I NEDTUREN siden 1940'erne har briterne fastholdt trøst i forestillingen om, at der mellem dem og amerikanerne er 'et særligt forhold'. Ganske vist undsagde og ydmygede USA Storbritannien og Frankrig, da de to gamle kolonimagter søgte at skabe sig ny magt over Mellemøsten ved at kaste sig ind i Suez-krigen i 1956. Og ganske vist chokerede det Storbritannien, at der under den britisk-argentinske 1982-krig om Falklandsøerne var stærke kræfter i den amerikanske regering, som fandt det smartere at støtte Argentina. Og ganske vist invaderede USA i 1983 Commonwealth-øen Grenada uden forinden at rådføre sig med øens nominelle militære beskyttere i London. Og ganske vist er amerikanerne tilbøjelige til at vende døve øren til gode britiske råd om førelsen af de amerikanskledede krige, som Storbritannien sender soldater til. Men alligevel. Briterne mener, at de er partneren i et særligt forhold, der gungrer frygtindgydende verden over
