Menu
Køb abonnement
Log ind

Person

Frederik Stjernfelt

’Mixed martial arts’-kæmperen Tito Ortiz tilhører den meget farverige gruppe af Parler-støtter, der også tæller republikanske senatorer som Ted Cruz og jægerrealitystjernen Phil Robertson fra Duck Dynasty.

Internetkrigernes yndlingsapp Parler er tilbage på nettet – mere spøjs end nogensinde

De etablerede medier grinede ad Parler i efteråret og kaldte de ytringsfrihedshungrende højreorienteredes app en joke. Så blev den hjemsted for dødstrusler og fjernet fra internettet. Nu er den atter online, men mere aparte end nogensinde. Information er taget på reportage i onlinehøjreland
Der en elementær interesse for astrofysikken, som ikke er blevet mindre af den aktuelle ekspedition til Mars. Men videnskab er meget mere end det

Ny bog giver et godt indblik i videnskabens udfordringer, men negligerer den videnskabelige bredde

Astrofysiker Anja C. Andersen leverer i sin nye bog et godt overblik over aktuelle universitetsproblemer, men mangler blik for videnskabernes mange roller og effekter i samfundet
Skal man tro Klaus Høeck, når han på allersidste side af sin nye bog proklamerer, at forfatterskabet er definitivt slut?

Filurkatten Klaus Høeck ved, hvad han gør, når han skriver sit litterære testamente

Klaus Høecks nye digtsamling er så uforudsigelig, så henkastet let, så fuld af visdom og dog så sjov – og frem for alt så let
De nominerede til Montanas Litteraturpris 2020.

Her er de otte nominerede værker til Montanas Litteraturpris 2020

Vi kunne i år uden problemer have nomineret 30 værker til prisen, men har været nødsaget til at holde det på otte. Læs, og kom med, når litteraturen fejres, og årets prismodtager findes ved en prisceremoni i Den Sorte Diamant den 3. marts
En lang række af sociale medier har lukket præsident Donald Trumps konto, efter at Trump-tilhængere  i sidste uge stormede Kongressen.

Techgiganterne slukker for Trump og hans tilhængere. På sin plads, siger danske eksperter

Det er et spørgsmål om demokratiets overlevelse og amerikanernes sikkerhed, når techgiganterne har besluttet at lukke ned for Donald Trump og hans tilhængere. Derfor mener to eksperter, at det er den rigtige beslutning, selv om det kan tolkes som en knægtelse af ytringsfriheden
Ulrik Langen og Frederik Stjernfelt har i tobindsværket ’Grov Konfækt’ været med til at undersøge et radikalt eksperiment i frihed i Danmark, der lærer os, hvordan en fri offentlighed demokratiserer magtudøvelsen, men også udfordrer den rationelle oplysning.

Rune Lykkeberg: Frihed i det 21. århundrede handler ikke om at rive ned, men om at bygge op

’Grov Konfækt’, det store værk om indførelsen af trykkefrihed i Danmark for 250 år siden, viser, hvordan det, vi regner for unikke problemer for demokrati og oplysning i vores tid, blot er endnu en scene i et drama med mindst 250 års historie, skriver chefredaktør Rune Lykkeberg i denne klumme
Med trykkefriheden blev der smidt en bombe lige midt i et meget kontrolleret samfund. Det skabte et hul, hvorfra en kakofoni af stemmer nu lød og talte uhørt højt om nepotisme, hoveri, horeri, embedsmisbrug og religionskritik.

’Grov konfækt’ er en velplaceret huskekage til dovne ytringsfrihedshavere

Nyt mammutværk placerer trykkefrihedens tre vilde år centralt i Danmarkshistorien, udvikler et nyt offentlighedsbegreb og tilbyder en forståelsesramme for de bomber, der bliver smidt i den moderne offentlighed
Grov Konfækt
Som det første land eksperimenterede Danmark fra 1770-73 med udstrakt ytringsfrihed. Det åbnede døren for mangfoldige ytringer af forskellig kvalitet – men der skulle gå 250 år, før forskere fik øjnene op for Trykkefrihedstidens perspektiver

Tre vilde år med trykkefrihed i 1700-tallet bød på shitstorme, samfundskritik og masser af intriger

Som det første land eksperimenterede Danmark fra 1770-73 med udstrakt ytringsfrihed. Det åbnede døren for mangfoldige ytringer af forskellig kvalitet – men der skulle gå 250 år, før forskere fik øjnene op for Trykkefrihedstidens perspektiver
Her midt i den udvejsløse slipstrøm på en coronavirusfremkaldt undtagelsestilstand uden udløbstid er det, man for alvor mærker og forstår, hvad man har mistet: det levende offentlige rum.

