Person

Henrik Pontoppidan

Henrik Pontoppidan var ikke Lykke-Per, fremgår det af nyt gigantværk om nobelpristageren

Flemming Behrendts livsværk om Henrik Pontoppidan, ’Livsrusen’, er blevet en litterær mosaik snarere end en lineær fortælling om forfatterens værk, liv og tid. Mest optur er antydningen af, at Lykke-Per lignede broren Knud Pontoppidan – psykiateren, der slog sig på Amalie Skram

Nexø skildrede proletaren, altså mennesket selv

I ny Martin Andersen Nexø-biografi vægter Henrik Yde data om ’den berømte proletarforfatters’ liv og værk tungere end fortællingen om sprogkunstneren Nexø

Kunsten er ikke hævet over identitetspolitikken

Det er et problem for kunsten og litteraturen, at den kommer til at understøtte de magtforhold, der er i samfundet

Kunstsamtaler må ikke være bange for identitetspolitik

Man må alt i kunsten, selvfølgelig må man det, men kunstnere, der ikke er bevidste om, hvem der skildres, og hvem, der skildrer, kan eksempelvis forfladige en smertelig erfaring. Hvis vi fastholder snakken om identitetspolitik som noget, der ønsker at forhindre kunsten i kunne at udfolde sig frit, så mister vi den slags aspekter af kunstkritikken

Alle kunstnere må kunne skildre alle erfaringer, men …

Et af litteraturhistoriens bedste kvindeportrætter er skrevet af en mand, siger litteraten Lilian Munk Rösing, der principielt mener, at alle forfattere til alle tider må kunne skrive om alle andre end sig selv. Alligevel sad hun tilbage med en underlig fornemmelse i kroppen, da hun for nogle år siden læste en roman om en kz-fange, der er skrevet af en forfatter, som aldrig har været der

Bille Augusts film maser ’Lykke-Per’ til en flad fortælling

Nobelpristageren Henrik Pontoppidans hovedværk ’Lykke-Per’ får fladmast sit plot i oscarvinderen Bille Augusts filmatisering, der fokuserer på kærlighedsdramaet frem for kulturhistorien

I Lykke-Pers søgen efter sig selv, finder vi næsten hele det seneste århundredes samfundsudvikling

Lykke-Per er et virkelig irriterende menneske. Han er selvoptaget, selvovervurderende, respektløs, hensynsløs, påståelig og utålmodig. Men det mest irriterende ved ham er selvfølgelig, at man genkender så meget af sig selv i ham. I anledningen af denne uges premiere på Bille Augusts filmatisering af Pontoppidans mesterværk af en samtidsroman, undersøger vi, hvad Pers skæbne kan sige os om både fortid og nutid. Pers skuffelser er nemlig vores egne

Gid det var mig: Katrine Marie Guldager

Hvem lader forfatterne sig inspirere af, og hvem misunder de for deres arbejde med sproget? På denne plads fremhæver en dansk forfatter hver uge et uddrag fra et skønlitterært værk, vedkommende ville ønske, at han eller hun havde skrevet – og forklarer hvorfor

Ved du, hvad en novella er?

Tolstoj, Kafka og Joyce gjorde det, skrev novellaer. Novellaen er en bastardgenre, romanens uægte lillebror. Formen har eksisteret i århundreder, uden at vi måske vidste, at det var novellaer. I anledning af en række nye novellaer på dansk dykker vi ned i en overset genre

Læser du bøger: Bertel Haarder

Bertel Haarder læser aldrig krimier. Han er så ligeglad med, hvem der har begået forbrydelsen

Sider

Mest læste

  1. Pontoppidans roman 'Lykke-Per' er et mesterværk med en forbløffende usympatisk hovedperson
  2. Flemming Behrendts livsværk om Henrik Pontoppidan, ’Livsrusen’, er blevet en litterær mosaik snarere end en lineær fortælling om forfatterens værk, liv og tid. Mest optur er antydningen af, at Lykke-Per lignede broren Knud Pontoppidan – psykiateren, der slog sig på Amalie Skram
  3. Nobelpristageren Henrik Pontoppidans hovedværk ’Lykke-Per’ får fladmast sit plot i oscarvinderen Bille Augusts filmatisering, der fokuserer på kærlighedsdramaet frem for kulturhistorien
  4. Tolstoj, Kafka og Joyce gjorde det, skrev novellaer. Novellaen er en bastardgenre, romanens uægte lillebror. Formen har eksisteret i århundreder, uden at vi måske vidste, at det var novellaer. I anledning af en række nye novellaer på dansk dykker vi ned i en overset genre
  5. Henrik Pontoppidans nyudgivede ’De dødes rige’ er en fantastisk roman om undergangen af en hel kultur. Romanen er dansk i sit væsen, men forbinder sig med en række af de store europæiske romaner, der handler om og bearbejder den idé- og værdikrise, der i sidste ende førte til Første Verdenskrig for 100 år siden
  6. Lykke-Per er et virkelig irriterende menneske. Han er selvoptaget, selvovervurderende, respektløs, hensynsløs, påståelig og utålmodig. Men det mest irriterende ved ham er selvfølgelig, at man genkender så meget af sig selv i ham. I anledningen af denne uges premiere på Bille Augusts filmatisering af Pontoppidans mesterværk af en samtidsroman, undersøger vi, hvad Pers skæbne kan sige os om både fortid og nutid. Pers skuffelser er nemlig vores egne
  7. Oprejsning. Med 'Lykke-Per' fandt Henrik Pontoppidan den fortælleform, Dostojevskij og andre samtidige forfatterkolleger desperat ledte efter. En af verdens førende litterater, Fredric Jameson, anmelder begejstret den første engelske oversættelse af 'Lucky Per'
  8. I ny Martin Andersen Nexø-biografi vægter Henrik Yde data om ’den berømte proletarforfatters’ liv og værk tungere end fortællingen om sprogkunstneren Nexø