Person

Giorgio Agamben

Anmeldelse
30. oktober 2021

Kan man tænke sig et politisk fællesskab uden fælles identitet? Giorgio Agamben gør forsøget

»Den kommende væren er en vilkårlig væren,« skrev Giorgio Agamben i 1990 i ’Det kommende fællesskab’, der nu foreligger på dansk. Bogen lægger op til et opgør med traditionelle forestillinger om fællesskaber baseret på identiteter eller egenskaber. Ambitionen er at udsætte den politiske filosofi for en rystetur i revolutionens tjeneste
Arkivtegning: Giorgio Agamben.
Anmeldelse
23. maj 2020

Giorgio Agamben: Magten skal ikke erobres – den skal afskaffes

I en bombastisk afslutning på sin ’Homo sacer’-serie lader den italienske filosof Giorgio Agamben en frihedshungrende undergrundsontologi bryde frem. Ikke for at tage magten fra de mægtige, men for at afskaffe magten som sådan
Selv om nogle sikkert vil finde Agambens magtkritik for idealistisk, kan man ikke lade være med at tabe underkæben af opstemthed under læsningen.
Anmeldelse
16. maj 2020

Også tænkningen har brug for et kram og en kop kaffe

Tænkning finder sjældent sted på kommando. Det viser både coronakrisen og en udgivelse, der tager fat i de vilkår, pandemien giver den intellektuelle. Tænkningen er underlagt de vilkår, den foregår i – og den har også brug for frisk luft, et kram, en latter, en sludder, en computer, et godt måltid, en vis portion isolation og tid
»Mismodigt forudsigelige, empatisk hule, skandaløst opportunistisk eller simpelthen bare latterlige ... « Den britiske filosof Simon Critchley lægger ikke fingrene i mellem i sin karakteristik af kolleger som Giorgio Agamben, Jean-Luc Nancy og Slavoj Žižeks skriverier om coronakrisen.
Interview
27. marts 2020

Idéhistoriker: »Vi har for længst vænnet os til at give køb på friheden for sikkerhedens skyld«

Den tilnærmelsesvise undtagelsestilstand, vi befinder os i, forstærker og afslører ifølge professor i idéhistorie Mikkel Thorup en fundamental samfundsmæssig tendens, der allerede længe har gjort sig gældende: Det er ikke længere menneskets autonomi, der er politikkens omdrejningspunkt, men dets sårbarhed
Undtagelsestilstanden ændrer magtbalancen mellem stat og individ til statens fordel, påpeger Mikkel Thorup.
Klumme
14. december 2019

Center for Vild Analyse: Når Agamben bidrager til mistænkeliggørelsen af Greta Thunberg

Ved en overraskende fejllæsning af Greta Thunberg gør den italienske filosof Giorgio Agamben sig selv til nok et symptom på den vedvarende modvilje mod at tage klimaforandringerne alvorligt
Det er lidt paradoksalt, at netop Agamben skal bidrage til mistænkeliggørelsen af Greta Thunberg
Anmeldelse
20. april 2019

Borgerkrigen som grænsefænomen

Filosofistjernen Giorgio Agamben udfolder borgerkrigen som paradigmet for politik i Vesten. Man kunne have ønsket sig større begrebslig præcision, hvis denne forestilling virkelig skulle have været overbevisende
Anmeldelse
14. april 2018

Filosofi: En skæbnesvanger distinktion

Den skelnen mellem mennesket og dyret, der altid har været et vigtigt anliggende for den vestlige tænkning, er langtfra politisk uskyldig. Det viser den italienske filosof Giorgio Agamben i ’Det åbne’, der nu kan læses på dansk
Interview
20. juli 2017

Før blev krige udkæmpet mellem stater. I dag er alle krige borgerkrige

Hvor krige førhen blev udkæmpet mellem stater, har langt de fleste væbnede konflikter siden Anden Verdenskrig reelt været borgerkrige. Problemet med borgerkrige er, at de er svære at afslutte – og let blusser op igen, siger den bogaktuelle britiske Harvard-historiker David Armitage. Han er foruroliget over, hvor mange der bruger borgerkrig som en metafor på den aktuelle politiske situation i USA
’Stater kvier sig ved at kalde væbnede konflikter, de er involveret i, for krige. Før 1945 blev krige erklæret og afsluttet med fredstraktater. Det sker ikke længere,’ siger den britiske historiker og Harvard-professor David Armitage til Information.
Kronik
15. april 2017

Valget i Tyrkiet minder os om, at vi skal være på vagt over for undtagelsestilstanden – også i Danmark

