Person

Henrik Pontoppidan

Feature
20. maj 2017

Ved du, hvad en novella er?

Tolstoj, Kafka og Joyce gjorde det, skrev novellaer. Novellaen er en bastardgenre, romanens uægte lillebror. Formen har eksisteret i århundreder, uden at vi måske vidste, at det var novellaer. I anledning af en række nye novellaer på dansk dykker vi ned i en overset genre
Amerikanske Tao Lin er med sine formeksperimenterende bøger en af de forfattere. der udforsker det lidt kortere novella-format, der ligger et sted mellem en roman og en novelle.
Interview
18. februar 2017

Læser du bøger: Bertel Haarder

Bertel Haarder læser aldrig krimier. Han er så ligeglad med, hvem der har begået forbrydelsen
20. august 2016

Arbejdspladsen: Olav Hergel

Hvordan indretter forfatterne sig, når de skriver? Hvilke genstande omgiver de sig med, og hvordan ser der i det hele taget ud, der hvor værkerne skrives? Hver uge viser vi en dansk forfatters skrivebord
Hvordan indretter forfatterne sig, når de skriver? Hvilke genstande omgiver de sig med, og hvordan ser der i det hele taget ud, der hvor værkerne skrives? Hver uge viser vi en dansk forfatters skrivebord
Anmeldelse
12. september 2015

Ender Pontoppidans Lykke-Per som Kierkegaards etiker?

Henrik Pontoppidans roman ’Lykke-Per’ er et hovedværk i europæisk litteratur og stadig omdiskuteret. Hovedpersonens livsanskuelse er blevet tolket i lyset af Søren Kierkegaards filosofi, men en ny artikel vil gøre op med denne tolkning
Anmeldelse
29. august 2014

’Det forjættede land’ er både klassisk drama og knaldroman

Nyudgivelse af Pontoppidans ’Det forjættede land’ bekræfter til fulde værkets overlevelseskraft
Når ’Det forjættede land’ stadig gør et så besættende indtryk, beror det på en mangel på entydighed. Det var med dette værk, at Pontoppidan fandt frem til den særlige teknik som han senere fik raffineret yderligere i Lykke-Per.
Baggrund
21. februar 2014

En stor tidsalders sidste timer

Henrik Pontoppidans nyudgivede ’De dødes rige’ er en fantastisk roman om undergangen af en hel kultur. Romanen er dansk i sit væsen, men forbinder sig med en række af de store europæiske romaner, der handler om og bearbejder den idé- og værdikrise, der i sidste ende førte til Første Verdenskrig for 100 år siden
Pontoppidan besad et klarsyn som ingen anden, og han skrev ‘De dødes rige’ i direkte øjenhøjde med sin egen tid og kunne på den måde indvarsle den kommende katastrofe med Første Verdenskrig. Foto: Scanpix
Klumme
21. februar 2014

Pontoppidan

På områder som kulturelt forfald, livsstilsdyrkelse, mediernes tyranni og dyrkelsen af sundhed så Pontoppidan lige ind i den danske sjæl allerede for hundrede år siden
Anmeldelse
23. december 2011

Pontoppidan var en grum humorist

Henrik Pontoppidans berømte og berygtede tvetydighed i små romaner
Henrik Pontoppidans berømte og berygtede tvetydighed i små romaner
Kommentar
31. oktober 2011

'Vi er her jo alle for Forplantningen'

Det Moderne Gennembrud i litteraturen formulerede efter Guds død, at forplantningen skulle blive den vigtigste mening med livet. Men den betød samtidig også forfaldsdato for drømmene om de store formål med livet
Hvis der ikke er en højere mening, og man selv kan regulere, hvor mange børn man vil have, bliver fremtiden på en måde forankret i børnene.
Baggrund
28. oktober 2011

International kritiker trækker 'Lykke-Per' ud af glemslen

Oprejsning. Med 'Lykke-Per' fandt Henrik Pontoppidan den fortælleform, Dostojevskij og andre samtidige forfatterkolleger desperat ledte efter. En af verdens førende litterater, Fredric Jameson, anmelder begejstret den første engelske oversættelse af 'Lucky Per'
Nybrud. Henrik Pontoppidan skrev 'Lykke-Per' i 1904. Sidste år blev den oversat til engelsk, og nu har den amerikanske litterat Fredric Jameson nøje analyseret Pontoppidans hovedværk, som han mener på mange måder betegner et nybrud i europæisk romankunst.

