Person

Helmut Kohl

Interview
26. august 2021

»Selvfølgelig præger den historiske skyld Tysklands politik i dag. Heldigvis – for hele Europa!«

Merkel blev lagt for had under finanskrisen, men hun har været et svineheld for Europa, lyder det fra den overbeviste europæer Ferdinand von Schirach, hvis farfar var topnazist. For ham er det vigtigste ved valget til september, at de tre kanslerkandidater fortsætter Merkels linje: Europa først, siger han i det første af en række interview, hvor Information ser Tyskland gennem deres mest fremtrædende forfattere
Merkel blev lagt for had under finanskrisen, men hun har været et svineheld for Europa, lyder det fra den overbeviste europæer Ferdinand von Schirach, hvis farfar var topnazist. For ham er det vigtigste ved valget til september, at de tre kanslerkandidater fortsætter Merkels linje: Europa først, siger han i det første af en række interview, hvor Information ser Tyskland gennem deres mest fremtrædende forfattere
Analyse
21. august 2021

Tysklands valg efter Merkel: De svage kandidaters kamp om midten er historisk åben

De tyske kanslerkandidater er pressede, og det første valg efter Merkel-æraen er historisk åbent. Men valget handler ikke kun om kanslerposten. Dramaet handler også om at få dannet en stabil regering efter et valg, hvor vinderen kan tabe, og demokratiet kan vise sig for svagt til tidens udfordringer
De tyske kanslerkandidater er pressede, og det første valg efter Merkel-æraen er historisk åbent. Men valget handler ikke kun om kanslerposten. Dramaet handler også om at få dannet en stabil regering efter et valg, hvor vinderen kan tabe, og demokratiet kan vise sig for svagt til tidens udfordringer
Baggrund
23. juli 2021

De mægtige centralbankers magtfulde chefer: Her er otte, som har ændret verden

Den seneste måned har vi sat fokus på de mægtige centralbanker og deres magt over vores økonomi, politik og liv. I dette seriens sidste afsnit, ser vi nærmere på otte af de vigtigste centralbankchefer – otte personer, som har ændret verden
Den seneste måned har vi sat fokus på de mægtige centralbanker og deres magt over vores økonomi, politik og liv. I dette seriens sidste afsnit, ser vi nærmere på otte af de vigtigste centralbankchefer – otte personer, som har ændret verden
Leder
16. marts 2021

I Tyskland krakelerer Merkels gamle midte. Op mellem sprækkerne skyder De Grønne

Der er krisestemning i det borgerlige Tyskland efter weekendens vælgerlussing til Merkels CDU, der er ramt af corona- og korruptionsskandaler. De Grønne ser nu ud til at kunne ændre magtbalancen i tysk politik – og måske endda tage kanslerposten ved valget til september
De Grønne vil kåre deres kanslerkandidat efter påske. Hvor Robert Habeck har svært ved at komme ud af rollen som intellektuel outsider, der vil gøre alting anderledes, virker Annalena Baerbock mere tilpas i magtspillet.
Anmeldelse
2. januar 2021

Splittelsen i Europa handler nok så meget om kollektiv psykologi som ideologi

Efter 1989 skulle Europa genforenes, kontinentet på ny blive ét. I dag synes Øst- og Vesteuropa mere splittet end i årtier. Hvordan er det sket? En ny, rosværdig antologi undersøger øst-vest-delingens årsager
I 2009 fejredes tyveåret for murens fald og østblokkens sammenbrud med den stort anlagte ’Frihedens Fest’. Ti år senere, ved trediveårsjubilæet, var fejringerne noget mere afdæmpede. To kriser, finanskrisen og flygtningekrisen, havde sat skel mellem øst og vest – eller tydeliggjort et uindfriet genforeningsløfte fra 1989-revolutionerne.
Feature
5. oktober 2020

Tyskland 30 år: Historien om Berlins håbløse mindesmærke er historien om et land, der stadig er bange for sig selv

