Person

Hanno Rauterberg

Er kunstens frihed ved at blive kvalt i politisk korrekthed, eller er det bare den hvide mands behagelige ideal, der ligger for døden?

Den førende tyske kunstkritiker Hanno Rauterberg giver i sin nye bog et pessimistisk billede af en kunstverden dødeligt omklamret af identitetspolitisk korrekthed. Selvom disse dødskramper skulle afspejle selve liberalismens krise, har det moderate ekko lydt, at myten om kunstens ubetingede frihed i sig selv er en illusion, der især gavner hvide, privilegerede mænd
Kulturkommentar

Repræsentationskamp handler om kunstens mulighed for at dele sin frihed

Transpersoners kroppe er i populærkulturen eksotiserede og spektakulære. Den brede interesse har i dominerende grad været knyttet til fascinationen af ciskønnede skuespillere, der har gennemgået imponerende transformationer for at spille transpersoner

Vi må insistere på en kunst, der både er værdifuld i sig selv og i den verden, den reagerer på

Kunne man ikke forestille sig et kritisk kunstsyn, der befandt sig et sted imellem den autonome kunst og den kunst, der først giver mening i sin sociale, politiske og økonomiske kontekst?
Interview

’Forestil jer, at kunstnere fra Bayern kun beskæftigede sig med øl og pølser. Alle ville protestere og kalde det en kliché’

Den tyske kunstkritiker Hanno Rauterberg svarer nu sine kritikere efter de seneste par ugers kunstdebat. Han siger, at med Documenta i Kassel har identitetspolitikken for alvor holdt sit indtog i den europæiske kunstverden, og han fastholder, at den samiske udstilling på Documenta er folklore og et udtryk for, at æstetikken er skubbet i baggrunden til fordel for etik og politik. Det truer kunstens frihed, siger han

’Kunsten skal være fri. Men …’

Ord som respekt og hensyn har principielt ikke noget at gøre i kunsten, mener kurator på Kunsthal Charlottenborg Henriette Bretton-Meyer. Men de har noget at gøre i verden, og derfor er debatten om kunstens politiske korrekthed ’kompliceret’, mener hun

Mikkel Bolt: ’Kunst er altid politisk’

Den tyske kunstkritiker Hanno Rauterberg går nationalisterne og islamofobernes ærinde, når han kritiserer samtidskunsten for at være for hensynsfuld og selvcensurerende. Det mener Mikkel Bolt, der er lektor i kulturhistorie på Københavns Universitet
Documenta

Man må ikke sammenligne flygtningelejre med Auschwitz. Heller ikke i kunsten

’Nutidens flygtningelejre er at sammenligne med Auschwitz.’ Sådan hed det i den omdiskuterede kunstperformance ’Auschwitz on the Beach’ af den italienske filosof og forfatter Franco Berardi, som i weekenden skulle have været opført på Documenta-festivalen i Kassel. Efter kraftig fordømmelse blev performancen aflyst

’Er det ikke en lidt sølle sejr at stå på en gold planet, men have retten til at kalde en sort mand for en neger?’

Den politiske korrekthed har taget livet af kunsten, skrev Hanno Rauterberg for nylig her i avisen. Det er gode nyheder, mener nyslået professor på Kunstakademiet Ferdinand Ahm Krag. I hvert fald hvis dødsfaldet gælder Rauterbergs egen eurocentriske kunstforståelse

Medierne diskuterer etik, men i kunstverdenen diskuterer man æstetik

Hanno Rauterberg overser noget helt væsentligt, når han kritiserer kunsten for at blive vurderet ud fra parametre som identitet, oprindelse, hudfarve og køn. Identitetspolitiske diskussioner fylder nemlig kun en lille del i kunstverden. Æstetik, form og komposition fylder derimod meget mere, og det er også den del af kunsten, der er økonomi i, siger Sanne Kofod Olsen, der er rektor på Det Kongelige Danske Kunstakademi

Sider

Mest læste

  1. Den førende tyske kunstkritiker Hanno Rauterberg giver i sin nye bog et pessimistisk billede af en kunstverden dødeligt omklamret af identitetspolitisk korrekthed. Selvom disse dødskramper skulle afspejle selve liberalismens krise, har det moderate ekko lydt, at myten om kunstens ubetingede frihed i sig selv er en illusion, der især gavner hvide, privilegerede mænd
  2. Ord som respekt og hensyn har principielt ikke noget at gøre i kunsten, mener kurator på Kunsthal Charlottenborg Henriette Bretton-Meyer. Men de har noget at gøre i verden, og derfor er debatten om kunstens politiske korrekthed ’kompliceret’, mener hun
  3. Hvad blev der af kunstens frihed? Den gamle kamp om form, komposition og originalitet synes at være bragt til ophør. Nu handler det om identitet, oprindelse, hudfarve og køn, skriver førende tysk forfatter og kunstkritiker i essay
  4. Den politiske korrekthed har taget livet af kunsten, skrev Hanno Rauterberg for nylig her i avisen. Det er gode nyheder, mener nyslået professor på Kunstakademiet Ferdinand Ahm Krag. I hvert fald hvis dødsfaldet gælder Rauterbergs egen eurocentriske kunstforståelse
  5. Hanno Rauterberg overser noget helt væsentligt, når han kritiserer kunsten for at blive vurderet ud fra parametre som identitet, oprindelse, hudfarve og køn. Identitetspolitiske diskussioner fylder nemlig kun en lille del i kunstverden. Æstetik, form og komposition fylder derimod meget mere, og det er også den del af kunsten, der er økonomi i, siger Sanne Kofod Olsen, der er rektor på Det Kongelige Danske Kunstakademi
  6. Den tyske kunstkritiker Hanno Rauterberg går nationalisterne og islamofobernes ærinde, når han kritiserer samtidskunsten for at være for hensynsfuld og selvcensurerende. Det mener Mikkel Bolt, der er lektor i kulturhistorie på Københavns Universitet
  7. Kunne man ikke forestille sig et kritisk kunstsyn, der befandt sig et sted imellem den autonome kunst og den kunst, der først giver mening i sin sociale, politiske og økonomiske kontekst?
  8. Har Hanno Rauterberg ret i sin kritik af kunstverdenen? Vi har spurgt to museumsdirektører og en professor