Menu
Log ind

Person

Georg Brandes

Litteraturkritikeren Georg Brandes (her fotograferet omkring år 1920) forsøgte i 1870’erne fortælle litteraturhistorie ved at beskrive de væsentligste udviklinger i stedet for – som tidligere tiders forsøg på samme – blot at referere, hvad der var sket. Det skriver Erik Skyum-Nielsen i sin introduktion til litteraturen og Informations forsøg på at skrive det 21. århundredes litteraturhistorie.

Det er nærmest umuligt at skrive dansk litteraturhistorie. Vi prøver alligevel

Introduktion til en begivenhedsorienteret fortælling om dansk litteratur i det 21. århundrede
Angiveligt nærede Brandes i tre år en udsigtsløs passion for den 10 år yngre Lulu, som var gift. Det skabte vild jalousi hos hans tyske kone Gerda, der fandt hans dagbøger og breve ved at brække hans skuffer op.

’En af dansk litteraturs eksilerede’

Georg Brandes elskede Danmark, men evnede aldrig helt at slå rod i denne ’degneprovins’. Brevene fra hans tid i frivilligt eksil i Berlin viser denne ambivalens, fortæller litterat og Brandes-kender Hans Hertel
Privat

Politisk vækkelse

De studerende i 1880’erne talte, røg masser af tobak og skabte sociale forandringer. I Studentersamfundets første årtier skulle alle lære at være aktive i det politiske liv, og med personer som Georg Brandes på talerstolen skabte de studerende et forum for handling
En konferencedeltager udnytter en pause i programmet til at nyde en pibe tobak. Se alle billederne fra årsmødet her.

De politisk hjemløse

En gruppe yngre konservative intellektuelle har iklædt sig deres stiveste puds for at debattere konservatismens plads i dagens Danmark. Temaet er bekæmpelse af kulturradikalismen og kommer rundt om djævlefiguren Georg Brandes og Zenia Stampe som fjendebillede. Men kan man komme med opbyggelige visioner, når man er mest optaget af at være i opposition til alle andre?

’Kulturradikalismen er ikke en slægtsgård på tvangsauktion’

Den historiske og aktuelle betydning af den måske mest indflydelsesrige idéstrømning og reformbevægelse i det 20. århundredes Danmark er stadig et varmt emne. Senest i en antologi og en debat i Georg Brandes Selskabet
Uenighed, men ... Frederik Stjernfelt (t.v.) og Bo Lidegaard var langt fra enige, men anerkendte begge, at debatten om ytringsfrihed har flyttet sig siden Muhammedkrisen. Og begge bestræbte de sig på ikke at rulle den tilbage i skyttegravene.

Kampen om Brandes’ fodspor

Positionerne i debatten om ytringsfrihed er i bevægelse. Men der er fortsat kamp om, hvem der i dag løfter arven efter Oplysningen og Georg Brandes

Landet, der flyder med gift og sladder

Omkring Skattesags-kommissionen har ’tavshedspligt’ fået en ny betydning: rygtespredningsret
Med sin vippende cigaret i flaben blev samfundsrevseren og designeren Poul Henningsen en regulær folkehelt. Men litteraturprofessor Hans Hertel vil i en ny biografi give os hele billedet af PH – også lysmagerens mørke

Lysmagerens mørke side

Med sin vippende cigaret i flaben blev samfundsrevseren og designeren Poul Henningsen en regulær folkehelt. Men litteraturprofessor Hans Hertel vil i en ny biografi give os hele billedet af PH – også lysmagerens mørke
Men det er kedeligt, at læsning har det med at vække forestillinger om egen fortræffelighed og andres intellektuelle mindreværd. Der findes faktisk folk, som hellere vil noget andet

Det er fint at læse

Men det er kedeligt, at læsning har det med at vække forestillinger om egen fortræffelighed og andres intellektuelle mindreværd. Der findes faktisk folk, som hellere vil noget andet

Kritikerfejder og rollespil

Historisk set er litterære fejder næsten altid en blanding af personlige modsætninger og ideologi. De større litterære stridigheder opstår gerne ved tidehverv

Sider

Mest læste

  1. Opgør med det charmerende væsen
    Det sjove ved genlæsningen af John Stuart Mills kampskrift 'Undertrykkelse af kvinder' fra 1869 er, at den er lige så gammeldags og bedaget som det sprog, vi stadig taler
  2. Det er nærmest umuligt at skrive dansk litteraturhistorie. Vi prøver alligevel
    Introduktion til en begivenhedsorienteret fortælling om dansk litteratur i det 21. århundrede
  3. Derfor fik Blixen aldrig sin nobelpris
    Ny bog dokumenterer, hvad der skete i kulissen, da 13 danske forfattere i årene 1903-1958 blev indstillet til nobelprisen i litteratur - uden at få den. Karen Blixen kunne ifølge en specialudtalelse til Nobelkomiteen hverken skildre sine figurer troværdigt eller styre den litterære form
  4. En skæbnefortælling
    Bevægende dokumentation af Marie Krøyer/ Alfvéns triste historie Biografi Der var stærke kvindelige malere, som omkring sidste århundredskiftet insisterede på deres ligeværd i forhold til ægtemænd og mandlige kunstnere...
  5. Ludvig Holberg og den kritiske tanke
    I dag er det 250 år siden Ludvig Holberg døde. Ængstelsen for det fremmede, som ikke er nogen nyhed i Danmark, hvor nationale og kristne fordomme er stærke selv uden Søren Krarups bistand, får hos Holberg sin tidlige religionskritiske analyse på psykologisk grundlag
  6. Nogle gange må man skrige for at blive hørt
    Valerie Solanas er mest kendt som kvinden, der forsøgte at myrde Andy Warhol. Men hun er også kvinden bag SCUM Manifest fra 1967 - en vildt radikal og kompromisløs tekst skrevet af en forrevet kvinde, der ikke har noget at miste. Fandenivoldsk og fortvivlet, ætsende vittig og sort. Men også en tekst, der er skrevet fra kærlighedens synspunkt
  7. Lær mig, oh skov,at visne glad
    Overbevisendebog om begravelses-pladsens natur
  8. Da Jyllands-Posten ikke kunne lide jøder
    Omkring 1920 indtog Jyllands-Posten førstepladsen som Danmarks mest antisemitiske avis og bragte lange lederartikler om løsningen på ’jødeproblemet’