En banal vippe skal hylde den tyske genforening foran Berlins kitchede byslot. Vorherre bevares, tænkte jeg. Indtil to krigsbørn gav mig en opsang om Tyskland, der fylder 30 denne lørdag – og stadig er for bange for sig selv til at fejre det
Byggepladsen foran Berlins byslot den 25. august i år. Her skal mindesmærket for 30-året for genforeningen stå, en 50 meter lang og 18 meter bred konstruktion, der har fået tilnavnet ’vippen’, og som har delt vandene i Tyskland.
Leder
6. maj 2020

En dårlig dag for Europa: Tysk Forfatningsdomstol fælder ildevarslende dom for euroen

Midt i coronakrisen sår en dom fra den tyske Forfatningsdomstol afgørende tvivl om Den Europæiske Centralbanks handlerum og giver en tung lussing til EU-domstolen. Det er meget dårlige nyheder for EU uden at være gode nyheder for demokratiet
Kun hvis det vurderes som »forholdsmæssigt«, må den tyske Forbundsbank som en afgørende spiller i ECB fortsat deltage i kriseprogrammerne. Det kan vise sig at være meget dårlige nyheder for Europa, skriver Mathias Sonne i dagens leder.
Interview
9. november 2019

’Østtyskernes stemme’: »Efter Berlinmurens fald holdt jeg op med at tro på, at noget varer evigt«

Da miraklet skete i Berlin for 30 år siden, stod han i begivenhedernes centrum, og politikeren Matthias Platzeck har stået der siden. Som ’østtyskernes stemme’ og leder af genforeningsjubilæet kritiserer han fortsat resultatet af genforeningen, men han får julelys i øjnene af at tænke på Berlinmurens fald
Matthias Platzeck, der er tidligere ministerpræsident i Brandenburg og kendt som ’østtyskernes stemme’, er kritisk over for den genforeningskontrakt, der blev indgået efter Murens fald. Han mener, at den »dårlige stemning« i Østtyskland i dag er en af følgerne.
Interview
5. august 2019

I vest kaldte de det verdens største omstilling, i øst kaldte de det verdens største hæleri

Med den tyske genforening begyndte den nådesløse omstilling af DDR’s 8.000 urentable, nedslidte og ofte dybt forgældede statsejede virksomheder til privat eje med vesttyskere i førersædet – hvis de da ikke skulle køres til skrot. Op til 30-årsjubilæet slår Alternative für Deutschland politisk plat på den vesttyske ’kolonisering’ af Østtyskland
Da de såkaldte Treuhand-myndigheder var færdige med privatiseringen af de gamle statsejede DDR-virksomheder i 1994, var knap en tredjedel af virksomhederne nedlagt. Og ud af de fire millioner mennesker, der havde været ansat i DDR- firmaerne, var tre millioner arbejdsløse.
Feature
2. august 2019

30 år og 15.000 mia. kroner har ikke været nok til at rette op på 40 års planøkonomi i DDR

Som et symbol på den lange afsked med det 20. århundrede og DDR er brunkul stadig det, der leverer nogle af de bedst betalte arbejdspladser i Østtyskland. Imens fortsætter afvandringen til Vesttyskland og debatten om omstillingstabere. Vi savner ikke DDR, men vi savner sammenholdet, lyder det 30 år efter genforeningen
»Al handel er væk. Frisøren, bageren, købmanden, kroen, alle. Også de unge,« siger Erhard Lehmann. Han og Hannelore Wodtke efterlyser større lokalt sammenhold.

Sider

  • 13. november 2000

    Tyskland lægger sag an mod USA

    Fra i dag kommer det nære tysk-amerikanske forhold på en alvorlig prøve: Tyskland anklager USA for brud på folkeretten efter to henrettelser sidste år BERLIN – Det gjorde ikke det mindste indtryk i USA, da Den Internationale Domstol i Haag 2...
  • Interview
    5. august 2019

    I vest kaldte de det verdens største omstilling, i øst kaldte de det verdens største hæleri

    Med den tyske genforening begyndte den nådesløse omstilling af DDR’s 8.000 urentable, nedslidte og ofte dybt forgældede statsejede virksomheder til privat eje med vesttyskere i førersædet – hvis de da ikke skulle køres til skrot. Op til 30-årsjubilæet slår Alternative für Deutschland politisk plat på den vesttyske ’kolonisering’ af Østtyskland
    Da de såkaldte Treuhand-myndigheder var færdige med privatiseringen af de gamle statsejede DDR-virksomheder i 1994, var knap en tredjedel af virksomhederne nedlagt. Og ud af de fire millioner mennesker, der havde været ansat i DDR- firmaerne, var tre millioner arbejdsløse.
  • Interview
    9. november 2019

