Person

Gaspar Noé

Drilske Gaspar Noé smadrer os atter med grundangst i dansehorrorfilmen ’Climax’

Man har aldrig lyst til at være i en film af fransk films drilske djævleyngel, Gaspar Noé. Heller ikke i arthousehorroreksperimentet ’Climax’, der lader unge dansere selvudslette på LSD en mareridtsk nat, som hverken de – eller publikum – kan slippe væk fra. Det bør man både hade og takke Noé for
Cannes 2017

’Festen’ og ’Adéles liv’ har forandret verden. Og de er begge vist på Cannes

Filmfestivalen i Cannes kan i år fejre sin 70-årsfødselsdag og dermed se tilbage på verdenspremieren på lanceringen af mange fremragende og banebrydende film, som har understreget, at festivalen er filmkunstens og kunstfilmens fremmeste skueplads. Informations filmredaktør, der er i Cannes for 19. gang, fortæller her om sine syv favoritter

Pikfikseret

Gaspar Noés ’Love’ er en ok pornokunstfilm, fordi den præsterer smukke troværdigt kærlige sexscener. Men den er langtrukken, endda ofte triviel

Sex i flere dimensioner

Gaspar Noés ’Love’ er en usædvanlig oplevelse: Skiftevis smuk og sanselig og utroværdig og irriterende

Klammere! Klammere!

Hvad har 24 ben, 12 hoveder og ét fordøjelsessystem? Det har de mund-og-anus-sammenhæftede, tyndskidsbællende menneskeofre i gyseren ’Human Centipede II’. Den er et af de mest mavevendende eksempler på en tradition for klamheds-exces på filmfestivaler – og aktuel på CPH:PIX

Kold kødmekanik

’Shame’ er en uafrysteligt kølig film om at krænge sin indestængte vrede ud og ud og ud af kønnet. Instrueret af billedkunstner Steve McQueen sublimeres storbyfilmens fremmedgørelsesklicheer med en suveræn æstetisk fremstilling af glædesløs pikstikkeri

Frygtløs power-årgang

Afgangsfilmene fra Filmskolens fiktionslinje er dristige genrestykker, der tungekysser med fransk film, svæver højt på en rumskibsromance og lader Jesper Klein danse dirty i et visuelt blændende psykomareridt

Skal Noé have skældud?

Det ubehagesyge og visuelt suveræne franske legebarn Gaspar Noé blander fantastiske filmeksperimenter med fortænkte banaliteter i sit syretrip af et uudholdenhedsridt

Mest læste

  1. Hvad har 24 ben, 12 hoveder og ét fordøjelsessystem? Det har de mund-og-anus-sammenhæftede, tyndskidsbællende menneskeofre i gyseren ’Human Centipede II’. Den er et af de mest mavevendende eksempler på en tradition for klamheds-exces på filmfestivaler – og aktuel på CPH:PIX
  2. Gaspar Noés ’Love’ er en usædvanlig oplevelse: Skiftevis smuk og sanselig og utroværdig og irriterende
  3. Man har aldrig lyst til at være i en film af fransk films drilske djævleyngel, Gaspar Noé. Heller ikke i arthousehorroreksperimentet ’Climax’, der lader unge dansere selvudslette på LSD en mareridtsk nat, som hverken de – eller publikum – kan slippe væk fra. Det bør man både hade og takke Noé for