På søndag skal tyrkerne stemme om Erdogans forslag til en forfatningsændring, der kan gøre, at han kan blive siddende som præsident frem mod år 2029. Vores fokus på udfaldet af afstemningen må suppleres med en betragtelig grad af refleksion over, hvordan undtagelsestilstanden bliver brugt af magthaverne i disse år – ikke blot i Tyrkiet men også i Vesten
Ungarn har haft undtagelsestilstand i 20 måneder. Årsagen er det store flygtningepres, der var på Ungarn fra den østlige og vestlige Balkan-rute.
Anmeldelse
10. december 2016

Den menneskelige videns tidsstruktur

Sidste år fik vi kernebegreberne i Agambens politiske filosofi på dansk. Nu er hans metodebog også oversat. Den nøjes ikke som Foucault med at konstatere, at betingelserne for vores viden er historiske, men tænker videre over, hvad tid så betyder for vores viden. Agamben er i dialog med Kant, Freud, Heidegger, Derrida, Foucault m.fl. og vil et skridt videre

Sider

  • Interview
    26. september 2015

    Her ser vi Agambens undtagelsestilstand

    Undtagelsestilstanden er ikke en forbigående tilstand og flygtningen er ikke en midlertidig identitet. Europa ligner noget, som den berømte italienske filosof Giorgio Agamben har skrevet meget om. Filosoffen Søren Gosvig Olesen forklarer hvordan
    De stats- og rettighedsløse flygtninge, der lige nu krydser – eller forsøger at krydse – Middelhavet, må være det ultimative symbol på det rettighedsløse, nøgne liv, siger Søren Gosvig Olesen.
  • Anmeldelse
    30. oktober 2021

    Kan man tænke sig et politisk fællesskab uden fælles identitet? Giorgio Agamben gør forsøget

    »Den kommende væren er en vilkårlig væren,« skrev Giorgio Agamben i 1990 i ’Det kommende fællesskab’, der nu foreligger på dansk. Bogen lægger op til et opgør med traditionelle forestillinger om fællesskaber baseret på identiteter eller egenskaber. Ambitionen er at udsætte den politiske filosofi for en rystetur i revolutionens tjeneste
    Arkivtegning: Giorgio Agamben.
  • Interview
    20. juli 2017

    Før blev krige udkæmpet mellem stater. I dag er alle krige borgerkrige

    Hvor krige førhen blev udkæmpet mellem stater, har langt de fleste væbnede konflikter siden Anden Verdenskrig reelt været borgerkrige. Problemet med borgerkrige er, at de er svære at afslutte – og let blusser op igen, siger den bogaktuelle britiske Harvard-historiker David Armitage. Han er foruroliget over, hvor mange der bruger borgerkrig som en metafor på den aktuelle politiske situation i USA
    ’Stater kvier sig ved at kalde væbnede konflikter, de er involveret i, for krige. Før 1945 blev krige erklæret og afsluttet med fredstraktater. Det sker ikke længere,’ siger den britiske historiker og Harvard-professor David Armitage til Information.
  • Baggrund
    22. oktober 2016

    Hvad er filosofi? En genre

    Agamben har i år udgivet en bog om, hvad filosofi er. Det er en god anledning til at komme med nogle bud
    Platon, her med sine elever gengivet i et stik fra det 18. århundrede, beskriver igen og igen filosofiens konfliktfyldte forhold til sproget: Filosofien skal ikke tale i billeder eller myter, betoner han
  • Anmeldelse
    23. maj 2020

    Giorgio Agamben: Magten skal ikke erobres – den skal afskaffes

    I en bombastisk afslutning på sin ’Homo sacer’-serie lader den italienske filosof Giorgio Agamben en frihedshungrende undergrundsontologi bryde frem. Ikke for at tage magten fra de mægtige, men for at afskaffe magten som sådan
    Selv om nogle sikkert vil finde Agambens magtkritik for idealistisk, kan man ikke lade være med at tabe underkæben af opstemthed under læsningen.
  • Kommentar
    9. april 2016

    Agambens terminologi

    Den danske oversætter af Giorgio Agambens ’Homo Sacer’ svarer på kritik fra Informations anmelder
  • Anmeldelse
    2. april 2016

    Vesten, en biopolitisk dødsmaskine

    »Den politiske magts første grundlag er et liv, der er absolut dræbeligt, og som politiseres gennem sin egen dræbelighed.« Den italienske filosof Giorgio Agambens hovedværk foreligger nu endelig i en dansk oversættelse, der desværre ikke er uden mangler
    Indenrigsminister Inger Støjberg har næppe haft Agamben i tankerne, da hun i vinter posserede foran flygtningeteltene i Thisted, men hele opstillingen med hende som suverænens repræsentant og flygtningene som de nøgne liv er som taget ud af Agambens tænkning.
  • Anmeldelse
    14. april 2018

    Filosofi: En skæbnesvanger distinktion

    Den skelnen mellem mennesket og dyret, der altid har været et vigtigt anliggende for den vestlige tænkning, er langtfra politisk uskyldig. Det viser den italienske filosof Giorgio Agamben i ’Det åbne’, der nu kan læses på dansk