Person

Georg Brandes

Messerschmidt: Traditionen er hævet over politisk diskussion. Det er mit identitetspolitiske udgangspunkt

Dansk Folkepartis nye kulturudspil er et værn mod identitetspolitikken, selv om kulturordfører Morten Messerschmidt godt kan se, at det kan læses som et identitetspolitisk indlæg. Det er bare et konservativt et af slagsen

Ny bog om de intellektuelle giver stof til eftertanke

Litteraturlektor Erik Svendsen forsøger i sin nye bog at give intellektualismen historisk signalement
Nekrolog

Torben Brostrøm var en ærefrygtindgydende frontfigur og en kritiker i pagt med sin tid

Han kom som kritiker til Information netop på det tidspunkt, hvor dansk åndsliv tog afsked med »venteperioden« efter krigen og omsider blev ægte moderne. Kritikeren, litteraturforskeren, litteraturhistorikeren og litteraturambassadøren Torben Brostrøm er død, 93 år gammel

Rune Lykkeberg: ’Selveste Gyldendal’ er en modig fortælling om åndelig storhed og kulturelt magtmisbrug

Pernille Stensgaards nye bog er en modig fortælling om Gyldendals 250 år som kulturinstitution, en underholdende kulturhistorie og den længe ventede definitive dom over Ole Wivel

Det omstridte gennembrud

Historiker René Karpantschof leverer et forfriskende opgør med den nationale myte om de fredelige danskere

Det er nærmest umuligt at skrive dansk litteraturhistorie. Vi prøver alligevel

Introduktion til en begivenhedsorienteret fortælling om dansk litteratur i det 21. århundrede

’En af dansk litteraturs eksilerede’

Georg Brandes elskede Danmark, men evnede aldrig helt at slå rod i denne ’degneprovins’. Brevene fra hans tid i frivilligt eksil i Berlin viser denne ambivalens, fortæller litterat og Brandes-kender Hans Hertel

Politisk vækkelse

De studerende i 1880’erne talte, røg masser af tobak og skabte sociale forandringer. I Studentersamfundets første årtier skulle alle lære at være aktive i det politiske liv, og med personer som Georg Brandes på talerstolen skabte de studerende et forum for handling

De politisk hjemløse

En gruppe yngre konservative intellektuelle har iklædt sig deres stiveste puds for at debattere konservatismens plads i dagens Danmark. Temaet er bekæmpelse af kulturradikalismen og kommer rundt om djævlefiguren Georg Brandes og Zenia Stampe som fjendebillede. Men kan man komme med opbyggelige visioner, når man er mest optaget af at være i opposition til alle andre?

’Kulturradikalismen er ikke en slægtsgård på tvangsauktion’

Den historiske og aktuelle betydning af den måske mest indflydelsesrige idéstrømning og reformbevægelse i det 20. århundredes Danmark er stadig et varmt emne. Senest i en antologi og en debat i Georg Brandes Selskabet

Sider

Mest læste

  1. Dansk Folkepartis nye kulturudspil er et værn mod identitetspolitikken, selv om kulturordfører Morten Messerschmidt godt kan se, at det kan læses som et identitetspolitisk indlæg. Det er bare et konservativt et af slagsen
  2. Ny bog dokumenterer, hvad der skete i kulissen, da 13 danske forfattere i årene 1903-1958 blev indstillet til nobelprisen i litteratur - uden at få den. Karen Blixen kunne ifølge en specialudtalelse til Nobelkomiteen hverken skildre sine figurer troværdigt eller styre den litterære form
  3. Dansk film bygger på en institutionaliseret udgave af det moderne gennembrud med film, som sætter problemer under debat. Sådan præsenterede kultursociolog Henrik Dahl sin analyse af dansk film, da branchen denne uge holdt sin første fiktionsdag
  4. Den adelige socialist Sylvia Pio tilkæmpede sig ligestilling med statsmænd og skønånder. Hendes skæbnedrama er som en spændingsroman - blændende skrevet af Kristian Hvidt
  5. Litteraturlektor Erik Svendsen forsøger i sin nye bog at give intellektualismen historisk signalement
  6. Det sjove ved genlæsningen af John Stuart Mills kampskrift 'Undertrykkelse af kvinder' fra 1869 er, at den er lige så gammeldags og bedaget som det sprog, vi stadig taler
  7. Villy Sørensens skrifter om H. C. Andersen sætter høje standarder for tanker om eventyrdigteren
  8. De studerende i 1880’erne talte, røg masser af tobak og skabte sociale forandringer. I Studentersamfundets første årtier skulle alle lære at være aktive i det politiske liv, og med personer som Georg Brandes på talerstolen skabte de studerende et forum for handling