Menu
Log ind

Person

Frederik Stjernfelt

Dårlig idé at Information holder debat om identitetspolitik i kog

Identitetspolitik er en overteoretiserende ørkenvandring, der kræver anerkendelse for det forskellige samtidig med, det kræver lighed. Det er ikke muligt
Identitetspolitiske krav om særbehandling til bestemte grupper udfordrer det retsstatslige princip om ligebehandling og bliver dermed et angreb på den universalisme, som selve vores demokrati bygger på. Det mener filosofiprofessor Frederik Stjernfelt, der advarer mod den identitetspolitiske modebølge

Identitetspolitik er nyartikuleret nationalisme

Identitetspolitiske krav om særbehandling til bestemte grupper udfordrer det retsstatslige princip om ligebehandling og bliver dermed et angreb på den universalisme, som selve vores demokrati bygger på. Det mener filosofiprofessor Frederik Stjernfelt, der advarer mod den identitetspolitiske modebølge
Hvorfor argumenterer Lauritzen og Stjernfelt ikke for, at nettet må tages tilbage til og af det kosmopolitiske fællesskab, og at techgigantkapitalerne må opløses og overflødiggøres, jo hurtigere desto bedre?

Nogen bør fortælle Mark Zuckerberg, at bleskift ikke er pædofili

Techgiganter som Google og Facebook tjener ikke bare styrtende med penge på brugernes opmærksomhed, de bestemmer også reglerne for den offentlige samtale og adgangen til information. Ytringsfriheden tilsidesættes, når kommercielle interesser taler for det. Det går simpelthen ikke an, skriver Stjernfelt og Lauritzen i en fremragende og oplysende bog
Humaniora producerer hverken mikrochips eller ny medicin, der kan sælges. Humaniora producerer ideer om mennesket, og den slags kan ikke uden videre værdisættes. Men det betyder ikke, at humaniora er værdiløst, pointerer Budtz og Stjernfelt. Tværtimod.

En økonomisk agent, et stykke biologi, en social konstruktion … hvad er et menneske egentlig?

Uanset om vi diskuterer køn, dagpenge, flygtninge eller Facebook, ligger der altid en skjult kamp under overfladen: en kamp om, hvad et menneske egentlig er. Det mener David Budtz Pedersen og Frederik Stjernfelt, som er aktuelle med en ny bog, der optegner otte centrale menneskebilleder, der konstant kæmper om vores hjerter og sind
Anmeldelse
’Kampen om mennesket’ indeholder en lang række interessante og læseværdige bidrag, som har deres styrke i begrebsanalysen. Det kniber mere med at gøre os klogere på dagens samfund. For at få to forskellige perspektiver på bogen ’Kampen om mennesket’ har Information bedt en humanist og en samfundsforsker om at skrive hver deres anmeldelse

Humaniora skal give mening til det samfund, vi lever i – ikke bare til begreberne

’Kampen om mennesket’ indeholder en lang række interessante og læseværdige bidrag, som har deres styrke i begrebsanalysen. Det kniber mere med at gøre os klogere på dagens samfund. For at få to forskellige perspektiver på bogen ’Kampen om mennesket’ har Information bedt en humanist og en samfundsforsker om at skrive hver deres anmeldelse
Ny dansk bog om menneskeopfattelser illustrerer til fulde, hvorfor humanvidenskabelig forskning ikke er en overflødig luksus, men en absolut nødvendighed. For at få to forskellige perspektiver på ’Kampen om mennesket’ har Information bedt en humanist og en samfundsforsker om at skrive hver deres anmeldelse

’Kampen om mennesket’ er et usædvanligt velkomment værk

Ny dansk bog om menneskeopfattelser illustrerer til fulde, hvorfor humanvidenskabelig forskning ikke er en overflødig luksus, men en absolut nødvendighed. For at få to forskellige perspektiver på ’Kampen om mennesket’ har Information bedt en humanist og en samfundsforsker om at skrive hver deres anmeldelse
I år fejres Martin Luther i forbindelse med 500-året for Reformationen. Men ifølge dagens kronikør var han ikke den folkehelt, mange forbinder ham med. F.eks. fastslog han, at »en kristen skal være sådan beskaffen, at han finder sig i alskens ondskab og uret. Han må ikke tage sig selv til rette – heller ikke ved domstolene«. For »den, der gør modstand mod statsmagten, gør modstand mod Guds ordning«.

