Menu
Log ind

Person

Frederik Stjernfelt

De nominerede til Montanas Litteraturpris 2020.

Her er de otte nominerede værker til Montanas Litteraturpris 2020

Vi kunne i år uden problemer have nomineret 30 værker til prisen, men har været nødsaget til at holde det på otte. Læs, og kom med, når litteraturen fejres, og årets prismodtager findes ved en prisceremoni i Den Sorte Diamant den 3. marts
En lang række af sociale medier har lukket præsident Donald Trumps konto, efter at Trump-tilhængere  i sidste uge stormede Kongressen.

Techgiganterne slukker for Trump og hans tilhængere. På sin plads, siger danske eksperter

Det er et spørgsmål om demokratiets overlevelse og amerikanernes sikkerhed, når techgiganterne har besluttet at lukke ned for Donald Trump og hans tilhængere. Derfor mener to eksperter, at det er den rigtige beslutning, selv om det kan tolkes som en knægtelse af ytringsfriheden
Ulrik Langen og Frederik Stjernfelt har i tobindsværket ’Grov Konfækt’ været med til at undersøge et radikalt eksperiment i frihed i Danmark, der lærer os, hvordan en fri offentlighed demokratiserer magtudøvelsen, men også udfordrer den rationelle oplysning.

Rune Lykkeberg: Frihed i det 21. århundrede handler ikke om at rive ned, men om at bygge op

’Grov Konfækt’, det store værk om indførelsen af trykkefrihed i Danmark for 250 år siden, viser, hvordan det, vi regner for unikke problemer for demokrati og oplysning i vores tid, blot er endnu en scene i et drama med mindst 250 års historie, skriver chefredaktør Rune Lykkeberg i denne klumme
Med trykkefriheden blev der smidt en bombe lige midt i et meget kontrolleret samfund. Det skabte et hul, hvorfra en kakofoni af stemmer nu lød og talte uhørt højt om nepotisme, hoveri, horeri, embedsmisbrug og religionskritik.

’Grov konfækt’ er en velplaceret huskekage til dovne ytringsfrihedshavere

Nyt mammutværk placerer trykkefrihedens tre vilde år centralt i Danmarkshistorien, udvikler et nyt offentlighedsbegreb og tilbyder en forståelsesramme for de bomber, der bliver smidt i den moderne offentlighed
Grov Konfækt
Som det første land eksperimenterede Danmark fra 1770-73 med udstrakt ytringsfrihed. Det åbnede døren for mangfoldige ytringer af forskellig kvalitet – men der skulle gå 250 år, før forskere fik øjnene op for Trykkefrihedstidens perspektiver

Tre vilde år med trykkefrihed i 1700-tallet bød på shitstorme, samfundskritik og masser af intriger

Som det første land eksperimenterede Danmark fra 1770-73 med udstrakt ytringsfrihed. Det åbnede døren for mangfoldige ytringer af forskellig kvalitet – men der skulle gå 250 år, før forskere fik øjnene op for Trykkefrihedstidens perspektiver
Her midt i den udvejsløse slipstrøm på en coronavirusfremkaldt undtagelsestilstand uden udløbstid er det, man for alvor mærker og forstår, hvad man har mistet: det levende offentlige rum.

Uden offentlige rum bliver livet fattigere

Det offentlige rum kan være en fælles mødeplads for uventede menneskelige udvekslinger i æstetisk smittende omgivelser: men det kan også degenerere til et sansefattigt, overplanlagt, ensrettet og kommercielt inficeret sted, der hurtigt kan udskiftes og endnu hurtigere forglemmes. I en vidunderlig skøn kunstbog udfoldes 28 nordiske kunstneres bud på sagen

Dårlig idé at Information holder debat om identitetspolitik i kog

Identitetspolitik er en overteoretiserende ørkenvandring, der kræver anerkendelse for det forskellige samtidig med, det kræver lighed. Det er ikke muligt
Identitetspolitiske krav om særbehandling til bestemte grupper udfordrer det retsstatslige princip om ligebehandling og bliver dermed et angreb på den universalisme, som selve vores demokrati bygger på. Det mener filosofiprofessor Frederik Stjernfelt, der advarer mod den identitetspolitiske modebølge

Identitetspolitik er nyartikuleret nationalisme

Identitetspolitiske krav om særbehandling til bestemte grupper udfordrer det retsstatslige princip om ligebehandling og bliver dermed et angreb på den universalisme, som selve vores demokrati bygger på. Det mener filosofiprofessor Frederik Stjernfelt, der advarer mod den identitetspolitiske modebølge
Hvorfor argumenterer Lauritzen og Stjernfelt ikke for, at nettet må tages tilbage til og af det kosmopolitiske fællesskab, og at techgigantkapitalerne må opløses og overflødiggøres, jo hurtigere desto bedre?

