Menu
Log ind

Person

Georg Brandes

René Karpantschof ser utvivlsomt og velbegrundet disse årtiers helte og martyrer i de nederste politiske frontkæmpere. Deres ofre var store, belønningen beskeden. Snarere fik de oprørske livet ødelagt af evindelig forfølgelse og lange, helbredsnedbrydende fængselsstraffe, skriver Georg Metz.

Det omstridte gennembrud

Historiker René Karpantschof leverer et forfriskende opgør med den nationale myte om de fredelige danskere
Litteraturkritikeren Georg Brandes (her fotograferet omkring år 1920) forsøgte i 1870’erne fortælle litteraturhistorie ved at beskrive de væsentligste udviklinger i stedet for – som tidligere tiders forsøg på samme – blot at referere, hvad der var sket. Det skriver Erik Skyum-Nielsen i sin introduktion til litteraturen og Informations forsøg på at skrive det 21. århundredes litteraturhistorie.

Det er nærmest umuligt at skrive dansk litteraturhistorie. Vi prøver alligevel

Introduktion til en begivenhedsorienteret fortælling om dansk litteratur i det 21. århundrede
Angiveligt nærede Brandes i tre år en udsigtsløs passion for den 10 år yngre Lulu, som var gift. Det skabte vild jalousi hos hans tyske kone Gerda, der fandt hans dagbøger og breve ved at brække hans skuffer op.

’En af dansk litteraturs eksilerede’

Georg Brandes elskede Danmark, men evnede aldrig helt at slå rod i denne ’degneprovins’. Brevene fra hans tid i frivilligt eksil i Berlin viser denne ambivalens, fortæller litterat og Brandes-kender Hans Hertel
Privat

Politisk vækkelse

De studerende i 1880’erne talte, røg masser af tobak og skabte sociale forandringer. I Studentersamfundets første årtier skulle alle lære at være aktive i det politiske liv, og med personer som Georg Brandes på talerstolen skabte de studerende et forum for handling
En konferencedeltager udnytter en pause i programmet til at nyde en pibe tobak. Se alle billederne fra årsmødet her.

De politisk hjemløse

En gruppe yngre konservative intellektuelle har iklædt sig deres stiveste puds for at debattere konservatismens plads i dagens Danmark. Temaet er bekæmpelse af kulturradikalismen og kommer rundt om djævlefiguren Georg Brandes og Zenia Stampe som fjendebillede. Men kan man komme med opbyggelige visioner, når man er mest optaget af at være i opposition til alle andre?

’Kulturradikalismen er ikke en slægtsgård på tvangsauktion’

Den historiske og aktuelle betydning af den måske mest indflydelsesrige idéstrømning og reformbevægelse i det 20. århundredes Danmark er stadig et varmt emne. Senest i en antologi og en debat i Georg Brandes Selskabet
Uenighed, men ... Frederik Stjernfelt (t.v.) og Bo Lidegaard var langt fra enige, men anerkendte begge, at debatten om ytringsfrihed har flyttet sig siden Muhammedkrisen. Og begge bestræbte de sig på ikke at rulle den tilbage i skyttegravene.

Kampen om Brandes’ fodspor

Positionerne i debatten om ytringsfrihed er i bevægelse. Men der er fortsat kamp om, hvem der i dag løfter arven efter Oplysningen og Georg Brandes

Landet, der flyder med gift og sladder

Omkring Skattesags-kommissionen har ’tavshedspligt’ fået en ny betydning: rygtespredningsret
Med sin vippende cigaret i flaben blev samfundsrevseren og designeren Poul Henningsen en regulær folkehelt. Men litteraturprofessor Hans Hertel vil i en ny biografi give os hele billedet af PH – også lysmagerens mørke

Lysmagerens mørke side

Med sin vippende cigaret i flaben blev samfundsrevseren og designeren Poul Henningsen en regulær folkehelt. Men litteraturprofessor Hans Hertel vil i en ny biografi give os hele billedet af PH – også lysmagerens mørke
Men det er kedeligt, at læsning har det med at vække forestillinger om egen fortræffelighed og andres intellektuelle mindreværd. Der findes faktisk folk, som hellere vil noget andet

Det er fint at læse

Men det er kedeligt, at læsning har det med at vække forestillinger om egen fortræffelighed og andres intellektuelle mindreværd. Der findes faktisk folk, som hellere vil noget andet

Sider

Mest læste

  1. Da Jyllands-Posten ikke kunne lide jøder
    Omkring 1920 indtog Jyllands-Posten førstepladsen som Danmarks mest antisemitiske avis og bragte lange lederartikler om løsningen på ’jødeproblemet’
  2. Ludvig Holberg og den kritiske tanke
    I dag er det 250 år siden Ludvig Holberg døde. Ængstelsen for det fremmede, som ikke er nogen nyhed i Danmark, hvor nationale og kristne fordomme er stærke selv uden Søren Krarups bistand, får hos Holberg sin tidlige religionskritiske analyse på psykologisk grundlag
  3. En skæbnefortælling
    Bevægende dokumentation af Marie Krøyer/ Alfvéns triste historie Biografi Der var stærke kvindelige malere, som omkring sidste århundredskiftet insisterede på deres ligeværd i forhold til ægtemænd og mandlige kunstnere...
  4. Derfor fik Blixen aldrig sin nobelpris
    Ny bog dokumenterer, hvad der skete i kulissen, da 13 danske forfattere i årene 1903-1958 blev indstillet til nobelprisen i litteratur - uden at få den. Karen Blixen kunne ifølge en specialudtalelse til Nobelkomiteen hverken skildre sine figurer troværdigt eller styre den litterære form
  5. Det omstridte gennembrud
    Historiker René Karpantschof leverer et forfriskende opgør med den nationale myte om de fredelige danskere
  6. Herman Bang som realismens kritiker
    Genudgivelsen af hans forbavsende tidlige studier og analyser af dansk og fransk digtning i opgør med romantikkens seje traditioner i litteratur og teater
  7. Det er nærmest umuligt at skrive dansk litteraturhistorie. Vi prøver alligevel
    Introduktion til en begivenhedsorienteret fortælling om dansk litteratur i det 21. århundrede
  8. En vild historie om en stærk kvinde
    Den adelige socialist Sylvia Pio tilkæmpede sig ligestilling med statsmænd og skønånder. Hendes skæbnedrama er som en spændingsroman - blændende skrevet af Kristian Hvidt