Person

Frederik Stjernfelt

Uden offentlige rum bliver livet fattigere

Det offentlige rum kan være en fælles mødeplads for uventede menneskelige udvekslinger i æstetisk smittende omgivelser: men det kan også degenerere til et sansefattigt, overplanlagt, ensrettet og kommercielt inficeret sted, der hurtigt kan udskiftes og endnu hurtigere forglemmes. I en vidunderlig skøn kunstbog udfoldes 28 nordiske kunstneres bud på sagen

Dårlig idé at Information holder debat om identitetspolitik i kog

Identitetspolitik er en overteoretiserende ørkenvandring, der kræver anerkendelse for det forskellige samtidig med, det kræver lighed. Det er ikke muligt

Identitetspolitik er nyartikuleret nationalisme

Identitetspolitiske krav om særbehandling til bestemte grupper udfordrer det retsstatslige princip om ligebehandling og bliver dermed et angreb på den universalisme, som selve vores demokrati bygger på. Det mener filosofiprofessor Frederik Stjernfelt, der advarer mod den identitetspolitiske modebølge

Nogen bør fortælle Mark Zuckerberg, at bleskift ikke er pædofili

Techgiganter som Google og Facebook tjener ikke bare styrtende med penge på brugernes opmærksomhed, de bestemmer også reglerne for den offentlige samtale og adgangen til information. Ytringsfriheden tilsidesættes, når kommercielle interesser taler for det. Det går simpelthen ikke an, skriver Stjernfelt og Lauritzen i en fremragende og oplysende bog

En økonomisk agent, et stykke biologi, en social konstruktion … hvad er et menneske egentlig?

Uanset om vi diskuterer køn, dagpenge, flygtninge eller Facebook, ligger der altid en skjult kamp under overfladen: en kamp om, hvad et menneske egentlig er. Det mener David Budtz Pedersen og Frederik Stjernfelt, som er aktuelle med en ny bog, der optegner otte centrale menneskebilleder, der konstant kæmper om vores hjerter og sind

’Kampen om mennesket’ er et usædvanligt velkomment værk

Ny dansk bog om menneskeopfattelser illustrerer til fulde, hvorfor humanvidenskabelig forskning ikke er en overflødig luksus, men en absolut nødvendighed. For at få to forskellige perspektiver på ’Kampen om mennesket’ har Information bedt en humanist og en samfundsforsker om at skrive hver deres anmeldelse
Anmeldelse

Humaniora skal give mening til det samfund, vi lever i – ikke bare til begreberne

’Kampen om mennesket’ indeholder en lang række interessante og læseværdige bidrag, som har deres styrke i begrebsanalysen. Det kniber mere med at gøre os klogere på dagens samfund. For at få to forskellige perspektiver på bogen ’Kampen om mennesket’ har Information bedt en humanist og en samfundsforsker om at skrive hver deres anmeldelse

Luther mente, at folket skulle slås ned som gale hunde, hvis de kæmpede mod overmagten

Luther huskes af visse lutheranere som forkæmper for den lille mands ret. Og han kom da rigtigt nok med udtalelser, som kunne tolkes i den retning. Men da det virkelig gjaldt, blåstemplede han nedslagtninger af op imod 100.000 bønder, der kæmpede for et tåleligt liv

Er det Luther, der skal takkes for den frie tanke?

For den amerikanske politolog Francis Fukuyama har Luthers teser og tænkning uden tvivl været med til at forme det moderne samfund og subjekt. Men den forbindelse har professor Frederik Stjernfelt ganske svært ved at få øje på. Han mener ikke, at Luthers indflydelse var positiv

Systemet Luther

Tre nye danske udgivelser om Martin Luther i anledning af 500 året for Reformationen gør på forskellig vis op med et par sejlivede myter om den store tysker

Sider

Mest læste

  1. Identitetspolitiske krav om særbehandling til bestemte grupper udfordrer det retsstatslige princip om ligebehandling og bliver dermed et angreb på den universalisme, som selve vores demokrati bygger på. Det mener filosofiprofessor Frederik Stjernfelt, der advarer mod den identitetspolitiske modebølge
  2. Det ligger helt uden for poetens forestillingsevne, at et menneske, der går anderledes klædt og beskæftiger sig med andre ting end han selv, og oven i købet foretager sig noget så profant som hver morgen at tage toget til arbejde, skulle have et rigt indre liv og for eksempel være belæst, begavet, musikalsk, humoristisk, levende, sanselig og følsom
  3. Professor Frederik Stjernfelt har et par alvorsord at fortælle os om Martin Luther. For før vi kommer alt for godt i gang med fejringen af 500-året for reformationens begyndelse og skåltalerne til manden, der har fået æren for at lægge kimen til alt fra menneskelig frihed over demokrati til velfærdsstaten, bør vi tage et kritisk kig på Luthers egne ord
  4. Muhammed-krisen har efterladt et splittet og svækket samfund, 10 år efter de berygtede tegninger blev bragt. Hvor vi tidligere tog ytringsfriheden for givet, er den i dag til forhandling – og det har blandt andet affødt en problematisk indvandringsdebat, siger forfatter og debattør Frederik Stjernfelt
  5. ’Kampen om mennesket’ indeholder en lang række interessante og læseværdige bidrag, som har deres styrke i begrebsanalysen. Det kniber mere med at gøre os klogere på dagens samfund. For at få to forskellige perspektiver på bogen ’Kampen om mennesket’ har Information bedt en humanist og en samfundsforsker om at skrive hver deres anmeldelse
  6. Techgiganter som Google og Facebook tjener ikke bare styrtende med penge på brugernes opmærksomhed, de bestemmer også reglerne for den offentlige samtale og adgangen til information. Ytringsfriheden tilsidesættes, når kommercielle interesser taler for det. Det går simpelthen ikke an, skriver Stjernfelt og Lauritzen i en fremragende og oplysende bog
  7. Når intellektuelle professorer lovpriser det multikulturelle samfund og principielt støtter muslimernes ret til minareter m.v., må man undre sig. For er shariasamfund side om side med et demokratisk samfund virkelig noget at se frem til?
  8. Identitetspolitik er en overteoretiserende ørkenvandring, der kræver anerkendelse for det forskellige samtidig med, det kræver lighed. Det er ikke muligt