Selv om Karl Popper foragtede revolutioner, så revolutionerede han videnskaben ved at afvise Platon, Marx og Hegels formålsbestemte ’pseudovidenskab’. Han tog udgangspunkt i samfundets konkrete problemer og forsøgte at finde de bedste løsninger hen ad vejen. Derfor var Popper indbegrebet af borgerlig snusfornuft, skriver antropolog Dennis Nørmark om sin politiske helt i dette debatindlæg