Luther mente, at folket skulle slås ned som gale hunde, hvis de kæmpede mod overmagten

Luther huskes af visse lutheranere som forkæmper for den lille mands ret. Og han kom da rigtigt nok med udtalelser, som kunne tolkes i den retning. Men da det virkelig gjaldt, blåstemplede han nedslagtninger af op imod 100.000 bønder, der kæmpede for et tåleligt liv

Er det Luther, der skal takkes for den frie tanke?

For den amerikanske politolog Francis Fukuyama har Luthers teser og tænkning uden tvivl været med til at forme det moderne samfund og subjekt. Men den forbindelse har professor Frederik Stjernfelt ganske svært ved at få øje på. Han mener ikke, at Luthers indflydelse var positiv
Byste af Martin Luther foran hans fødested i Eisleben.

Systemet Luther

Tre nye danske udgivelser om Martin Luther i anledning af 500 året for Reformationen gør på forskellig vis op med et par sejlivede myter om den store tysker
Bør vores fokus ikke være på at prøve at forstå Martin Luthers egentlige og tidløse ærinde – nemlig, at befri den enkelte fra sit eget præstationsfangenskab, så man kan tro på, at man er elsket, som man er, spørger dagens kronikør, Sørine Gotfredsen.

Sørine Gotfredsen: Stjernfelts Luther-forståelse er selektiv og tendentiøs

Ja, man kan nemt finde eksempler på, at Luther krænker vor tids idé om frisind, religionsfrihed og menneskerettigheder, men er det så voldsomt interessant, når vi taler om en mand fra 1500-tallet? Professor Frederik Stjernfelt overser reformatorens tidløse ærinde: At befri den enkelte fra sit eget præstationsfangenskab

Sider

Mest læste

  1. Er rygere dyrere for samfundet eller ej?
    To sundhedsprofessorer tager til genmæle mod Frederik Stjernfelt, der de seneste uger har argumenteret for, at ’livsstilssyndere’ som rygere og overvægtige formentlig er billigere for samfundsøkonomien end ikkerygere.
  2. ’Muhammed-krisen har skåret opinionen midt over’
    Muhammed-krisen har efterladt et splittet og svækket samfund, 10 år efter de berygtede tegninger blev bragt. Hvor vi tidligere tog ytringsfriheden for givet, er den i dag til forhandling – og det har blandt andet affødt en problematisk indvandringsdebat, siger forfatter og debattør Frederik Stjernfelt
  3. Identitetspolitik er nyartikuleret nationalisme
    Identitetspolitiske krav om særbehandling til bestemte grupper udfordrer det retsstatslige princip om ligebehandling og bliver dermed et angreb på den universalisme, som selve vores demokrati bygger på. Det mener filosofiprofessor Frederik Stjernfelt, der advarer mod den identitetspolitiske modebølge
  4. Humaniora skal give mening til det samfund, vi lever i – ikke bare til begreberne
    ’Kampen om mennesket’ indeholder en lang række interessante og læseværdige bidrag, som har deres styrke i begrebsanalysen. Det kniber mere med at gøre os klogere på dagens samfund. For at få to forskellige perspektiver på bogen ’Kampen om mennesket’ har Information bedt en humanist og en samfundsforsker om at skrive hver deres anmeldelse
  5. 10 år efter Muhammed-tegningerne: Fundamentalisme og krænkelseskultur
    Fronterne er stadig skarpt trukket op i debatten om ytringsfrihed og krænkelse. Information har bedt en række debattører give deres bud på, hvor Muhammed-tegningerne har efterladt os
  6. Luther mente, at folket skulle slås ned som gale hunde, hvis de kæmpede mod overmagten
    Luther huskes af visse lutheranere som forkæmper for den lille mands ret. Og han kom da rigtigt nok med udtalelser, som kunne tolkes i den retning. Men da det virkelig gjaldt, blåstemplede han nedslagtninger af op imod 100.000 bønder, der kæmpede for et tåleligt liv
  7. Hvis Luther levede i dag, kunne han dømmes efter imamloven
    Professor Frederik Stjernfelt har et par alvorsord at fortælle os om Martin Luther. For før vi kommer alt for godt i gang med fejringen af 500-året for reformationens begyndelse og skåltalerne til manden, der har fået æren for at lægge kimen til alt fra menneskelig frihed over demokrati til velfærdsstaten, bør vi tage et kritisk kig på Luthers egne ord
  8. Balladen om den tynde mand
    Det ligger helt uden for poetens forestillingsevne, at et menneske, der går anderledes klædt og beskæftiger sig med andre ting end han selv, og oven i købet foretager sig noget så profant som hver morgen at tage toget til arbejde, skulle have et rigt indre liv og for eksempel være belæst, begavet, musikalsk, humoristisk, levende, sanselig og følsom