Menu
Køb abonnement
Log ind

Person

Hal Koch

Det var ikke sympati for nazismen, der fik Løgstrup til at kritisere det liberale parlamentariske demokrati, slår bogen fast.

Der er ingen grund til at trække nazikortet over for Løgstrup, konstaterer ny bog

Den berømte danske teolog og filosof K.E. Løgstrup var ikke, som hævdet for et par år siden, fascineret af nazismen. I stedet pegede han ifølge ny bog på, at politik ikke alene kunne koges ned til et valg mellem demokrati og totalitarisme
Demokratitænkeren Hal Koch, der her holder forelæsning om Grundtvig, blev under besættelsen udsat for systematisk overvågning af det danske politi, ifølge ny ph.d-afhandling. Ifølge den var tyskerne forargede over omfanget af de danske aflytninger.

Tyskerne var forargede over dansk overvågning under Besættelsen. Hal Koch var et af målene

En ny ph.d.-afhandling fortæller historien om teleovervågning i Danmark i første halvdel af 1900-tallet. Det viser sig blandt andet, at demokratitænkeren Hal Koch blev sat under systematisk overvågning af det danske politi under Besættelsen, og at tyskerne var forargede over omfanget af de danske aflytninger
»Hun (Mette Frederiksen, red.) fremhævede Hal Kochs fremstilling af demokrati som livsform. Men hvis hun virkelig troede på den kritiske samtale, skulle hun her have beklaget sin alarmerende fejl i minksagen. Det ville kun have gjort hende til en stærkere statsminister, men det kunne hun åbenbart ikke rumme.« skriver Rune Lykkeberg om statsministerens nytårstale.

Rune Lykkeberg: Nytårstalen er Mette Frederiksens bud på en progressiv socialdemokratisk fortælling

Mette Frederiksens nytårstale var et manifest for politik, en hyldest til Danmark og et opgør med hendes egen kulturpessimisme og moralske forfaldsfortælling om Danmark. Den var også langt bedre end hendes egen klimapolitik
To universitetsfilosoffer har skrevet en bog om, hvordan vi bør omgås hinanden i politiske debatter. Med skyhøje idealer vil de bevare pladsen til ophedede diskussioner og samtidig slå et slag for hæderlighed

Ny bog: Sådan diskuterer du høfligt – uden at gøre debatten tandløs

To universitetsfilosoffer har skrevet en bog om, hvordan vi bør omgås hinanden i politiske debatter. Med skyhøje idealer vil de bevare pladsen til ophedede diskussioner og samtidig slå et slag for hæderlighed

Vi har spurgt en række forskere, hvordan Trykkefrihedstiden har påvirket deres fagområde

1770-73 var tre år med en hidtil uset grad af ytringsfrihed i Danmark og verden. Pamfletter, smædeskrifter og komiske svinestreger føg om ørerne på folk, og Danmark så helt anderledes ud, da det hele var overstået. Information har spurgt en litteraturhistoriker, en ytringsfrihedsekspert, en professor i etnologi og en professor i pædagogik om periodens indflydelse
Franske borgere stemmer ved et valg i Paris 1945, efter kvinderne for første gang fik tildelt stemmeret i 1944.

Historiker viser os, at Vesteuropas demokrati ikke blev indført for at give befolkningen magten

Den britiske historiker Martin Conways beskrivelse af demokratiets succes og begrænsninger i efterkrigstidens Vesteuropa er rig på indsigter og viden om en unik periode, der fortsat præger mange europæeres opfattelse af demokrati
Alle nye borgere får mulighed for at aflægge ed på de demokratiske idealer og principper om, at alle er født lige i ret og lige i værdi, at alle har ret til at ytre sig, og at man vil forsøge at lade sig overtale af det bedre argyment, mener dagens kronikør.

