Menu
Log ind

Person

Günter Grass

Læserbreve

Læserne skriver

Grass beskyldes for antisemitisme

Fortsat debat om Günter Grass i Tyskland. Nu er en dramatiker trådt ud af Det Tyske Akademi i protest mod akademiets støtte til Grass
Protest. I Berlin går folk på gaden i forsvar for Grass.

Et forsvar for Grass

Verden er ikke statisk, den er foranderlig. Det vidner Grass’ digt om. Det er intellektuelt i sin essens: et syrebad for den eksisterende orden, en ubehagelig og krads kritik af det bestående

Det var bare et digt ...

Süddeutsche Zeitungs kulturredaktør trykte Grass’ famøse digt. Han ser digtet som et debatindlæg i forklædning

Forfatterens forpligtelse

Grass’ insisteren på, at han som kunstner skal blande sig i samfundsdebatten, er prisværdig, men ligesom en forfatter kan være forpligtet til at råbe op, må han også være forpligtet til at forsøge at forstå. Det må være hans rolle at nuancere, ikke at forfladige

Romers kritik af Grass er forfejlet

Knud Romers angreb på Grass 6. marts er symptomatisk for de fordrejninger digtet har været genstand for. Han hævder, at Grass i digtet »ændrer på virkeligheden, så den passer i hans kram«, men leverer selv en opvisning i fejlfortolkninger, der løsriver sig fuldstændig fra teksten
Antisemitisme? De forfattere og kunstnere, der støtter Günter Grass, fokuserer mere på hans ret til at skrive digtet end på digtets litterære kvalitet. Flere påpeger, at kritik af Israel og dets udenrigspolitik ikke er lig antisemitisme.

Hvad der siges om Grass

Litterær, neoantisemitisk dødssynd eller bare et dårligt digt? Blandt forfatterkollegerne er der delte meninger om, hvorvidt Grass har ret i – og til – den kritik af Israel, som han ytrede i sit nyligt offentliggjorte digt
Nobelprismodtageren Günter Grass har bragt mange sind i kog med sit digt. Også forfatter Knud Romer melder sig nu blandt kritikerne.

Grass kalder Israel en trussel mod verdensfreden

Den tyske nobelpristager mener, at tyskerne ikke frit kan kritisere Israel, skønt landet truer med at udrydde ikke blot iranerne, men det meste af verden i et atomholocaust. Det officielle Tyskland tager stærkt afstand fra Grass
Forfatteren Knud Romer har intet til overs for nobelpristageren Günter Grass’ omdiskuterede Israel-kritiske digt. Et ærgerligt punktum for en stor forfatter

Knud Romer kritiserer sin litterære helt

Forfatteren Knud Romer har intet til overs for nobelpristageren Günter Grass’ omdiskuterede Israel-kritiske digt. Et ærgerligt punktum for en stor forfatter
Spørgsmål. Günther Grass stiller sig spørgende over for, om den det parlamentariske demokrati som styreform stadig vilje og magt til at afværge det omsiggribende forfald?

Sisyfos som journalist

Tale. Journalistik er et sisyfosarbejde, men selv om stenen altid ruller ned igen, er det vigtigt at vælge, hvilke sten man vil rulle op og her kan demokratiets kritiske vagthunde gøre det bedre, pointerer den tyske Nobelpristager i litteratur, Günter Grass, i en tale på det tyske journalistforbunds årsmøde

Sider

Mest læste

  1. Generation Hitlerjugend
    De tyskere, der var unge under krigen, har haft svært ved at fortælle deres historie offentligt. Det har ført til en generation med alvorlige identitetsproblemer, viser et nyt speciale, der bygger på ni interviews med tyskere fra den såkaldte Hitlerjugend-generation
  2. Krigens børn, børnebørn og oldebørn
    Hvis man vil forstå, hvorfor Tyskland er fortaler for politisk og kulturel åbenhed, så skal man se mod litteraturen. I mere end tre generationer har tyske forfattere beskæftiget sig med deres fortid, med nazisme, Holocaust og spørgsmålet om den enkelte tyskers ansvar. Litteraturens selvransagelse er medvirkende årsag til, at Tyskland i dag er et af de mest solidariske, ansvarlige og etiske samfund i Europa, mener forsker i efterkrigstidens Tyskland Moritz Schramm
  3. Når løget skrælles
    Günter Grass' selvbiografi er blandt meget andet en slags forhør over teenageren Günter Grass, som ikke stillede spørgsmål ved det samfund, han voksede op i, og som derfor kunne få den idé at melde sig frivilligt under fædrelandets faner
  4. ’Jeg er i et limbo’
    I syv år levede Cia Rinne med romaernes virkelighed helt inde på livet. Det var en tid, der fik hende til at føle sig meget ældre – og det er en sag, hun endnu ikke er færdig med
  5. 1950’erne: Der var brug for bliktrommen
    Günter Grass lod i sin debutroman mandslingen Oskar Matzerath afdække fortrængningen og dobbeltmoralen i efterkrigstidens Tyskland
  6. Goethe, Kleist, Mann, Grass og Böll – så er vi i gang!
    Vi starter helt forfra, alle kan være med, mens vi snakker os gennem de store forfatterskaber og ind i den tyske fortællekunst
  7. Ringens kraft
    En gruppe mænd havde hele livet en fælles hemmelighed, som de gik langt for at beskytte. Fortællingen om Ole Wivel og Knud W. Jensen er nærmest filmisk
  8. Ny tysk litteratur kredser stadig om politistaten DDR
    Hovedtemaet på årets bogmesse i Leipzig var 1989, og der er stadig meget at gøre op med