Person

Georg Brandes

Anmeldelse
18. februar 2022

Sixten Sparres oldebarn gør op med myten om århundredets tragiske kærlighedshistorie

’Sixten og Elvira’ er skrevet af Sixten Sparres oldebarn og gør op med den tragiske kærlighedshistorie, der i århundreder er blevet romantiseret og mytologiseret i både film, fagbøger og skønlitteratur
Historien om Elvira Madigan og Sixten Sparre har længe handlet om kærliged. Men i ny bog handler den om et egoistisk drab.
Essay
31. december 2021

Det, Brandes skitserede med Hovedstrømninger, var Europas ’psykologi’ gennem et halvt århundrede

Med en hegeliansk masterplan i baghånden iscenesatte Georg Brandes for 150 år siden litteraturhistorien som idéernes kampplads op gennem et halvt århundrede – intet mindre end Europas ’psykologi’ gennem et halvt århundrede
Med en hegeliansk masterplan i baghånden iscenesatte Georg Brandes for 150 år siden litteraturhistorien som idéernes kampplads op gennem et halvt århundrede – intet mindre end Europas ’psykologi’ gennem et halvt århundrede
Læserbrev
19. november 2021

Litteraturredaktør Peter Nielsens forståelse af Brandes’ fremmedfigur er problematisk

I sit essay ’Emigrantlitteraturen’ i Information opregner litteraturredaktør Peter Nielsen to forskellige emigranttyper, men der angives ingen forskelle, ud over om man kommer fra Europa eller ej. Det virker til, at alle fremmede skulle dele samme »rodløshed og hjemløshed«. Det er en problematisk måde at gå til stoffet på, skriver Søren Hjortshøj i denne kommentar
I sit essay ’Emigrantlitteraturen’ i Information opregner litteraturredaktør Peter Nielsen to forskellige emigranttyper, men der angives ingen forskelle, ud over om man kommer fra Europa eller ej. Det virker til, at alle fremmede skulle dele samme »rodløshed og hjemløshed«. Det er en problematisk måde at gå til stoffet på, skriver Søren Hjortshøj i denne kommentar
Essay
12. november 2021

Et nyt ungdomsoprør er undervejs halvtreds år efter det forudgående

Det er ungdomsoprørets og frisættelsens tid. Tiden for udforskningen af nye former for frihed, fællesskab, solidaritet og seksuel frihed. Men også tiden for undersøgelsen af frihedens omslag i sin egen modsætning: ufriheden. Bevægelsen sammenfattes i den anden Hovedstrømning i den nyere europæiske litteratur
Det er ungdomsoprørets og frisættelsens tid. Tiden for udforskningen af nye former for frihed, fællesskab, solidaritet og seksuel frihed. Men også tiden for undersøgelsen af frihedens omslag i sin egen modsætning: ufriheden. Bevægelsen sammenfattes i den anden Hovedstrømning i den nyere europæiske litteratur
Anmeldelse
19. november 2021

To nye bøger giver et nyt blik på kosmopolitten og aktivisten Georg Brandes

Med den litterære kanonisering af Brandes glemmes ofte mindre belyste sider af hans virke: Brandes som kosmopolitisk intellektuel, som politisk aktivist og menneskerettighedsforkæmper. To aktuelle bøger sætter fokus på netop disse facetter af forfatterskabet
Med den litterære kanonisering af Brandes glemmes ofte mindre belyste sider af hans virke: Brandes som kosmopolitisk intellektuel, som politisk aktivist og menneskerettighedsforkæmper. To aktuelle bøger sætter fokus på netop disse facetter af forfatterskabet
Essay
5. november 2021

