Menu

PRØV AVISEN

Log ind

Person

Henrik Pontoppidan

Redaktionens udvalgte Seneste artikler Seneste programmer Seneste artikler Mest læste
Artikler
Klumme
7. august 2021

I Hornsherred findes Dejligheden

Hornsherred er for mange et ukendt stykke dansk geografi. Men det skal være slut. Her kan man fare lykkeligt vild i Nordskoven, udforske den maritime kulturhistorie og opdage området, der fyldte Henrik Pontoppidan med lyrisk inspiration
Hornsherred er for mange et ukendt stykke dansk geografi. Men det skal være slut. Her kan man fare lykkeligt vild i Nordskoven, udforske den maritime kulturhistorie og opdage området, der fyldte Henrik Pontoppidan med lyrisk inspiration
Anmeldelse
28. maj 2021

Jens Smærup Sørensen markerer sit 50-års forfatterjubilæum med 14 essays af høj karat

Jens Smærup Sørensen fylder 75 og udgiver taler og essays fra sine 50 år som forfatter. Det er givende læsning, skriver Erik Skyum-Nielsen. Han er især begejstret for Smærups personlige bekendelse til kunsten og litteraturen, som »enhver med glæde ved ordentlig og ægte litteratur bør unde sig selv at læse«
Forfatter Jens Smærup Sørensen fylder den 30. maj 75 år. Han har skrevet blandt andet romanerne ’Mærkedage’, ’Hjertet slår og slår’, ’Jens. En fortælling’ og novellesamlingen ’13 stykker af en drøm’.
Anmeldelse
13. september 2019

Henrik Pontoppidan var ikke Lykke-Per, fremgår det af nyt gigantværk om nobelpristageren

Flemming Behrendts livsværk om Henrik Pontoppidan, ’Livsrusen’, er blevet en litterær mosaik snarere end en lineær fortælling om forfatterens værk, liv og tid. Mest optur er antydningen af, at Lykke-Per lignede broren Knud Pontoppidan – psykiateren, der slog sig på Amalie Skram
Livsrusen er et livsværk i dobbelt forstand, og dertil et savnet værk om én af Danmarks allerstørste forfattere. Selv kalder Flemming Behrendt bogen »papirsiden af en triangel om Henrik Pontoppidans liv og tilblivelsen af hans værk i dets sammenhæng med hans fortid og nutid«.
Anmeldelse
1. februar 2019

Nexø skildrede proletaren, altså mennesket selv

I ny Martin Andersen Nexø-biografi vægter Henrik Yde data om ’den berømte proletarforfatters’ liv og værk tungere end fortællingen om sprogkunstneren Nexø
Kommentar
6. december 2018

Kunsten er ikke hævet over identitetspolitikken

Det er et problem for kunsten og litteraturen, at den kommer til at understøtte de magtforhold, der er i samfundet
Leder
17. november 2018

Kunstsamtaler må ikke være bange for identitetspolitik

Når nu kunsten også er identitetsundersøgelse og en måde at nå hinanden på kryds og tværs af erfaringer, tid og kulturel baggrund, bør vi også snakke om identitet. Ikke om hvad man må og ikke må, for man må alt – men om, hvad situationsfornemmelse og indføling betyder for resultatet
Interview
13. november 2018

Alle kunstnere må kunne skildre alle erfaringer, men …

Et af litteraturhistoriens bedste kvindeportrætter er skrevet af en mand, siger litteraten Lilian Munk Rösing, der principielt mener, at alle forfattere til alle tider må kunne skrive om alle andre end sig selv. Alligevel sad hun tilbage med en underlig fornemmelse i kroppen, da hun for nogle år siden læste en roman om en kz-fange, der er skrevet af en forfatter, som aldrig har været der
Et af litteraturhistoriens bedste kvindeportrætter er skrevet af en mand, siger litteraten Lilian Munk Rösing, der principielt mener, at alle forfattere til alle tider må kunne skrive om alle andre end sig selv. Alligevel sad hun tilbage med en underlig fornemmelse i kroppen, da hun for nogle år siden læste en roman om en kz-fange, der er skrevet af en forfatter, som aldrig har været der
Anmeldelse
30. august 2018

Bille Augusts film maser ’Lykke-Per’ til en flad fortælling

Nobelpristageren Henrik Pontoppidans hovedværk ’Lykke-Per’ får fladmast sit plot i oscarvinderen Bille Augusts filmatisering, der fokuserer på kærlighedsdramaet frem for kulturhistorien
Nobelpristageren Henrik Pontoppidans hovedværk ’Lykke-Per’ får fladmast sit plot i oscarvinderen Bille Augusts filmatisering, der fokuserer på kærlighedsdramaet frem for kulturhistorien
Baggrund
27. august 2018

I Lykke-Pers søgen efter sig selv, finder vi næsten hele det seneste århundredes samfundsudvikling

Lykke-Per er et virkelig irriterende menneske. Han er selvoptaget, selvovervurderende, respektløs, hensynsløs, påståelig og utålmodig. Men det mest irriterende ved ham er selvfølgelig, at man genkender så meget af sig selv i ham. I anledningen af denne uges premiere på Bille Augusts filmatisering af Pontoppidans mesterværk af en samtidsroman, undersøger vi, hvad Pers skæbne kan sige os om både fortid og nutid. Pers skuffelser er nemlig vores egne
I Jakobe får Per en meningsfælle, når det gælder tiltroen til fremskridtet og teknologiens revolutioner. Hun er en belæst kvinde, der introducerer Per til de teorier og tænkere, der sætter fremskridtet ind i en helhedstanke, og hun optegner fronterne i den verserende kulturkamp for ham. Per og Jakobe spilles af Esben Smed og Katrine Greis-Rosenthal.
Baggrund
27. maj 2017

