungarn, Filippinerne, Tyrkiet og Israel, og det har udviklet sig i Brasilien under præsident Jair Bolsonaro, der afvikler sine foregængeres ansatser til et socialt mere lige samfund, som samtidig længe var inde i en positiv økonomisk vækst.

I dag undermineres demokratiet i demokratiets navn af politikere og andre i jakkesæt

Demokratiets krise belyst grundigt gennem 14 landeanalyser
»Blander russerne sig militært, bliver de massivt upopulære. Så hellere forholde sig mere passivt, så folket også er samarbejdsvilligt fremover.« siger Mark Galotti, som har forsket i russisk historie og sikkerhedsspørgsmålet i 30 år.

Eksperter: Russerne vil ikke gribe ind i Hviderusland, som de gjorde i Ukraine

Oprøret i den hviderussiske hovedstad Minsk puster til spekulationer, om Rusland vil intervenere, sådan som det skete efter det ukrainske oprør i 2014. Men lysten til at blande sig i det nuværende oprør er langt mindre, vurderer to ruslandskendere

Åbent brev: 150 intellektuelle i glødende forsvar for ytringsfriheden

Over 150 førende intellektuelle har i Harper’s Magazine offentliggjort et glødende forsvar for ytringsfrihed, som de ser truet af rigid ny venstrefløjsdogmatik – den såkaldte ’cancel culture’. Her følger de centrale passager:
Tænk, at man står en kold tirsdag morgen på vej til vuggestuen og føler behov for at forsvare ’sin ære’, skriver europakorrespondent Christian Bennike i denne klumme

Jeg tror slet ikke, at mennesket er bygget til teboller og hygge. Vi er bygget til kamp

Tænk, at man står en kold tirsdag morgen på vej til vuggestuen og føler behov for at forsvare ’sin ære’, skriver europakorrespondent Christian Bennike i denne klumme
USA, Canada og Australien har på mange måder et fælles udgangspunkt. Men kun USA er for alvor blevet ramt af populismen. Den amerikanske politolog Fracis Fukuyama og hans kollega Naz Gocek prøver at svare på hvorfor.

Fem vigtige pointer: Hvorfor har vi ikke set populistisk nationalisme i Australien og Canada?

Et nyt forskningspapir af politologerne Francis Fukuyama og Naz Gocek sammenligner immigration og populisme i Canada, Australien og USA. Det giver et bud på, hvorfor Australien og Canada ikke har oplevet samme nationalistiske mobilisering som USA – på trods af de tre landes ligheder. Her er de fem vigtigste pointer fra forskningen
Identitetspolitiske krav om særbehandling til bestemte grupper udfordrer det retsstatslige princip om ligebehandling og bliver dermed et angreb på den universalisme, som selve vores demokrati bygger på. Det mener filosofiprofessor Frederik Stjernfelt, der advarer mod den identitetspolitiske modebølge

Identitetspolitik er nyartikuleret nationalisme

Identitetspolitiske krav om særbehandling til bestemte grupper udfordrer det retsstatslige princip om ligebehandling og bliver dermed et angreb på den universalisme, som selve vores demokrati bygger på. Det mener filosofiprofessor Frederik Stjernfelt, der advarer mod den identitetspolitiske modebølge
I sin seneste bog indtager den amerikanske rockstjernetænker Francis Fukuyama et let, populært og forudsigeligt standpunkt, når han melder sig i koret af intellektuelle, der frygter konsekvenserne af identitetspolitikkens fremvækst. Problemet er, at hans bud på et modsvar er så sløset, at det næsten undergraver hans eget kritiske udgangspunkt

Man overskrider ikke identitetspolitikken ved at opfinde en ny identitet

I sin seneste bog indtager den amerikanske rockstjernetænker Francis Fukuyama et let, populært og forudsigeligt standpunkt, når han melder sig i koret af intellektuelle, der frygter konsekvenserne af identitetspolitikkens fremvækst. Problemet er, at hans bud på et modsvar er så sløset, at det næsten undergraver hans eget kritiske udgangspunkt

Identiteten kalder

Hvis dekonstruktionen med sin gennemgribende relativisme er gået af mode, så har identitetspolitikken til gengæld på nogle måder taget dens plads

Francis Fukuyama: »Vi kan ikke bygge et samfund på mangfoldighed. Det er er det samme som at sige, at vi ikke har noget til fælles«

Hvis identitetspolitik ikke skal splitte vores samfund, må vi opbygge én stor national identitet, som alle kan deltage i, mener den berømte politolog Francis Fukuyama. Det er ikke nok at tale om mangfoldighed og tolerance – nationen skal stå for noget

Sider

Mest læste

  1. Sådan ender demokratiet
    Demokratiet vil ende. Og måske er det allerede i gang. De seneste ni måneder har ændret det danske demokrati og vist os, at en skræmt befolkning er en trussel mod demokratiets overlevelse. Men folkesundhed må ikke komme før folkestyre, skriver Jeppe Alling Jacobsen i dette debatindlæg
  2. Civilisationernes sammenstød
    Meget taler for, at Samuel P. Huntingtons essay 'Civilisationernes sammenstød?' er en af 1990'ernes vigtigste tekster, og derfor er det en fornøjelse, at den nu foreligger i en fin dansk oversættelse. Huntington formåede indsigtsfuldt i 1993 at præsentere en beskrivelse af verden, som vi nu begynder at kunne se meningen i
  3. Anerkendelsens betydning
    Hvorfor begik Erik selvmord? Tv-serien ’Krøniken’ viste os Eriks forsøg på at vinde faderens anerkendelse. Vi håbede desperat, at faderen ville indrømme Erik den anerkendelse, alle hans bestræbelser gik ud på at opnå. Men nej
  4. Fukuyama: Vesten er trådt ind i en helt ny politisk epoke. Og det er forfærdeligt
    I 50 år har den politiske samtale i Vesten været tøjret til folkelige bevægelser, stærke institutioner og politiske midterpartier. De indrammede den politiske samtale. Nu sejler det hele. Sandheden flyder rundt. Og det er forfærdeligt, mener den berømte politolog, Francis Fukuyama
  5. Francis Fukuyama: »Vi kan ikke bygge et samfund på mangfoldighed. Det er er det samme som at sige, at vi ikke har noget til fælles«
    Hvis identitetspolitik ikke skal splitte vores samfund, må vi opbygge én stor national identitet, som alle kan deltage i, mener den berømte politolog Francis Fukuyama. Det er ikke nok at tale om mangfoldighed og tolerance – nationen skal stå for noget
  6. Identitetspolitik er nyartikuleret nationalisme
    Identitetspolitiske krav om særbehandling til bestemte grupper udfordrer det retsstatslige princip om ligebehandling og bliver dermed et angreb på den universalisme, som selve vores demokrati bygger på. Det mener filosofiprofessor Frederik Stjernfelt, der advarer mod den identitetspolitiske modebølge
  7. Da verden stod stille og alvoren hørte op
    I en eufori over Murens fald, de store fortællingers endeligt og verdens uendelige muligheder blev 1990'erne et årti, hvor ingenting blev taget alvorligt. Ironiens årti, hvor det kitschede blev dyrket som guder, og alle kunne gennemskue verdens koder
  8. Alternativets identitære drøm
    Uffe Elbæk og Alternativets projekt er i virkeligheden identitært. De vil ændre danskernes moral, traditioner, normer og værdier, fordi de grundlæggende opfatter os som udannede