Menu
Log ind

Person

Frederik Stjernfelt

USA's homoseksuelle kæmper fortsat for deres rettigheder ... ikke mindst pga. kirken.

Kristendommen har lang tradition for mod-oplysning

Beslutningstagere og meningsdannere fra Merkel til Løkke ser kristendommen som en genvej til lighed, frihed og demokrati. De har tilsyneladende glemt, at disse værdier i høj grad spirede frem på trods af kirken
Modreaktion? Udgangspunktet for debatten i 'Deadline' var forholdet til radikal islam. Der er tale om en aggressiv bevægelse mod os fra den radikaliserede del af den islamiske verden, mente en kombattant. Man kunne naturligvis godt mene, at den aggression kunne være udløst eller forstærket af vores adfærd gennem de senere år, men det kom dog ikke til debat.

Vantro og arvesølv

Somme tider lærer man nye ord i fjernsynet, eller måske er det bare de gamle, man glemmer
Den europæiske oplysning og de moderne frihedsrettigheder blev ikke til på grund af, men derimod på trods af Luther og kristendommen, hævder Frederik Stjernfelt. 'Propagandistisk vås', lyder det fra flere teologer. Debatten om Luther skærpes i det nye nummer af KRITIK

Kampen om Luther fortsætter

Den europæiske oplysning og de moderne frihedsrettigheder blev ikke til på grund af, men derimod på trods af Luther og kristendommen, hævder Frederik Stjernfelt. 'Propagandistisk vås', lyder det fra flere teologer. Debatten om Luther skærpes i det nye nummer af KRITIK
Islam. Strid i Det Danske Akademi. Professor Frederik Stjernfelt betegner forfatter Suzanne Brøgger som 'en af Bermans flygtende intellektuelle' når det gælder islamdebatten.

Intellektuelle på flugt

Strid i Det Danske Akademi. Professor Fredrik Stjernfelt betegner forfatter Suzanne Brøgger som en af Bermans flygtende intellektuelle når det gælder islamdebatten
Jacob Mchangama, chefjurist i tænketanken CEPOS og medstifter af Fri Debat (yderst tv.) og Flemming Rose, kultur- og opinionsredaktør på Jyllands-Posten (yderst th.), fik læst og påskrevet af juraprofessor Henning Koch (nr. to fra venstre) under debatten på Borups Højskole mandag. I panelet sad også Kristeligt Dagblads chefredaktør, Erik Bjerager.

Professoral påtale til Fri Debat og Flemming Rose

Juraprofessor Henning Koch hilste initiativet velkomment, men brød sig ikke om dagsordenen, da det nye netværk Fri Debat mandag inviterede til debat om det fornuftige i at fastholde racisme- og blasfemiparagraffer

Ugens netdebat: Fri Debat

I sidste uge blev der stiftet endnu et dansk forum til debat om ytringsfriheden, da foreningen Fri Debat med Frederik Stjernfelt og Jakob Mchangama i spidsen blev dannet for at udfylde, hvad de beskrev som et vakuum i ytringsfrihedsdebatten

Frihedskæmperne

Det må være en vanskelig opgave i Danmark at opspore nogen, som ønsker at indskrænke ytringsfriheden
Siden 900-tallet havde rygtet om et skrækkeligt kættersk skrift, 'Traktat om de tre bedragere', cirkuleret. Bedragerne var Moses, Jesus og Muhammed. Men i 1600-tallet gik det op for folk, at skriftet ikke eksisterede - hvorefter det straks blev forfattet, så efterspørgslen kunne imødekommes. Nu udkommer det på dansk

Jesus græd og svedte af angst ved den mindste forskrækkelse

Siden 900-tallet havde rygtet om et skrækkeligt kættersk skrift, 'Traktat om de tre bedragere', cirkuleret. Bedragerne var Moses, Jesus og Muhammed. Men i 1600-tallet gik det op for folk, at skriftet ikke eksisterede - hvorefter det straks blev forfattet, så efterspørgslen kunne imødekommes. Nu udkommer det på dansk
Ytringsfrihed. Der bør ikke gælde nogen regler for god opførsel i kunst, mener forfatter Kristian Bang Foss.

Selvcensur fører til dårlig kunst

Når kunstnere ikke vil indrømme, at islamisk fundamentalisme udøver et voldsomt pres på ytringsfriheden, overlader man debatten til folk, der ikke burde have lov at sætte dagsordenen

Læserbreve

Debat fra dagens avis

Sider

Mest læste

  1. ’Muhammed-krisen har skåret opinionen midt over’
    Muhammed-krisen har efterladt et splittet og svækket samfund, 10 år efter de berygtede tegninger blev bragt. Hvor vi tidligere tog ytringsfriheden for givet, er den i dag til forhandling – og det har blandt andet affødt en problematisk indvandringsdebat, siger forfatter og debattør Frederik Stjernfelt
  2. Humaniora skal give mening til det samfund, vi lever i – ikke bare til begreberne
    ’Kampen om mennesket’ indeholder en lang række interessante og læseværdige bidrag, som har deres styrke i begrebsanalysen. Det kniber mere med at gøre os klogere på dagens samfund. For at få to forskellige perspektiver på bogen ’Kampen om mennesket’ har Information bedt en humanist og en samfundsforsker om at skrive hver deres anmeldelse
  3. Identitetspolitik er nyartikuleret nationalisme
    Identitetspolitiske krav om særbehandling til bestemte grupper udfordrer det retsstatslige princip om ligebehandling og bliver dermed et angreb på den universalisme, som selve vores demokrati bygger på. Det mener filosofiprofessor Frederik Stjernfelt, der advarer mod den identitetspolitiske modebølge
  4. De enfoldige kloge
    Man føler sig som regel klog, når man har forstået, hvordan et formelt system fungerer. Men man er enfoldig, hvis man tror, at denne forståelse rummer nøglen til enhver gåde
  5. Er Dahl den nye Rindal?
    Henrik Dahl angriber moderne dansk teater og Statens Kunstfonds støtteordning af den ufolkelige modernisme. Det sker i Søren Ulrik Thomsens ånd, mener han. Men digteren og essayisten kalder hans opråb et misforstået ræb fra ølstuen
  6. En økonomisk agent, et stykke biologi, en social konstruktion … hvad er et menneske egentlig?
    Uanset om vi diskuterer køn, dagpenge, flygtninge eller Facebook, ligger der altid en skjult kamp under overfladen: en kamp om, hvad et menneske egentlig er. Det mener David Budtz Pedersen og Frederik Stjernfelt, som er aktuelle med en ny bog, der optegner otte centrale menneskebilleder, der konstant kæmper om vores hjerter og sind
  7. Ytringsfriheden har kun hersket i en brøkdel af danmarkshistorien. Vi tænker sjældent på det – men den kan forsvinde igen
    Terror og populisme lokker os til at gå på kompromis med vores principper. Men det er en fejl, mener Frederik Stjernfelt og Jacob Mchangama, som i dag udkommer med en fælles bog om ytringsfrihedens danmarkshistorie
  8. Hvis Luther levede i dag, kunne han dømmes efter imamloven
    Professor Frederik Stjernfelt har et par alvorsord at fortælle os om Martin Luther. For før vi kommer alt for godt i gang med fejringen af 500-året for reformationens begyndelse og skåltalerne til manden, der har fået æren for at lægge kimen til alt fra menneskelig frihed over demokrati til velfærdsstaten, bør vi tage et kritisk kig på Luthers egne ord