Nogen bør fortælle Mark Zuckerberg, at bleskift ikke er pædofili

Techgiganter som Google og Facebook tjener ikke bare styrtende med penge på brugernes opmærksomhed, de bestemmer også reglerne for den offentlige samtale og adgangen til information. Ytringsfriheden tilsidesættes, når kommercielle interesser taler for det. Det går simpelthen ikke an, skriver Stjernfelt og Lauritzen i en fremragende og oplysende bog
Humaniora producerer hverken mikrochips eller ny medicin, der kan sælges. Humaniora producerer ideer om mennesket, og den slags kan ikke uden videre værdisættes. Men det betyder ikke, at humaniora er værdiløst, pointerer Budtz og Stjernfelt. Tværtimod.

En økonomisk agent, et stykke biologi, en social konstruktion … hvad er et menneske egentlig?

Uanset om vi diskuterer køn, dagpenge, flygtninge eller Facebook, ligger der altid en skjult kamp under overfladen: en kamp om, hvad et menneske egentlig er. Det mener David Budtz Pedersen og Frederik Stjernfelt, som er aktuelle med en ny bog, der optegner otte centrale menneskebilleder, der konstant kæmper om vores hjerter og sind

Sider

Mest læste

  1. Her er de otte nominerede værker til Montanas Litteraturpris 2020
    Vi kunne i år uden problemer have nomineret 30 værker til prisen, men har været nødsaget til at holde det på otte. Læs, og kom med, når litteraturen fejres, og årets prismodtager findes ved en prisceremoni i Den Sorte Diamant den 3. marts
  2. Techgiganterne slukker for Trump og hans tilhængere. På sin plads, siger danske eksperter
    Det er et spørgsmål om demokratiets overlevelse og amerikanernes sikkerhed, når techgiganterne har besluttet at lukke ned for Donald Trump og hans tilhængere. Derfor mener to eksperter, at det er den rigtige beslutning, selv om det kan tolkes som en knægtelse af ytringsfriheden
  3. Identitetspolitik er nyartikuleret nationalisme
    Identitetspolitiske krav om særbehandling til bestemte grupper udfordrer det retsstatslige princip om ligebehandling og bliver dermed et angreb på den universalisme, som selve vores demokrati bygger på. Det mener filosofiprofessor Frederik Stjernfelt, der advarer mod den identitetspolitiske modebølge
  4. Skab en debat om ytringsfrihed og dit kunstværk er sikret medieomtale
    Hvis man som kunstner vil have massiv presseomtale, skal værket bare indeholde noget, der kan fremprovokere en debat om ytringsfrihed. Nadia Plesners maleri af et afrikansk barn med en Louis Vuitton-taske er seneste eksempel. Men både værkerne og debatten er uinteressant, og kunsten bør kunne noget helt andet, mener kritikere
  5. Søren Ulrik Thomsen: Balladen om den tynde mand
    Det ligger helt uden for poetens forestillingsevne, at et menneske, der går anderledes klædt og beskæftiger sig med andre ting end han selv, og oven i købet foretager sig noget så profant som hver morgen at tage toget til arbejde, skulle have et rigt indre liv og for eksempel være belæst, begavet, musikalsk, humoristisk, levende, sanselig og følsom
  6. ’Muhammed-krisen har skåret opinionen midt over’
    Muhammed-krisen har efterladt et splittet og svækket samfund, 10 år efter de berygtede tegninger blev bragt. Hvor vi tidligere tog ytringsfriheden for givet, er den i dag til forhandling – og det har blandt andet affødt en problematisk indvandringsdebat, siger forfatter og debattør Frederik Stjernfelt
  7. Hvis Luther levede i dag, kunne han dømmes efter imamloven
    Professor Frederik Stjernfelt har et par alvorsord at fortælle os om Martin Luther. For før vi kommer alt for godt i gang med fejringen af 500-året for reformationens begyndelse og skåltalerne til manden, der har fået æren for at lægge kimen til alt fra menneskelig frihed over demokrati til velfærdsstaten, bør vi tage et kritisk kig på Luthers egne ord
  8. ’Grov konfækt’ er en velplaceret huskekage til dovne ytringsfrihedshavere
    Nyt mammutværk placerer trykkefrihedens tre vilde år centralt i Danmarkshistorien, udvikler et nyt offentlighedsbegreb og tilbyder en forståelsesramme for de bomber, der bliver smidt i den moderne offentlighed