Nye statsborgere bør aflægge ed på vores demokratiske idealer

Vi bør indføre et borgerløfte for alle nye danske statsborgere. Vi skal insistere på at danne dem til at blive demokratiske, myndige borgere, ligesom vi gør med børn gennem undervisningspligten, skriver underviser i politisk filosofi på Cepos Akademi Peter Bjerregaard i dette debatindlæg
Unge er de seneste mange år blevet mødt med velmenende råd om at finde en ’jobsikker’ uddannelse. En underliggende antagelse har været, at de klassiske humanistiske uddannelser ikke tilhørte den kategori, skriver lektor Esther Oluffa Pedersen.

Kritikken af den ’nytteløse’ humaniora blev skabt af lutheranere og socialister

Kritikken af humaniora er ikke en ny diskussion, der er opstået de senere år. Tværtimod har forskningsfeltets eksistensberettigelse været underlagt både lutheransk og socialistisk kritik i snart et århundrede, men kritikken er forfejlet, skriver lektor Esther Oluffa Pedersen i dette debatindlæg

Videnskabsfolk tvivler på demokrati

Ganske længe har det været regnet for progressivt at ytre sig antielitært og prodemokratisk. Nu kan den modsatte tendens så småt spores

Lykkebergs pointer er korrekte – og tidligere besvaret

I sin anmeldelse af ’Demokratiets historie’ savner Rune Lykkeberg argumenter, som fremgik af bogens forgænger fra 2010

Sider

Mest læste

  1. Farvel til tivoliseringen
    Professor Peder Skyum-Nielsen har med sin bog 'Arveguldet' tegnet et kort over danskernes værdier. Fra gudfrygtighed, flid og kærlighed til fædrelandet har danskerne bevæget sig over antiautoritær kreativitet hen til en ekstrem dyrkelse af det at have det sjovt. Men en skole, som bare bygger på lyst, kan ikke levere det råstof, som velfærdssamfundet skal overleve på, advarer han
  2. Nye statsborgere bør aflægge ed på vores demokratiske idealer
    Vi bør indføre et borgerløfte for alle nye danske statsborgere. Vi skal insistere på at danne dem til at blive demokratiske, myndige borgere, ligesom vi gør med børn gennem undervisningspligten, skriver underviser i politisk filosofi på Cepos Akademi Peter Bjerregaard i dette debatindlæg
  3. Tyskerne var forargede over dansk overvågning under Besættelsen. Hal Koch var et af målene
    En ny ph.d.-afhandling fortæller historien om teleovervågning i Danmark i første halvdel af 1900-tallet. Det viser sig blandt andet, at demokratitænkeren Hal Koch blev sat under systematisk overvågning af det danske politi under Besættelsen, og at tyskerne var forargede over omfanget af de danske aflytninger
  4. Internt opgør på højskole endte i retten
    Lærere på Krogerup Højskole truet med fyring og beskyldt for illoyalitet af forstander og formand for højskoleforening, Søren Bald, i sag om afskediget medarbejder Helsingør Civilret er næppe et typisk forum for brugen af ord som demokrati, højskoleliv og Hal Koch...
  5. 'Vi må lære at være uenige'
    'Vi synes, man er dansker med hud og hår, eller også er man det ikke. Den holdning bliver vi nødt til at ændre. Vi må lære at skelne mellem kulturelle og politiske identiteter,' siger Ove Korsgaard. Han står i spidsen for en ny uddannelse i citizenship ved Danmarks Pædagogiske Universitet
  6. Indremissionsk respekt for folk ændrede Vesterbro
    Forfatteren Pia Fris Laneth har altid været religionskritisk, men under arbejdet med sin nye bog om Vesterbro opdagede hun nye og for hende overraskende facetter af Indre Mission. Det gjorde hende ikke religiøs, men det ændrede hendes syn på missionsbevægelsen. Og synet på Vesterbro
  7. Det lange, seje træk
    Bekymringer, betænkninger og syv år for Ib Mossin i en kommission, der blev opløst – og sejrede
  8. Modstandsavisen 1955-2005
    'Hvordan var det at begynde på Information for 50 år siden?' lyder opgaven