Millioner af afghanere og syrere vil blive en del af den europæiske litteratur

Emigrantlitteraturen træder frem som et spejl af de nye nationalstater, der opstår i Europa, og bestemmer et omslag i periodens litteratur, der viser, at det europæiske kolonieventyr er slut. Fra Ágota Kristóf til Salman Rushdie og Abdulrazak Gurnah. Her er grundrids af første af fem hovedstrømninger i den europæiske litteratur i sidste del af det 20. og begyndelsen af det 21. århundrede
Emigrantlitteraturen træder frem som et spejl af de nye nationalstater, der opstår i Europa, og bestemmer et omslag i periodens litteratur, der viser, at det europæiske kolonieventyr er slut. Fra Ágota Kristóf til Salman Rushdie og Abdulrazak Gurnah. Her er grundrids af første af fem hovedstrømninger i den europæiske litteratur i sidste del af det 20. og begyndelsen af det 21. århundrede
Leder
5. november 2021

Georg Brandes’ frihedskamp kan stadig være et forbillede for samtidsanalyser

Georg Brandes’ politiske intervention i sin samtid var et forbilledligt blik på litteraturens politiske potentiale. Derfor har vi ladet os inspirere til at undersøge den danske litteraturs forhold til hovedstrømninger i nyere europæisk litteratur
Den frihedskamp, Brandes (t.v.) ser udfoldet i den europæiske litteratur i 1800-tallet, har ændret karakter, men er i ændret form stadig relevant at bruge, skriver litteraturredaktør Peter Nielsen (t.h.) i denne leder.
Essay
3. november 2021

For 150 år siden startede Brandes det moderne gennembrud. Vi hylder ham ved at gentage hans greb

Den 3. november 1871 blev vores måde at forstå litteraturen på revolutioneret. Georg Brandes holdt sin første forelæsning om ’Hovedstrømninger i det 19. århundredes europæiske litteratur’, vækkede dermed den danske litteratur af sin døs og satte gang i Det moderne gennembrud. Nu, præcis 150 år senere, hylder vores litteraturredaktør hans indsats ved at mime og gentage hans forelæsning i en aktuel kontekst – nu med blik for de seneste 60 års litteratur
Den 3. november 1871 blev vores måde at forstå litteraturen på revolutioneret. Georg Brandes holdt sin første forelæsning om ’Hovedstrømninger i det 19. århundredes europæiske litteratur’, vækkede dermed den danske litteratur af sin døs og satte gang i Det moderne gennembrud. Nu, præcis 150 år senere, hylder vores litteraturredaktør hans indsats ved at mime og gentage hans forelæsning i en aktuel kontekst – nu med blik for de seneste 60 års litteratur
Interview
10. april 2021

Messerschmidt: Traditionen er hævet over politisk diskussion. Det er mit identitetspolitiske udgangspunkt

Dansk Folkepartis nye kulturudspil er et værn mod identitetspolitikken, selv om kulturordfører Morten Messerschmidt godt kan se, at det kan læses som et identitetspolitisk indlæg. Det er bare et konservativt et af slagsen
»Hvis du er radikal, er alting ideologi. Vi andre accepterer, at der noget, der er hævet over det politiske. Og det er det nationale,« siger Morten Messerschmidt.
Anmeldelse
9. april 2021

Ny bog om de intellektuelle giver stof til eftertanke

Litteraturlektor Erik Svendsen forsøger i sin nye bog at give intellektualismen historisk signalement
Georg Brandes er den første såvel som den sidste hjemlige sande intellektuelle. I Brandes’ overdådige skikkelse rummes alle fordringer om indsigt og udsyn, produktivitet og vegeteren, originalitet og konsekvens samt ikke at forglemme topplacerede kontakter udadtil.

Sider

  • Anmeldelse
    18. februar 2022

    Sixten Sparres oldebarn gør op med myten om århundredets tragiske kærlighedshistorie

    ’Sixten og Elvira’ er skrevet af Sixten Sparres oldebarn og gør op med den tragiske kærlighedshistorie, der i århundreder er blevet romantiseret og mytologiseret i både film, fagbøger og skønlitteratur
    Historien om Elvira Madigan og Sixten Sparre har længe handlet om kærliged. Men i ny bog handler den om et egoistisk drab.
  • 17. september 1999

    En skæbnefortælling

    Bevægende dokumentation af Marie Krøyer/ Alfvéns triste historie Biografi Der var stærke kvindelige malere, som omkring sidste århundredskiftet insisterede på deres ligeværd i forhold til ægtemænd og mandlige kunstnere...
  • Essay
    3. november 2021

