Person

Georg Brandes

’En af dansk litteraturs eksilerede’

Georg Brandes elskede Danmark, men evnede aldrig helt at slå rod i denne ’degneprovins’. Brevene fra hans tid i frivilligt eksil i Berlin viser denne ambivalens, fortæller litterat og Brandes-kender Hans Hertel

Politisk vækkelse

De studerende i 1880’erne talte, røg masser af tobak og skabte sociale forandringer. I Studentersamfundets første årtier skulle alle lære at være aktive i det politiske liv, og med personer som Georg Brandes på talerstolen skabte de studerende et forum for handling

De politisk hjemløse

En gruppe yngre konservative intellektuelle har iklædt sig deres stiveste puds for at debattere konservatismens plads i dagens Danmark. Temaet er bekæmpelse af kulturradikalismen og kommer rundt om djævlefiguren Georg Brandes og Zenia Stampe som fjendebillede. Men kan man komme med opbyggelige visioner, når man er mest optaget af at være i opposition til alle andre?

’Kulturradikalismen er ikke en slægtsgård på tvangsauktion’

Den historiske og aktuelle betydning af den måske mest indflydelsesrige idéstrømning og reformbevægelse i det 20. århundredes Danmark er stadig et varmt emne. Senest i en antologi og en debat i Georg Brandes Selskabet

Kampen om Brandes’ fodspor

Positionerne i debatten om ytringsfrihed er i bevægelse. Men der er fortsat kamp om, hvem der i dag løfter arven efter Oplysningen og Georg Brandes

Landet, der flyder med gift og sladder

Omkring Skattesags-kommissionen har ’tavshedspligt’ fået en ny betydning: rygtespredningsret

Lysmagerens mørke side

Med sin vippende cigaret i flaben blev samfundsrevseren og designeren Poul Henningsen en regulær folkehelt. Men litteraturprofessor Hans Hertel vil i en ny biografi give os hele billedet af PH – også lysmagerens mørke

Det er fint at læse

Men det er kedeligt, at læsning har det med at vække forestillinger om egen fortræffelighed og andres intellektuelle mindreværd. Der findes faktisk folk, som hellere vil noget andet

Kritikerfejder og rollespil

Historisk set er litterære fejder næsten altid en blanding af personlige modsætninger og ideologi. De større litterære stridigheder opstår gerne ved tidehverv

Digterne og de døde dyr

Jagt er ikke længere forbeholdt overklassen, men dyrkes som en hobby i alle samfundslag - også blandt forfattere. Forrige mandag bestod Dy Plambeck den statslige jagtprøve, og onsdag udgav Klaus Rifbjerg så en bog med historier fra et langt liv som jæger. Men hvad drager dem? Information gik på jagt efter svar

Sider

Mest læste

  1. Omkring 1920 indtog Jyllands-Posten førstepladsen som Danmarks mest antisemitiske avis og bragte lange lederartikler om løsningen på ’jødeproblemet’
  2. Ny bog dokumenterer, hvad der skete i kulissen, da 13 danske forfattere i årene 1903-1958 blev indstillet til nobelprisen i litteratur - uden at få den. Karen Blixen kunne ifølge en specialudtalelse til Nobelkomiteen hverken skildre sine figurer troværdigt eller styre den litterære form
  3. Trods storhyldest og fine priser til Jette A. Kaarsbøls debutroman 'Den lukkede bog' kunne man have ønsket sig, at forfatterinden havde ejet Nusers kritiske sans og havde kvalt debutromanen allerede i fødslen
  4. Aage Henriksens dybde-portræt af Karen Blixen er en nærmest uhørt personlig investering i et andet menneskes livsveje
  5. Når kultur-radikalismen føler sig klemt – som igen i disse år – får den ekstra behov for at søge sammen, og den kommer til at længes efter De Gode Gamle Fjender – en art nostalgisk paranoia...
  6. Den adelige socialist Sylvia Pio tilkæmpede sig ligestilling med statsmænd og skønånder. Hendes skæbnedrama er som en spændingsroman - blændende skrevet af Kristian Hvidt
  7. En gruppe yngre konservative intellektuelle har iklædt sig deres stiveste puds for at debattere konservatismens plads i dagens Danmark. Temaet er bekæmpelse af kulturradikalismen og kommer rundt om djævlefiguren Georg Brandes og Zenia Stampe som fjendebillede. Men kan man komme med opbyggelige visioner, når man er mest optaget af at være i opposition til alle andre?
  8. Den danske filosof og forfatter Villy Sørensen anmeldte i 1961 Søren Krarups første bog, ’Harald Nielsen og hans tid’ i det litterære tidsskrift Vindrosen. Information bringer i dag anmeldelsen i sin fulde oprindelige længde