Menu
Log ind

Person

Hal Koch

Unge er de seneste mange år blevet mødt med velmenende råd om at finde en ’jobsikker’ uddannelse. En underliggende antagelse har været, at de klassiske humanistiske uddannelser ikke tilhørte den kategori, skriver lektor Esther Oluffa Pedersen.

Kritikken af den ’nytteløse’ humaniora blev skabt af lutheranere og socialister

Kritikken af humaniora er ikke en ny diskussion, der er opstået de senere år. Tværtimod har forskningsfeltets eksistensberettigelse været underlagt både lutheransk og socialistisk kritik i snart et århundrede, men kritikken er forfejlet, skriver lektor Esther Oluffa Pedersen i dette debatindlæg

Videnskabsfolk tvivler på demokrati

Ganske længe har det været regnet for progressivt at ytre sig antielitært og prodemokratisk. Nu kan den modsatte tendens så småt spores

Lykkebergs pointer er korrekte – og tidligere besvaret

I sin anmeldelse af ’Demokratiets historie’ savner Rune Lykkeberg argumenter, som fremgik af bogens forgænger fra 2010
Da en af Pia Fris Laneths steddøtre flyttede på Vesterbro for et par år siden, var hun bekymret for, hvordan den unge kvinde dog skulle klare det hårde gademiljø. Men den frygtsomme stedmors uro blev gjort til skamme, og hun blev nyforelsket i bydelen. ’Ja, jeg er blevet helt forelsket i bydelen, for der er et liv i gaderne, som man ikke ser andre steder i København,’ understreger hun.

Indremissionsk respekt for folk ændrede Vesterbro

Forfatteren Pia Fris Laneth har altid været religionskritisk, men under arbejdet med sin nye bog om Vesterbro opdagede hun nye og for hende overraskende facetter af Indre Mission. Det gjorde hende ikke religiøs, men det ændrede hendes syn på missionsbevægelsen. Og synet på Vesterbro
Modstand eller tilpasning. Folkestrejkerne i sommeren 1944 blev en af de få store synlige folkelige manifestationer mod den tyske besættelsesmagt. Her er demonstranterne i færd med at bygge barrikader og bryde brolægningen.

Monument over skammen og skylden

Korrespondancen mellem Hal Koch og K.E. Løgstrup er et mægtigt intellektuelt monument over det moralske og politiske danske drama under besættelsen
Elitens problemer. Tidligere LO-næstformand Tine Aurvig-Huggenberger på vej til byretten for at kæmpe for sin millionpension. Tidligere tiders eliter havde langt stærkere bindinger til den arbejder- og bondebevægelse, de var udsprunget af.

Essay: Favntag med de uddannede klasser

Når intellektuelle affejer sociale skel som et spørgsmål om kompetence, optræder de med samme klassearrogance som det gamle borgerskab, skriver forfatteren Lars Olsen om en debatkultur, der ikke anerkender klasse og forskelle
Eliten. Det er ikke ham her, der bestemmer. Det er ham, der bestemmes over. Lars Olsens nye bog dokumenterer overbevisende, at det mere end nogensinde før er eliten, der regerer over en social virkelighed, de ikke kender. Deres børn går ikke på de tekniske skoler, kun to ud af 179 medlemmer af Folketinget bor i almene boliger og kun en fjerdedel af medlemmerne er faglærte eller ufaglærte - resten har en videregående uddannelse.

Et dansk demokratisk underskud

Vi ved det godt, men vi glemmer det tit: Danmark er et klassesamfund, hvor de få bestemmer over de mange. Det dokumenterer journalisten Lars Olsen fint i sin nye bog, der er hans hidtil bedste: Eliternes triumf
I det 'levende' demokrati beslutter en elite af politikere og embedsmænd. Vi andre er 'passagerer', der skal have beroligende have redigeret information - efterfølgende. Lgesom kloge virksomheder 'informerer' kunderne med glatsnak. Af hensyn til komforten og følelsen af tryghed. Det bliver helt tydeligt i den nye offentlighedslov, hvor vi mere ses som brugere af det offentlige end som deltagere i et demokrati

Passagerer i den hemmelige stat

I det 'levende' demokrati beslutter en elite af politikere og embedsmænd. Vi andre er 'passagerer', der skal have beroligende have redigeret information - efterfølgende. Lgesom kloge virksomheder 'informerer' kunderne med glatsnak. Af hensyn til komforten og følelsen af tryghed. Det bliver helt tydeligt i den nye offentlighedslov, hvor vi mere ses som brugere af det offentlige end som deltagere i et demokrati

Koch eller bare kynisk

Det er blevet tid til den 'årlige galskab' i New York. Tid til blanke limousiner med eskorte og præsidentielt indhold, ræsende gennem byens gader. Tid til trafikpropper og firskårne typer med øresnegl på hvert andet gadehjørne...

Læserne skriver

Debat fra dagens avis

Sider

Mest læste

  1. Kritikken af den ’nytteløse’ humaniora blev skabt af lutheranere og socialister
    Kritikken af humaniora er ikke en ny diskussion, der er opstået de senere år. Tværtimod har forskningsfeltets eksistensberettigelse været underlagt både lutheransk og socialistisk kritik i snart et århundrede, men kritikken er forfejlet, skriver lektor Esther Oluffa Pedersen i dette debatindlæg
  2. Et dansk demokratisk underskud
    Vi ved det godt, men vi glemmer det tit: Danmark er et klassesamfund, hvor de få bestemmer over de mange. Det dokumenterer journalisten Lars Olsen fint i sin nye bog, der er hans hidtil bedste: Eliternes triumf
  3. Hjerteblodspolitikeren
    Hatten af. Historikeren Birgitte Possings portræt af socialdemokraten, ministeren og 'professorfruen' Bodil Koch er et pragtværk af en politisk biografi
  4. Det afgørende er at måtte være den man er
    Marianne Horsdal har i ti år forsket i menneskers livshistorie. Nu er hun i stand til at vise, hvordan vores opfattelse af verden har ændret sig radikalt, hvordan vi erfarer, lærer og fortolker vores liv STUDIESTART Scenen er Krogerup Højskole...
  5. Videnskabsfolk tvivler på demokrati
    Ganske længe har det været regnet for progressivt at ytre sig antielitært og prodemokratisk. Nu kan den modsatte tendens så småt spores
  6. Monument over skammen og skylden
    Korrespondancen mellem Hal Koch og K.E. Løgstrup er et mægtigt intellektuelt monument over det moralske og politiske danske drama under besættelsen
  7. Farvel til tivoliseringen
    Professor Peder Skyum-Nielsen har med sin bog 'Arveguldet' tegnet et kort over danskernes værdier. Fra gudfrygtighed, flid og kærlighed til fædrelandet har danskerne bevæget sig over antiautoritær kreativitet hen til en ekstrem dyrkelse af det at have det sjovt. Men en skole, som bare bygger på lyst, kan ikke levere det råstof, som velfærdssamfundet skal overleve på, advarer han
  8. Indremissionsk respekt for folk ændrede Vesterbro
    Forfatteren Pia Fris Laneth har altid været religionskritisk, men under arbejdet med sin nye bog om Vesterbro opdagede hun nye og for hende overraskende facetter af Indre Mission. Det gjorde hende ikke religiøs, men det ændrede hendes syn på missionsbevægelsen. Og synet på Vesterbro