Sider

  • Anmeldelse
    30. august 2018

    Bille Augusts film maser ’Lykke-Per’ til en flad fortælling

    Nobelpristageren Henrik Pontoppidans hovedværk ’Lykke-Per’ får fladmast sit plot i oscarvinderen Bille Augusts filmatisering, der fokuserer på kærlighedsdramaet frem for kulturhistorien
    Nobelpristageren Henrik Pontoppidans hovedværk ’Lykke-Per’ får fladmast sit plot i oscarvinderen Bille Augusts filmatisering, der fokuserer på kærlighedsdramaet frem for kulturhistorien
  • Feature
    20. maj 2017

    Ved du, hvad en novella er?

    Tolstoj, Kafka og Joyce gjorde det, skrev novellaer. Novellaen er en bastardgenre, romanens uægte lillebror. Formen har eksisteret i århundreder, uden at vi måske vidste, at det var novellaer. I anledning af en række nye novellaer på dansk dykker vi ned i en overset genre
    Amerikanske Tao Lin er med sine formeksperimenterende bøger en af de forfattere. der udforsker det lidt kortere novella-format, der ligger et sted mellem en roman og en novelle.
  • Baggrund
    21. februar 2014

    En stor tidsalders sidste timer

    Henrik Pontoppidans nyudgivede ’De dødes rige’ er en fantastisk roman om undergangen af en hel kultur. Romanen er dansk i sit væsen, men forbinder sig med en række af de store europæiske romaner, der handler om og bearbejder den idé- og værdikrise, der i sidste ende førte til Første Verdenskrig for 100 år siden
    Pontoppidan besad et klarsyn som ingen anden, og han skrev ‘De dødes rige’ i direkte øjenhøjde med sin egen tid og kunne på den måde indvarsle den kommende katastrofe med Første Verdenskrig. Foto: Scanpix
  • Baggrund
    27. august 2018

    I Lykke-Pers søgen efter sig selv, finder vi næsten hele det seneste århundredes samfundsudvikling

    Lykke-Per er et virkelig irriterende menneske. Han er selvoptaget, selvovervurderende, respektløs, hensynsløs, påståelig og utålmodig. Men det mest irriterende ved ham er selvfølgelig, at man genkender så meget af sig selv i ham. I anledningen af denne uges premiere på Bille Augusts filmatisering af Pontoppidans mesterværk af en samtidsroman, undersøger vi, hvad Pers skæbne kan sige os om både fortid og nutid. Pers skuffelser er nemlig vores egne
    I Jakobe får Per en meningsfælle, når det gælder tiltroen til fremskridtet og teknologiens revolutioner. Hun er en belæst kvinde, der introducerer Per til de teorier og tænkere, der sætter fremskridtet ind i en helhedstanke, og hun optegner fronterne i den verserende kulturkamp for ham. Per og Jakobe spilles af Esben Smed og Katrine Greis-Rosenthal.
  • Anmeldelse
    1. februar 2019

    Nexø skildrede proletaren, altså mennesket selv

    I ny Martin Andersen Nexø-biografi vægter Henrik Yde data om ’den berømte proletarforfatters’ liv og værk tungere end fortællingen om sprogkunstneren Nexø
  • 11. december 2008

    Noget alvorligt i klemme

    Selvom satire, parodi, ironi, gags og jokes kan ligne klassens frække dreng, kan selv løssluppenheden blive lige så gabende god smag som alvorsattituden. Søren Ulrik Thomsen om alvor og patos i litteraturen
    Selvom satire, parodi, ironi, gags og jokes kan ligne klassens frække dreng, kan selv løssluppenheden blive lige så gabende god smag som alvorsattituden. Søren Ulrik Thomsen om alvor og patos i litteraturen
  • Kommentar
    31. oktober 2011

    'Vi er her jo alle for Forplantningen'

    Det Moderne Gennembrud i litteraturen formulerede efter Guds død, at forplantningen skulle blive den vigtigste mening med livet. Men den betød samtidig også forfaldsdato for drømmene om de store formål med livet
    Hvis der ikke er en højere mening, og man selv kan regulere, hvor mange børn man vil have, bliver fremtiden på en måde forankret i børnene.
  • Anmeldelse
    29. august 2014

    ’Det forjættede land’ er både klassisk drama og knaldroman

    Nyudgivelse af Pontoppidans ’Det forjættede land’ bekræfter til fulde værkets overlevelseskraft
    Når ’Det forjættede land’ stadig gør et så besættende indtryk, beror det på en mangel på entydighed. Det var med dette værk, at Pontoppidan fandt frem til den særlige teknik som han senere fik raffineret yderligere i Lykke-Per.