Hvem lader forfatterne sig inspirere af, og hvem misunder de for deres arbejde med sproget? På denne plads fremhæver en dansk forfatter hver uge et uddrag fra et skønlitterært værk, de ville ønske, de selv havde skrevet – og forklarer hvorfor
Henrik Nordbrandt, en af dansk digtnings ældre statsmænd, finder sin energi et uventet sted. I det politiske lejlighedsdigt er han suveræn og forfalder ellers til rutinen
Forfatteren Henrik Nordbrandt er træt af at blive beskyldt for at være intolerant over for muslimer. Det kan jeg godt forstå. Så jeg vil gerne hjælpe ham til et mere nuanceret blik på religioner, så han måske slipper for alle de ulidelige diskussioner i fremtiden.
Danskheden revses i idylliske rammer, når Det Flydende Teater gør kærligt grin med brokkerøven Henrik Nordbrandt på Furesøen. Digteren fremstår dog en tand for ufarlig i denne hyggelige musikalske collage
»Jeg tror på den nye regerings gode intentioner, men får indimellem den utilladelige tanke, at et effektivt venstreorienteret militærkup – ledet af en klog diktator som Solon f.eks. – ville være den eneste farbare sti ud af sumpen ...«
I en ny bog, som vi her bringer uddrag fra, taler Ib Michael lige ud om angst, depressioner og om sit skrøbelige sind. Trods sindets sorte ormehuller og mani-højdeture kan det samtidig medføre en rigdom, som kun et følsomt sind kan sanse. Det giver ham en styrke i kunsten og som forfatter. Selv om han stort set hver dag er bange for at blive sindssyg
Min morfar var en stor stout mand, som ikke var bange for at sige, at han elskede mig, skriver forfatteren Iselin C. Hermann, der netop har udsendt romanen 'Domino'
Mandag d. 7. maj 1945 skrev Knut Hamsun i Aftenposten, i sin nekrolog over Adolf Hitler: »Vi, hans nære tilhængere, bøier nu våre hoder ved hans Død.« Dagen derpå bliver Norge befriet...
