Person

Gilles Deleuze

Lidenskabeligt angreb på verdensspaltningen

Den hertillands stort set ukendte og ulæste tyske filosof, kropsfænomenologen Hermann Schmitz, byder sig til i to nyoversatte værker. Hans egensindige kropstænkning kan læses som et vildt voksende begrebsligt og metaforisk frontalangreb på den toneangivende og magtfulde vesterlandske idéhistorie

Vintage filosofi

I 1982 ramte ’Kafka for en mindre litteratur’ første gang de intellektuelle kyster i Danmark. Og den ændrede alting. Nu er den tilbage

Besat af arkitektur

Den israelske arkitekt Eyal Weizman har kortlagt byplanlægningens og arkitekturens betydning for konflikten mellem Israel og Palæstina. Han spørger retorisk, om arkitektur kan være en forbrydelse mod menneskeheden

Hyldest til kærligheden

Mange mennesker kender ikke til kærlighed, de kender kun til seksuel nydelse, siger Alain Badiou, der anses for Frankrigs vigtigste, nulevende filosof. Men at begrænse sig til seksuel nydelse narcissistisk. Man behøver ikke at indgå nogen forbindelse med den anden, men kan nøjes med at tage, hvad man vil have, siger han

Nu ved jeg mere om Kierkegaard

Hvad sker der, når ens opfattelse af egne evner ikke reflekteres af omverdenen? I et samfund, hvor der er så stort fokus på præstationer, er det let at vælge resignation, men så vender man samtidig ryggen til muligheden for udvikling. Og udvikling sikres bedst i relation til andre. Det er her, man finder inspiration

Modstand er udvikling - ikke bare trods

Frihed er blevet kliché snarere end en realitet, mener Finn Janning, ph.d. i økonomi og filosofi. Ifølge ham ligger friheden ligger i modstanden mod og gentænkningen af samfundets strukturer, ikke i fritvalg-ordninger, hvor udbuddet er defineret på forhånd

Samfundets spil om retfærd

Retfærdighed er slet ikke et naturligt princip, men en kunstig skabt forestilling baseret på en ideologi. Primært den økonomiske liberale, hvilket ses, når det loven værner mest om er ejendomsret og økonomiske interesser, som var der tale om nationens børn

Mand i indre eksil

Le Clézios forfatterskab har over årene bevæget sig fra det sprogligt eksperimenterende til det mere let tilgængelige. Alligevel skriver han stadig på følelsen af fremmedgørelse

Wittgensteins blik

Vi kan ikke foregribe livet, men kun vedvarende prøve at begribe dét, der sker; hvilket bedst sker ved at vi gør os umage med at leve det - her og nu. Det havde Wittgenstein blik for

Coaching - et symptom på angst?

Mange af os coaches livet igennem, fra vugge til grav. En forklaring på denne trend kunne være, at livet i dag er blevet mere komplekst og svært, hvorfor vi så må søge hjælp. Den hopper jeg ikke på. Livet er ikke svært, men det har dog til alle tider været lidt uforståeligt og ulideligt en gang imellem

Sider

Mest læste

  1. Så kommer Michel Houellebecqs fortælling om en sammenbrudt kultur på dansk: Mesterværket Elementarpartikler
  2. I 1982 ramte ’Kafka for en mindre litteratur’ første gang de intellektuelle kyster i Danmark. Og den ændrede alting. Nu er den tilbage
  3. Mange mennesker kender ikke til kærlighed, de kender kun til seksuel nydelse, siger Alain Badiou, der anses for Frankrigs vigtigste, nulevende filosof. Men at begrænse sig til seksuel nydelse narcissistisk. Man behøver ikke at indgå nogen forbindelse med den anden, men kan nøjes med at tage, hvad man vil have, siger han
  4. Jean-François Lyotard, der døde fornylig, kom fra en ultra-venstre-tradition og fornam med intuitivt skarpsyn, hvor den fremtidige undertrykkelse ventede. - En ven skriver mindeord TRO & FILOSOFI Jeg ved ikke om denne fornemmelse af breche i erkendelsesfronten, som jeg føler ved Jean-François' død, skal gøre det ud for en erstatning for savnet...
  5. Den hertillands stort set ukendte og ulæste tyske filosof, kropsfænomenologen Hermann Schmitz, byder sig til i to nyoversatte værker. Hans egensindige kropstænkning kan læses som et vildt voksende begrebsligt og metaforisk frontalangreb på den toneangivende og magtfulde vesterlandske idéhistorie
  6. Mens 90’ernes kulturevents eksploderede, satte Gilles Deleuze eventbegrebet på dagsordenen i en helt anden lejr: filosofien
  7. Vores tid er kontrolsamfundets og pligt-etikkens tid, ikke kritikken eller oplysningens. For Helge Sander handler sammenlægningen af universiteter og højere læreranstalter ikke om synergieffekter, indhold eller videnspolitiske strategier. Sander er ikke til vidensstrategiske tanker. Han er administrator
  8. Nye typer af arbejdsvilkår har skabt nye mennesker, en klasse er opstået så umærkeligt, at vi ikke ser det med det samme. Filosoffer, antropologer og sociologer har imidlertid fokus på fænomenet og forsøger at sætte den ny virkelighed på begreb