Gid det var mig: Katrine Marie Guldager

Hvem lader forfatterne sig inspirere af, og hvem misunder de for deres arbejde med sproget? På denne plads fremhæver en dansk forfatter hver uge et uddrag fra et skønlitterært værk, vedkommende ville ønske, at han eller hun havde skrevet – og forklarer hvorfor

Sider

  • Baggrund
    21. februar 2014

    En stor tidsalders sidste timer

    Henrik Pontoppidans nyudgivede ’De dødes rige’ er en fantastisk roman om undergangen af en hel kultur. Romanen er dansk i sit væsen, men forbinder sig med en række af de store europæiske romaner, der handler om og bearbejder den idé- og værdikrise, der i sidste ende førte til Første Verdenskrig for 100 år siden
    Pontoppidan besad et klarsyn som ingen anden, og han skrev ‘De dødes rige’ i direkte øjenhøjde med sin egen tid og kunne på den måde indvarsle den kommende katastrofe med Første Verdenskrig. Foto: Scanpix
  • Anmeldelse
    30. august 2018

    Bille Augusts film maser ’Lykke-Per’ til en flad fortælling

    Nobelpristageren Henrik Pontoppidans hovedværk ’Lykke-Per’ får fladmast sit plot i oscarvinderen Bille Augusts filmatisering, der fokuserer på kærlighedsdramaet frem for kulturhistorien
    Nobelpristageren Henrik Pontoppidans hovedværk ’Lykke-Per’ får fladmast sit plot i oscarvinderen Bille Augusts filmatisering, der fokuserer på kærlighedsdramaet frem for kulturhistorien
  • Anmeldelse
    29. august 2014

    ’Det forjættede land’ er både klassisk drama og knaldroman

    Nyudgivelse af Pontoppidans ’Det forjættede land’ bekræfter til fulde værkets overlevelseskraft
    Når ’Det forjættede land’ stadig gør et så besættende indtryk, beror det på en mangel på entydighed. Det var med dette værk, at Pontoppidan fandt frem til den særlige teknik som han senere fik raffineret yderligere i Lykke-Per.
  • Feature
    20. maj 2017

    Ved du, hvad en novella er?

    Tolstoj, Kafka og Joyce gjorde det, skrev novellaer. Novellaen er en bastardgenre, romanens uægte lillebror. Formen har eksisteret i århundreder, uden at vi måske vidste, at det var novellaer. I anledning af en række nye novellaer på dansk dykker vi ned i en overset genre
    Amerikanske Tao Lin er med sine formeksperimenterende bøger en af de forfattere. der udforsker det lidt kortere novella-format, der ligger et sted mellem en roman og en novelle.
  • Klumme
    7. august 2021

    I Hornsherred findes Dejligheden

    Hornsherred er for mange et ukendt stykke dansk geografi. Men det skal være slut. Her kan man fare lykkeligt vild i Nordskoven, udforske den maritime kulturhistorie og opdage området, der fyldte Henrik Pontoppidan med lyrisk inspiration
    Hornsherred er for mange et ukendt stykke dansk geografi. Men det skal være slut. Her kan man fare lykkeligt vild i Nordskoven, udforske den maritime kulturhistorie og opdage området, der fyldte Henrik Pontoppidan med lyrisk inspiration
  • Anmeldelse
    13. september 2019

    Henrik Pontoppidan var ikke Lykke-Per, fremgår det af nyt gigantværk om nobelpristageren

    Flemming Behrendts livsværk om Henrik Pontoppidan, ’Livsrusen’, er blevet en litterær mosaik snarere end en lineær fortælling om forfatterens værk, liv og tid. Mest optur er antydningen af, at Lykke-Per lignede broren Knud Pontoppidan – psykiateren, der slog sig på Amalie Skram
    Livsrusen er et livsværk i dobbelt forstand, og dertil et savnet værk om én af Danmarks allerstørste forfattere. Selv kalder Flemming Behrendt bogen »papirsiden af en triangel om Henrik Pontoppidans liv og tilblivelsen af hans værk i dets sammenhæng med hans fortid og nutid«.
  • Baggrund
    27. august 2018

    I Lykke-Pers søgen efter sig selv, finder vi næsten hele det seneste århundredes samfundsudvikling

    Lykke-Per er et virkelig irriterende menneske. Han er selvoptaget, selvovervurderende, respektløs, hensynsløs, påståelig og utålmodig. Men det mest irriterende ved ham er selvfølgelig, at man genkender så meget af sig selv i ham. I anledningen af denne uges premiere på Bille Augusts filmatisering af Pontoppidans mesterværk af en samtidsroman, undersøger vi, hvad Pers skæbne kan sige os om både fortid og nutid. Pers skuffelser er nemlig vores egne
    I Jakobe får Per en meningsfælle, når det gælder tiltroen til fremskridtet og teknologiens revolutioner. Hun er en belæst kvinde, der introducerer Per til de teorier og tænkere, der sætter fremskridtet ind i en helhedstanke, og hun optegner fronterne i den verserende kulturkamp for ham. Per og Jakobe spilles af Esben Smed og Katrine Greis-Rosenthal.