Person

Frederik Stjernfelt

'Man skal ikke gøre truslen større, end den reelt er'

Visuel kunst breder sig lettere over grænser og er åben for fortolkning. Derfor opildner den hurtigere til vrede. Men genren er ikke i sig selv afgørende for trusler mod et kunstværk. Mange protesterer nemlig over et kunstværk, de aldrig selv har set

Kultur og kulturalisme

Hvilke ikke-kulturbårne institutioner skal (ud)danne individerne til myndige, autonome statsborgere alias det liberale demokratis forudsætning?

Snigende selvcensur gør os til zombier

Hvad ligger der bag argumentet om, at kritik af islam er udtryk for racisme? Hvor i består en ny sensibilitet i det flerkulturelle samfund? Indtryk fra et årti, hvor fatwaen blev internaliseret

Ny statsminister i Sverige

Jeppesen analyserer Løkkes forhandlings-evner

Læserne skriver

Debat fra dagens bogtillæg

Læserne skriver

Debat fra dagens bogsektion

Fra ugens netdebat: En tegning blev gjort til noget stort

I sidste uge kom det frem, at Det Danske Kulturinstitut havde censureret et oplæg fra professor Frederik Stjernfelt på en konference med deltagelse af en kinesisk delegation. Stjernfelts oplæg handlede om europæiske kultursammenstød og ytringsfrihed, og det var her planlagt at han ville inkludere Kurt Westergaards tegning af Muhammed fra 2005

Kulturinstitut: Provinsielt at vise Muhammed-tegning til kinesere

Det ville afspore debatten, hvis man viste Kurt Westergaards tegning ved et foredrag for en kinesisk delegation. Det mener Det Danske Kulturinstitut, der forsvarer beslutningen om at nægte en professor at vise Muhammed-tegningen i sit oplæg om kunstnerisk ytringsfrihed

Muhammed-tegning censureret af kulturinstitut

Kurt Westergaards Muhammed-tegning måtte ikke vises til en kinesisk delegation under et oplæg om europæiske kultur-sammenstød. Det Danske Kulturinstitut frygtede, at tegningen ville skade forholdet til kineserne

Spark i løgsuppen

Nu er det selveste Pia Kjærsgaard, som i Politiken tirsdag efterlyser »provokationer« fra kulturminister Carina Christensen. Det, der er galt med Christensen, er ifølge Pia Kjærsgaard, at hun ikke er tilstrækkeligt »kontroversiel«: »Det virker, som om hun er bange for at være kontroversiel – altså, det er da herligt at være kontroversiel. Det ved jeg selv alt om«. Pia Kjærsgaard savner et »rigtig godt spark i løgsuppen«, som hun kalder det.

Sider

Mest læste

  1. Vi kunne i år uden problemer have nomineret 30 værker til prisen, men har været nødsaget til at holde det på otte. Læs, og kom med, når litteraturen fejres, og årets prismodtager findes ved en prisceremoni i Den Sorte Diamant den 3. marts
  2. Identitetspolitiske krav om særbehandling til bestemte grupper udfordrer det retsstatslige princip om ligebehandling og bliver dermed et angreb på den universalisme, som selve vores demokrati bygger på. Det mener filosofiprofessor Frederik Stjernfelt, der advarer mod den identitetspolitiske modebølge
  3. Frederik Stjernfelt er netop tiltrådt et nyoprettet professorat ved Aarhus Universitet, som skal give humaniora en mere synlig international profil, tiltrække studernde og skabe aktive forskningsmiljøer
  4. I en ny debatbog, ’De Anstændige’, går forfatter Jens-Martin Eriksen og professor Frederik Stjernfelt til frontalangreb på dem, der mener, at man skal holde ’tonen’ og undgå at krænke religiøse kræfter. Men er alle verbale angreb på islam lige uproblematiske? Vi har spurgt Frederik Stjernfelt
  5. Professor Frederik Stjernfelt har et par alvorsord at fortælle os om Martin Luther. For før vi kommer alt for godt i gang med fejringen af 500-året for reformationens begyndelse og skåltalerne til manden, der har fået æren for at lægge kimen til alt fra menneskelig frihed over demokrati til velfærdsstaten, bør vi tage et kritisk kig på Luthers egne ord
  6. Som det første land eksperimenterede Danmark fra 1770-73 med udstrakt ytringsfrihed. Det åbnede døren for mangfoldige ytringer af forskellig kvalitet – men der skulle gå 250 år, før forskere fik øjnene op for Trykkefrihedstidens perspektiver
  7. ’Kampen om mennesket’ indeholder en lang række interessante og læseværdige bidrag, som har deres styrke i begrebsanalysen. Det kniber mere med at gøre os klogere på dagens samfund. For at få to forskellige perspektiver på bogen ’Kampen om mennesket’ har Information bedt en humanist og en samfundsforsker om at skrive hver deres anmeldelse
  8. Det ligger helt uden for poetens forestillingsevne, at et menneske, der går anderledes klædt og beskæftiger sig med andre ting end han selv, og oven i købet foretager sig noget så profant som hver morgen at tage toget til arbejde, skulle have et rigt indre liv og for eksempel være belæst, begavet, musikalsk, humoristisk, levende, sanselig og følsom