I 1998, da de fleste var overbevist om, at SPD, CDU og CDU’s bayerske søsterparti CSU ville danne koalition hen over midten, endte SPD og De Grønne med at løbe med magten. Og da SPD’s leder i 2005, Gerhard Schröder, ikke opnåede et tillidsvotum fra parlamentet, fordi hans eget parti undlod at stemme, så han kunne udskrive nyvalg, var holdningen, at nu havde SPD begået harakiri. Men partiet kravlede efterfølgende op på ministertaburetterne i den nuværende regeringskoalition med CDU/CSU.