Uden offentlige rum bliver livet fattigere

Det offentlige rum kan være en fælles mødeplads for uventede menneskelige udvekslinger i æstetisk smittende omgivelser: men det kan også degenerere til et sansefattigt, overplanlagt, ensrettet og kommercielt inficeret sted, der hurtigt kan udskiftes og endnu hurtigere forglemmes. I en vidunderlig skøn kunstbog udfoldes 28 nordiske kunstneres bud på sagen

Dårlig idé at Information holder debat om identitetspolitik i kog

Identitetspolitik er en overteoretiserende ørkenvandring, der kræver anerkendelse for det forskellige samtidig med, det kræver lighed. Det er ikke muligt

Sider

Mest læste

  1. Her er de otte nominerede værker til Montanas Litteraturpris 2020
    Vi kunne i år uden problemer have nomineret 30 værker til prisen, men har været nødsaget til at holde det på otte. Læs, og kom med, når litteraturen fejres, og årets prismodtager findes ved en prisceremoni i Den Sorte Diamant den 3. marts
  2. Ytringsfriheden har kun hersket i en brøkdel af danmarkshistorien. Vi tænker sjældent på det – men den kan forsvinde igen
    Terror og populisme lokker os til at gå på kompromis med vores principper. Men det er en fejl, mener Frederik Stjernfelt og Jacob Mchangama, som i dag udkommer med en fælles bog om ytringsfrihedens danmarkshistorie
  3. Identitetspolitik er nyartikuleret nationalisme
    Identitetspolitiske krav om særbehandling til bestemte grupper udfordrer det retsstatslige princip om ligebehandling og bliver dermed et angreb på den universalisme, som selve vores demokrati bygger på. Det mener filosofiprofessor Frederik Stjernfelt, der advarer mod den identitetspolitiske modebølge
  4. Tre vilde år med trykkefrihed i 1700-tallet bød på shitstorme, samfundskritik og masser af intriger
    Som det første land eksperimenterede Danmark fra 1770-73 med udstrakt ytringsfrihed. Det åbnede døren for mangfoldige ytringer af forskellig kvalitet – men der skulle gå 250 år, før forskere fik øjnene op for Trykkefrihedstidens perspektiver
  5. Søren Ulrik Thomsen: Balladen om den tynde mand
    Det ligger helt uden for poetens forestillingsevne, at et menneske, der går anderledes klædt og beskæftiger sig med andre ting end han selv, og oven i købet foretager sig noget så profant som hver morgen at tage toget til arbejde, skulle have et rigt indre liv og for eksempel være belæst, begavet, musikalsk, humoristisk, levende, sanselig og følsom
  6. Filurkatten Klaus Høeck ved, hvad han gør, når han skriver sit litterære testamente
    Klaus Høecks nye digtsamling er så uforudsigelig, så henkastet let, så fuld af visdom og dog så sjov – og frem for alt så let
  7. Humaniora skal give mening til det samfund, vi lever i – ikke bare til begreberne
    ’Kampen om mennesket’ indeholder en lang række interessante og læseværdige bidrag, som har deres styrke i begrebsanalysen. Det kniber mere med at gøre os klogere på dagens samfund. For at få to forskellige perspektiver på bogen ’Kampen om mennesket’ har Information bedt en humanist og en samfundsforsker om at skrive hver deres anmeldelse
  8. Intellektuelle på flugt
    Strid i Det Danske Akademi. Professor Fredrik Stjernfelt betegner forfatter Suzanne Brøgger som en af Bermans flygtende intellektuelle når det gælder islamdebatten