    ’Østtyskernes stemme’: »Efter Berlinmurens fald holdt jeg op med at tro på, at noget varer evigt«

    Da miraklet skete i Berlin for 30 år siden, stod han i begivenhedernes centrum, og politikeren Matthias Platzeck har stået der siden. Som ’østtyskernes stemme’ og leder af genforeningsjubilæet kritiserer han fortsat resultatet af genforeningen, men han får julelys i øjnene af at tænke på Berlinmurens fald
    Matthias Platzeck, der er tidligere ministerpræsident i Brandenburg og kendt som ’østtyskernes stemme’, er kritisk over for den genforeningskontrakt, der blev indgået efter Murens fald. Han mener, at den »dårlige stemning« i Østtyskland i dag er en af følgerne.
  • 29. maj 2001

    Katarina Witts tabte ære

    Sladderjournalister kan finde guld i de østtyske Stasi-arkiver. Her ligger bl.a. de saftige optegnelser om skøjteprinsessen Katarina Witts privatliv
  • Interview
    7. november 2009

    'Uden Polen og Ungarn var Berlin-muren blevet stående'

    Tyskerne overdriver deres egen revolutionære rolle i omvæltningerne i 1989, mener den ungarske forfatter og tidligere ledende dissident György Konrád. Det var opstandene i Ungarn og Polen under 40 års kommunisme og tilsynekomsten af en ikkevoldelig demokratisk opposition i de to lande i 70'erne og 80'erne, der skabte forudsætningerne for Jerntæppets fald for 20 år siden
    Tyskerne overdriver deres egen revolutionære rolle i omvæltningerne i 1989, mener den ungarske forfatter og tidligere ledende dissident György Konrád. Det var opstandene i Ungarn og Polen under 40 års kommunisme og tilsynekomsten af en ikkevoldelig demokratisk opposition i de to lande i 70'erne og 80'erne,  der skabte forudsætningerne for Jerntæppets fald for 20 år siden
  • Feature
    5. oktober 2020

    Tyskland 30 år: Historien om Berlins håbløse mindesmærke er historien om et land, der stadig er bange for sig selv

    En banal vippe skal hylde den tyske genforening foran Berlins kitchede byslot. Vorherre bevares, tænkte jeg. Indtil to krigsbørn gav mig en opsang om Tyskland, der fylder 30 denne lørdag – og stadig er for bange for sig selv til at fejre det
    Byggepladsen foran Berlins byslot den 25. august i år. Her skal mindesmærket for 30-året for genforeningen stå, en 50 meter lang og 18 meter bred konstruktion, der har fået tilnavnet ’vippen’, og som har delt vandene i Tyskland.
  • Anmeldelse
    22. august 2009

    Petra von Kellys bitre tårer

    Det er et mysterium, hvorfor Petra Kelly bliver dræbt 1. oktober 1992. Hun og hendes samlever, eks-generalen Gert Bastian, to markante skikkelser i den tyske fredsbevægelse, samt partiet De Grønne, dør inden for få minutter i deres hus i Bonn
    Petra Kelly stiftede i 1980 partiet De Grønne i Tyskland og var aktiv i fredsbevægelsen sammen med sin mand Gert Bastian. Her ses de sammen, inden de kendte til deres triste skæbne.
  • Baggrund
    12. oktober 2009

    DDR's nederlag var også Krenz' nederlag

    Egon Krenz har aldrig affundet sig med livet i den tyske Forbunds-republik, og han begræder stadig DDR's undergang. Information har mødt en tidligere østeuropæisk diktator
    Der er ikke meget attråværdigt ved nutidens Tyskland - slet ikke når man sammenligner det med paradiset DDR, mener dets sidste leder, Egon Krenz der også hylder grænsevagterne 
 - og dermed indirekte sig selv 
 - for deres 'humane opdragelse', når de blev konfronteret med østborgeres protester.