Menu
Log ind

Person

Frederik Stjernfelt

Ulrik Langen og Frederik Stjernfelt har i tobindsværket ’Grov Konfækt’ været med til at undersøge et radikalt eksperiment i frihed i Danmark, der lærer os, hvordan en fri offentlighed demokratiserer magtudøvelsen, men også udfordrer den rationelle oplysning.

Rune Lykkeberg: Frihed i det 21. århundrede handler ikke om at rive ned, men om at bygge op

’Grov Konfækt’, det store værk om indførelsen af trykkefrihed i Danmark for 250 år siden, viser, hvordan det, vi regner for unikke problemer for demokrati og oplysning i vores tid, blot er endnu en scene i et drama med mindst 250 års historie, skriver chefredaktør Rune Lykkeberg i denne klumme
Med trykkefriheden blev der smidt en bombe lige midt i et meget kontrolleret samfund. Det skabte et hul, hvorfra en kakofoni af stemmer nu lød og talte uhørt højt om nepotisme, hoveri, horeri, embedsmisbrug og religionskritik.

’Grov konfækt’ er en velplaceret huskekage til dovne ytringsfrihedshavere

Nyt mammutværk placerer trykkefrihedens tre vilde år centralt i Danmarkshistorien, udvikler et nyt offentlighedsbegreb og tilbyder en forståelsesramme for de bomber, der bliver smidt i den moderne offentlighed
Grov Konfækt
Som det første land eksperimenterede Danmark fra 1770-73 med udstrakt ytringsfrihed. Det åbnede døren for mangfoldige ytringer af forskellig kvalitet – men der skulle gå 250 år, før forskere fik øjnene op for Trykkefrihedstidens perspektiver

Tre vilde år med trykkefrihed i 1700-tallet bød på shitstorme, samfundskritik og masser af intriger

Som det første land eksperimenterede Danmark fra 1770-73 med udstrakt ytringsfrihed. Det åbnede døren for mangfoldige ytringer af forskellig kvalitet – men der skulle gå 250 år, før forskere fik øjnene op for Trykkefrihedstidens perspektiver
Her midt i den udvejsløse slipstrøm på en coronavirusfremkaldt undtagelsestilstand uden udløbstid er det, man for alvor mærker og forstår, hvad man har mistet: det levende offentlige rum.

Uden offentlige rum bliver livet fattigere

Det offentlige rum kan være en fælles mødeplads for uventede menneskelige udvekslinger i æstetisk smittende omgivelser: men det kan også degenerere til et sansefattigt, overplanlagt, ensrettet og kommercielt inficeret sted, der hurtigt kan udskiftes og endnu hurtigere forglemmes. I en vidunderlig skøn kunstbog udfoldes 28 nordiske kunstneres bud på sagen

Dårlig idé at Information holder debat om identitetspolitik i kog

Identitetspolitik er en overteoretiserende ørkenvandring, der kræver anerkendelse for det forskellige samtidig med, det kræver lighed. Det er ikke muligt
Identitetspolitiske krav om særbehandling til bestemte grupper udfordrer det retsstatslige princip om ligebehandling og bliver dermed et angreb på den universalisme, som selve vores demokrati bygger på. Det mener filosofiprofessor Frederik Stjernfelt, der advarer mod den identitetspolitiske modebølge

Identitetspolitik er nyartikuleret nationalisme

Identitetspolitiske krav om særbehandling til bestemte grupper udfordrer det retsstatslige princip om ligebehandling og bliver dermed et angreb på den universalisme, som selve vores demokrati bygger på. Det mener filosofiprofessor Frederik Stjernfelt, der advarer mod den identitetspolitiske modebølge
Hvorfor argumenterer Lauritzen og Stjernfelt ikke for, at nettet må tages tilbage til og af det kosmopolitiske fællesskab, og at techgigantkapitalerne må opløses og overflødiggøres, jo hurtigere desto bedre?

Nogen bør fortælle Mark Zuckerberg, at bleskift ikke er pædofili

Techgiganter som Google og Facebook tjener ikke bare styrtende med penge på brugernes opmærksomhed, de bestemmer også reglerne for den offentlige samtale og adgangen til information. Ytringsfriheden tilsidesættes, når kommercielle interesser taler for det. Det går simpelthen ikke an, skriver Stjernfelt og Lauritzen i en fremragende og oplysende bog
Humaniora producerer hverken mikrochips eller ny medicin, der kan sælges. Humaniora producerer ideer om mennesket, og den slags kan ikke uden videre værdisættes. Men det betyder ikke, at humaniora er værdiløst, pointerer Budtz og Stjernfelt. Tværtimod.

En økonomisk agent, et stykke biologi, en social konstruktion … hvad er et menneske egentlig?

