Dramatiseret. Fællesnævneren for tre værker af kvindelige forfattere, der nu dramatiseres, er, at de er billeddannende og derfor oplagte til fortolkning på scenen. Samtidig er stykkerne en del af en større tendens til en kunstnerisk dialog mellem genrer og former
Menneskeligt? Er det tankevækkende, at romaner af kvinder skildrer kvinder, der ikke kan finde ud af livet? Kritikeren Nils Gunder Hansen rejste for nylig spørgsmålet i sin anmeldelse af Kirsten Hammanns nye roman, 'Se på mig'. Det er alment menneskeligt, lyder svarene
Den tyske forfatter Judith Hermann var 19 år, da Muren faldt. I sine to første bøger skildrede hun sin egen rodløse og rastløse generation. I dag er hun 41, og døden har holdt sit indtog i hendes liv
Meget er ved det gamle, og enkelte ting er nye i Helle Helles 'Dette burde skrives i nutid'. Den når rundt om forfatterspirer, ungdommeligt kæresteri, egen bolig og er selvfølgelig fremragende
Helle Helle er just hjemvendt fra Salon du Livre i Paris, hvor hun har promoveret sin første roman på fransk, 'Chienne de vie' som led i en større satsning for nordisk litteratur. Informations fulgte i hælene på Helle Helle
Hvem kan få øje på den nye 'Den kroniske uskyld'? Ungdomsromanen har mistet status på det litterære felt - ikke fordi ungdommen er blevet uinteressant - den er bare blevet en permanent tilstand
Nanna Goul og Kamilla Löfström har udpeget de bedste danske bøger fra de første to årtier i dette årtusinde. I processen fandt de en voksende politisk bevidsthed, kollektivisme og humor. Og så er katastrofe og dystopi ikke længere ren science fiction
Det kniber med læselysten blandt danske gymnasieelever, erkender danskfagets fagkonsulent Susan Mose. Navnlig den ældre litteratur bliver stadig mere fremmed for eleverne
Familien er for alvor rykket ind i samtidslitteraturen med romaner, der tematiserer de nære relationer og konflikter i kerne- og skilsmissefamilien. Nostalgien er borte, og nøgterne beskrivelser af det vanskelige fællesskab har taget over
’Hvis vi ikke taler om det’ er, ud over 30 siders vigtig udforskning af en gråzone og en #MeToo-episode, omtrent 330 siders opremsning af læsere, der har grædt til Leonora Christina Skovs bøger
