Person

Hallgrimur Helgason

Anmeldelse
3. december 2021

Det islandske sildeeventyr ’Tres kilo solskin’ er anledning til et verbalt Tivoli-fyrværkeri

Hallgrímur Helgason når i land, men har vanskeligt ved at styre sin skude mellem gråd og grinebideri
Tiden begyndte at gå, og folk kunne efterhånden ophøre med at bo i gårde af tørv, »udgravede græshøje, nært beslægtede med den grønlandske iglo«, skriver Hallgrímur Helgason i sin prisvindende roman Tres kilo solskin (2018), hvori vi følger den nye tids komme gennem en 13-14-års dreng.
Feature
3. maj 2019

Helgason, Birgisso, Thorsson og Sigurðsson drager islandsk historie og fortælletradition ind i samtiden

Traditionsbevidsthed og intellektualitet kendetegner en stribe lærde islandske prosaister, som har et opgør med tavshed og fortielse til fælles
Hallgrímur Helgason var oprindelig af den formening, at han ville være billedkunstner, og uddannede sig derfor ved et sydtysk akademi, et år, der ligger til grund for den hylende skægge erindringsroman Søsyg i München (2015, da. 2017). Men han viste sig at have evner som tegneserieforfatter, lyriker, standupper, tv-vært samt ikke mindst forfatter til romaner kendetegnet ved satirisk skarphed, vilter humor og en aldeles overdådig idérigdom og fantasi, skriver Erik Skyum-Nielsen.
Anmeldelse
23. september 2017

Rørende portræt af ung islænding med indre vulkan

Ung er en islandsk mand, der brækker en sort masse op, når han bliver forelsket. Det er ikke nemt. Styrken i Hallgrimur Helgasons nye roman er portrættet af Ung – som angiveligt er hans eget yngre jeg. Desværre bliver den kedelig, når man trækkes igennem overvejelser over det 20. århundredes kunst og kunstretninger
Hallgrimur Helgasons unge hovedperson svinger mellem den megalomani og de lammende mindreværdskomplekser, der hører hans bumsede alder til. Og det er ofte rørende beskrevet.
Anmeldelse
25. april 2016

Voldtægtsteater ved 1000 grader

Kvindens krigshistorie skildres med gru og styrke af Solbjørg Højfeldt i ’Kvinden ved 1000 grader’
Solbjørg Højfeldt spiller blændende stille og stærkt i dramatiseringen af Kvinden ved 1000 grader på Aveny-T.
Læserbrev
17. maj 2013

Bogdebat: Snæversynet Skyum

Læserbrev fra dagens bogdebat
10. maj 2013

Fiktionen og vor fælles historie

Skal romaner ligne virkeligheden? Ja, hvorfor egentlig ikke? Et bidrag til diskussionen af værdirelativistiske romaner
Erik Skyum-Nielsen tager det som et udtryk for forfatteren Hallgrímur Helgasons vildtvoksende fordomme, når  han i sin fremstilling af den tyske besættelse fortegner billedet voldsomt ved for eksempel at lade hagekorsflaget vaje fra officielle bygninger i København.
Kommentar
24. april 2013

Informations beskyldninger om censur

Min bog er ikke blevet censureret i traditionel forstand af hverken mig selv, min oversætter eller min tyske forlægger, som Informations anmelder ellers hævder. Bogen skulle slet og ret forkortes, og i den proces må noget af kødet nødvendigvis væk
Kommentar
19. april 2013

Gensidig ansvars-fralæggelse

Hverken forfatter eller oversætter vil tage ansvaret for fjernelsen af passager om dele af nazitiden – det ændrer dog ikke ved, at oversættelsen er censureret, der er blot tale om selvcensur
Kronik
19. april 2013

Skudt forbi, Hr. Skyum

Oversætteren af den tyske udgave af Hallgrímur Helgasons roman, ’Kvinden ved 1000°’, forsvarer sig her imod Erik Skyum-Nielsens beskyldning om at bortcensurere følsomme passager om nazitiden fra bogens tyske udgave – romanens tilblivelseshistorie var en helt anden, end Informations litteraturkritiker tror, hævder han
Den islandske forfatter Hallgrímur Helgason.
Leder
15. april 2013

I dybeste undren

Tyskerne har da om nogen forholdt sig kritisk reflekteret til deres nære fortid. Hvad er da ideen med pludselig at redigere på den, når det er en islænding, der tillader sig at skrive om nazismen og krigen?

Sider