Uanset om vi diskuterer køn, dagpenge, flygtninge eller Facebook, ligger der altid en skjult kamp under overfladen: en kamp om, hvad et menneske egentlig er. Det mener David Budtz Pedersen og Frederik Stjernfelt, som er aktuelle med en ny bog, der optegner otte centrale menneskebilleder, der konstant kæmper om vores hjerter og sind
Anmeldelse
’Kampen om mennesket’ indeholder en lang række interessante og læseværdige bidrag, som har deres styrke i begrebsanalysen. Det kniber mere med at gøre os klogere på dagens samfund. For at få to forskellige perspektiver på bogen ’Kampen om mennesket’ har Information bedt en humanist og en samfundsforsker om at skrive hver deres anmeldelse

Humaniora skal give mening til det samfund, vi lever i – ikke bare til begreberne

’Kampen om mennesket’ indeholder en lang række interessante og læseværdige bidrag, som har deres styrke i begrebsanalysen. Det kniber mere med at gøre os klogere på dagens samfund. For at få to forskellige perspektiver på bogen ’Kampen om mennesket’ har Information bedt en humanist og en samfundsforsker om at skrive hver deres anmeldelse
Ny dansk bog om menneskeopfattelser illustrerer til fulde, hvorfor humanvidenskabelig forskning ikke er en overflødig luksus, men en absolut nødvendighed. For at få to forskellige perspektiver på ’Kampen om mennesket’ har Information bedt en humanist og en samfundsforsker om at skrive hver deres anmeldelse

’Kampen om mennesket’ er et usædvanligt velkomment værk

Ny dansk bog om menneskeopfattelser illustrerer til fulde, hvorfor humanvidenskabelig forskning ikke er en overflødig luksus, men en absolut nødvendighed. For at få to forskellige perspektiver på ’Kampen om mennesket’ har Information bedt en humanist og en samfundsforsker om at skrive hver deres anmeldelse

Sider

Mest læste

  1. ’Muhammed-krisen har skåret opinionen midt over’
    Muhammed-krisen har efterladt et splittet og svækket samfund, 10 år efter de berygtede tegninger blev bragt. Hvor vi tidligere tog ytringsfriheden for givet, er den i dag til forhandling – og det har blandt andet affødt en problematisk indvandringsdebat, siger forfatter og debattør Frederik Stjernfelt
  2. Søren Ulrik Thomsen: Balladen om den tynde mand
    Det ligger helt uden for poetens forestillingsevne, at et menneske, der går anderledes klædt og beskæftiger sig med andre ting end han selv, og oven i købet foretager sig noget så profant som hver morgen at tage toget til arbejde, skulle have et rigt indre liv og for eksempel være belæst, begavet, musikalsk, humoristisk, levende, sanselig og følsom
  3. 10 år efter Muhammed-tegningerne: Fundamentalisme og krænkelseskultur
    Fronterne er stadig skarpt trukket op i debatten om ytringsfrihed og krænkelse. Information har bedt en række debattører give deres bud på, hvor Muhammed-tegningerne har efterladt os
  4. ’Grov konfækt’ er en velplaceret huskekage til dovne ytringsfrihedshavere
    Nyt mammutværk placerer trykkefrihedens tre vilde år centralt i Danmarkshistorien, udvikler et nyt offentlighedsbegreb og tilbyder en forståelsesramme for de bomber, der bliver smidt i den moderne offentlighed
  5. Identitetspolitik er nyartikuleret nationalisme
    Identitetspolitiske krav om særbehandling til bestemte grupper udfordrer det retsstatslige princip om ligebehandling og bliver dermed et angreb på den universalisme, som selve vores demokrati bygger på. Det mener filosofiprofessor Frederik Stjernfelt, der advarer mod den identitetspolitiske modebølge
  6. Tre vilde år med trykkefrihed i 1700-tallet bød på shitstorme, samfundskritik og masser af intriger
    Som det første land eksperimenterede Danmark fra 1770-73 med udstrakt ytringsfrihed. Det åbnede døren for mangfoldige ytringer af forskellig kvalitet – men der skulle gå 250 år, før forskere fik øjnene op for Trykkefrihedstidens perspektiver
  7. Intellektuelle på flugt
    Strid i Det Danske Akademi. Professor Fredrik Stjernfelt betegner forfatter Suzanne Brøgger som en af Bermans flygtende intellektuelle når det gælder islamdebatten
  8. Rune Lykkeberg: Frihed i det 21. århundrede handler ikke om at rive ned, men om at bygge op
    ’Grov Konfækt’, det store værk om indførelsen af trykkefrihed i Danmark for 250 år siden, viser, hvordan det, vi regner for unikke problemer for demokrati og oplysning i vores tid, blot er endnu en scene i et drama med mindst 250 års historie, skriver chefredaktør Rune Lykkeberg i denne klumme