    For 150 år siden startede Brandes det moderne gennembrud. Vi hylder ham ved at gentage hans greb

    Den 3. november 1871 blev vores måde at forstå litteraturen på revolutioneret. Georg Brandes holdt sin første forelæsning om ’Hovedstrømninger i det 19. århundredes europæiske litteratur’, vækkede dermed den danske litteratur af sin døs og satte gang i Det moderne gennembrud. Nu, præcis 150 år senere, hylder vores litteraturredaktør hans indsats ved at mime og gentage hans forelæsning i en aktuel kontekst – nu med blik for de seneste 60 års litteratur
    Den 3. november 1871 blev vores måde at forstå litteraturen på revolutioneret. Georg Brandes holdt sin første forelæsning om ’Hovedstrømninger i det 19. århundredes europæiske litteratur’, vækkede dermed den danske litteratur af sin døs og satte gang i Det moderne gennembrud. Nu, præcis 150 år senere, hylder vores litteraturredaktør hans indsats ved at mime og gentage hans forelæsning i en aktuel kontekst – nu med blik for de seneste 60 års litteratur
  • Baggrund
    8. oktober 2008

    Da Jyllands-Posten ikke kunne lide jøder

    Omkring 1920 indtog Jyllands-Posten førstepladsen som Danmarks mest antisemitiske avis og bragte lange lederartikler om løsningen på ’jødeproblemet’
    Omkring 1920 indtog Jyllands-Posten førstepladsen som Danmarks mest antisemitiske avis og bragte lange lederartikler om løsningen på ’jødeproblemet’
  • Anmeldelse
    19. januar 2010

    Derfor fik Blixen aldrig sin nobelpris

    Ny bog dokumenterer, hvad der skete i kulissen, da 13 danske forfattere i årene 1903-1958 blev indstillet til nobelprisen i litteratur - uden at få den. Karen Blixen kunne ifølge en specialudtalelse til Nobelkomiteen hverken skildre sine figurer troværdigt eller styre den litterære form
    Det ærgrede til det sidste Karen Blixen, at hun aldrig fik nobelprisen i litteratur. Billedet her stammer fra 1958, hvor hun heller ikke blev fundet værdig til at modtage prisen.
  • 9. september 2016

    Politisk vækkelse

    De studerende i 1880’erne talte, røg masser af tobak og skabte sociale forandringer. I Studentersamfundets første årtier skulle alle lære at være aktive i det politiske liv, og med personer som Georg Brandes på talerstolen skabte de studerende et forum for handling
    Privat
  • Interview
    14. oktober 2012

    Lysmagerens mørke side

    Med sin vippende cigaret i flaben blev samfundsrevseren og designeren Poul Henningsen en regulær folkehelt. Men litteraturprofessor Hans Hertel vil i en ny biografi give os hele billedet af PH – også lysmagerens mørke
    Med sin vippende cigaret i flaben blev samfundsrevseren og designeren Poul Henningsen en regulær folkehelt. Men litteraturprofessor Hans Hertel vil i en ny biografi give os hele billedet af PH – også lysmagerens mørke
  • Essay
    12. november 2021

    Et nyt ungdomsoprør er undervejs halvtreds år efter det forudgående

    Det er ungdomsoprørets og frisættelsens tid. Tiden for udforskningen af nye former for frihed, fællesskab, solidaritet og seksuel frihed. Men også tiden for undersøgelsen af frihedens omslag i sin egen modsætning: ufriheden. Bevægelsen sammenfattes i den anden Hovedstrømning i den nyere europæiske litteratur
    Det er ungdomsoprørets og frisættelsens tid. Tiden for udforskningen af nye former for frihed, fællesskab, solidaritet og seksuel frihed. Men også tiden for undersøgelsen af frihedens omslag i sin egen modsætning: ufriheden. Bevægelsen sammenfattes i den anden Hovedstrømning i den nyere europæiske litteratur