Person

Halfdan Rasmussen

Her er fem tips til at undgå racistiske og sexistiske børnebøger

Det kan være vanskeligt at navigere i bogreolerne som forælder, når man gerne vil sikre højtlæsning, der ikke er diskriminerende, for sine børn. Derfor kommer her en guide at spotte racisme og sexisme i bøgerne, skriver kultursociolog og børnebogsforfatter Camilla Kaj Paulsen i dette debatindlæg

Guide: Sådan lærer du din treårige, at kun Halfdan Rasmussen må sige neger

På et børneværelse i Ringsted forsøger Wilhelmina Magallanes at tale med sine tre- og fireårige døtre om, at nogle mennesker bliver kede af at blive kaldt »hottentotter«. Information har spurgt tre eksperter i børnelitteratur om, hvordan man bedst tager snakken om børnerim, der indeholder racistiske ord

Lad litteraturen samle os de steder, hvor ordet identitetspolitik har delt os

Værdierne samler os mere, end enkelte ord skiller. Det indser man, når man læser litteraturen med åbne øjne

Det er ikke censur at fjerne Halfdan Rasmussens racistiske børnerim

Flere af Halfdan Rasmussens børnerim udtrykker strukturel racisme, selv om han ikke var racist. Ønsker vi, at alle børn uanset hudfarve føler sig inkluderet, er det helt rigtigt at fjerne rimene fra genudgivelsen, skriver lektor i dette debatindlæg

Højtlæsningen taber i kampen om børnenes opmærksomhed

Ny britisk undersøgelse viser, at langt færre forældre dagligt læser højt for deres børn, og også i Sverige er højtlæsning på retræte. Danske tal tyder ligeledes på en tilbagegang, dog i mindre skala. Men skal vi begræde det og frygte for børnenes sprogudvikling eller tage det roligt og være nysgerrige på, hvad den nye teknologi kan byde ind med?

Det er hensigten, der afgør, om noget er krænkende eller racistisk

Information synger ikke længere »Jeg har set en rigtig negermand« på avisens morgenmøde, men det er ikke hensigten med sangen, at den skal være racistisk. Hvis nogen føler sig krænkede, kan oplysning om teksten vende krænkelse til forståelse

Kong Gulerods minde

I anledning af et uopklaret drab

Foråret i haven forstyrres af dem, som sysler med at sprænge kloden væk

Mens jeg graver kvikrødder op, sidder jeg til min egen ærgrelse og spekulerer på, hvad konsekvenserne kan blive af Trumps opsigelse af Iran-aftalen

Tjekket æstetik spænder ben for Halfdan Rasmussen-teaterkoncert

Halfdan Rasmussens ’Tosserier’ er blevet til en energisk teaterkoncert med alle de kendte digte. Men ordene er udsat for nye melodier og kølighed i ’Noget om helte’ på Nørrebro Teater

Sider

Mest læste

  1. Halfdan Rasmussens hjerne var et veritabelt ordværksted for impulser og udstyret med et eksistentielt formuleringsbehov. Han kastede sig ud i fabuleren og ordspil. Han bragte det høje ned på jorden. På torsdag ville den danske digter være fyldt 100 år
  2. Halfdan Rasmussens ’Tosserier’ er blevet til en energisk teaterkoncert med alle de kendte digte. Men ordene er udsat for nye melodier og kølighed i ’Noget om helte’ på Nørrebro Teater
  3. Flere af Halfdan Rasmussens børnerim udtrykker strukturel racisme, selv om han ikke var racist. Ønsker vi, at alle børn uanset hudfarve føler sig inkluderet, er det helt rigtigt at fjerne rimene fra genudgivelsen, skriver lektor i dette debatindlæg
  4. På et børneværelse i Ringsted forsøger Wilhelmina Magallanes at tale med sine tre- og fireårige døtre om, at nogle mennesker bliver kede af at blive kaldt »hottentotter«. Information har spurgt tre eksperter i børnelitteratur om, hvordan man bedst tager snakken om børnerim, der indeholder racistiske ord
  5. Ib Schønberg fandt Morten Nielsens digte »majet smukke«, og Svend Auken har et af dem som sit yndlingsdigt
  6. Der er en dybde i Benny Andersens lyrik, som vi aldrig taler om
  7. Det kan være vanskeligt at navigere i bogreolerne som forælder, når man gerne vil sikre højtlæsning, der ikke er diskriminerende, for sine børn. Derfor kommer her en guide at spotte racisme og sexisme i bøgerne, skriver kultursociolog og børnebogsforfatter Camilla Kaj Paulsen i dette debatindlæg
  8. Ny britisk undersøgelse viser, at langt færre forældre dagligt læser højt for deres børn, og også i Sverige er højtlæsning på retræte. Danske tal tyder ligeledes på en tilbagegang, dog i mindre skala. Men skal vi begræde det og frygte for børnenes sprogudvikling eller tage det roligt og være nysgerrige på, hvad den nye teknologi kan byde ind med?