Person

Henrik Pontoppidan

30. juli 1999

Jeg har villet være mig selv

Kjeld Burgby er præst for en frimenighed, han har viet landevejsriddere, og bruger sin hverdag på at opsøge medlemmer af menigheden - uden de selv har bedt om det, for en præst skal ikke bare sidde og vente på menigheden Hverdagsliv Den sølvblå Volvo svinger ind på Svendborgs Store Torv, og bremser op foran det vældige trappeparti, der hæver sig over parkeringspladsen op til kirkens massive trædøre...
7. juni 1999

Kirsebær smager sødt

Tre bind nyoversat verdenslyrik NY BOG Verdenslitteratur er som begreb udmøntet af Goethe, der nærmest tænkte på værker fra de store europæiske litteratursprog. Nutidens mere kosmopolitiske tankegang har udvidet billedet til gavn for det mellemtekstlige samkvem, men det opfattes stadig som et kvalitetsbegreb...
19. maj 1999

Spurvekvidder ved lejlighed

Henrik Pontoppidans digte NY BOG "Der er for megen spurvekvidder i lyrikken," skrev Henrik Pontoppidan i sine breve, der i 1997 blev udgivet i et stort tobinds udvalg. Digte gik han helst udenom og tænkte vist især på Jeppe Aakjær, men helt stum bag kvist sad han nu ikke...
26. marts 1999

I yderste revle

Billedtalentet Torben Skjødt Jensen debuterer ambitiøst med en pragtfuldt fotograferet, men svagt spillet outsider-historie NY FILM Der er i alle henseender noget gudsforgående ved Torben Skjødt Jensens spillefilmsdebut...
Kronik
21. november 1998

Bændelormen, der blev monolit

Stykke-Per, Lykke-Per, Dykke-Per - i 100-året for Pontoppidans roman 'Lykke-Per' gør Pontoppidans nutids-udgiver status over en udviklingsroman, der begyndte med titaniske drømme og endte i en fjern udkant i mandig smerte Når talen er om litterær udødelighed, er det de første tohundrede år der tæller, skrev Georg Brandes engang...
26. september 1998

Forsker: Tysklands EU-engagement gavner Danmark

Danskerne bryder sig ikke om at være så afhængige af Tyskland. Og det har EU gjort noget ved, siger forsker TYSKLAND 98 For godt hundrede år siden, satte forfatteren og digteren Henrik Pontoppidan forholdet mellem Danmark og Tyskland på plads...
Kronik
2. september 1998

Når lægekunsten er sværest

Lægen må af og til dele patientens liv i et før og et efter - og måske bærer det en umulighed i sig, at lægen også skal hjælpe patienten med dennes eksistentielle vrede over, at lægerne må give op...
28. august 1998

Litterær buffet

Godt vejr, forfattere som sild i en tønde, og et kvalitets-program uden de store overraskelser prægede Gyldendals efterårsreception "Jeg har aldrig udgivet en oversat bog, og den praksis agter jeg ikke at lave om på!" Ordene kommer fra en amerikansk forlægger, og det var Gyldendals litterære direktør, Johannes Riis, der citerede ham i den traditionelle forlæggertale til Gyldendals traditionsrige efterårsreception - igen i år afholdt udendørs i lunt solskinsvejr...
20. juli 1998

TIDSSKRIFT

Kritik *Det nye nummer af Kritik er et rigtigt litterært tekstlæsningsnummer. Lars Peter Rømhild skriver informationstæt i forlængelse af sit arbejde med nye udgaver af Henrik Pontoppidan om Pontoppidan som tekstreviderende skribent og får sine iagttagelser koblet med indsigtsfulde tematiske pointer...
11. juli 1998

At afdø fra denne verden

Lykkelig er den, der forsager alt, som kan plette eller betynge samvittigheden BØN & KØN Der findes bøger, som andre bøger henviser til så ofte, at man efterhånden må tro, engang at have læst originalen selv...

Sider

  • Klumme
    7. august 2021

    I Hornsherred findes Dejligheden

    Hornsherred er for mange et ukendt stykke dansk geografi. Men det skal være slut. Her kan man fare lykkeligt vild i Nordskoven, udforske den maritime kulturhistorie og opdage området, der fyldte Henrik Pontoppidan med lyrisk inspiration
    Hornsherred er for mange et ukendt stykke dansk geografi. Men det skal være slut. 
Her kan man fare lykkeligt vild i Nordskoven, udforske den maritime kulturhistorie og opdage området, der fyldte Henrik Pontoppidan med lyrisk inspiration
  • Anmeldelse
    30. august 2018

    Bille Augusts film maser ’Lykke-Per’ til en flad fortælling

    Nobelpristageren Henrik Pontoppidans hovedværk ’Lykke-Per’ får fladmast sit plot i oscarvinderen Bille Augusts filmatisering, der fokuserer på kærlighedsdramaet frem for kulturhistorien
    Nobelpristageren Henrik Pontoppidans hovedværk ’Lykke-Per’ får fladmast sit plot i oscarvinderen Bille Augusts filmatisering, der fokuserer på kærlighedsdramaet frem for kulturhistorien
  • Baggrund
    27. august 2018

    I Lykke-Pers søgen efter sig selv, finder vi næsten hele det seneste århundredes samfundsudvikling

    Lykke-Per er et virkelig irriterende menneske. Han er selvoptaget, selvovervurderende, respektløs, hensynsløs, påståelig og utålmodig. Men det mest irriterende ved ham er selvfølgelig, at man genkender så meget af sig selv i ham. I anledningen af denne uges premiere på Bille Augusts filmatisering af Pontoppidans mesterværk af en samtidsroman, undersøger vi, hvad Pers skæbne kan sige os om både fortid og nutid. Pers skuffelser er nemlig vores egne
    I Jakobe får Per en meningsfælle, når det gælder tiltroen til fremskridtet og teknologiens revolutioner. Hun er en belæst kvinde, der introducerer Per til de teorier og tænkere, der sætter fremskridtet ind i en helhedstanke, og hun optegner fronterne i den verserende kulturkamp for ham. Per og Jakobe spilles af Esben Smed og Katrine Greis-Rosenthal.
  • Anmeldelse
    13. september 2019

    Henrik Pontoppidan var ikke Lykke-Per, fremgår det af nyt gigantværk om nobelpristageren

    Flemming Behrendts livsværk om Henrik Pontoppidan, ’Livsrusen’, er blevet en litterær mosaik snarere end en lineær fortælling om forfatterens værk, liv og tid. Mest optur er antydningen af, at Lykke-Per lignede broren Knud Pontoppidan – psykiateren, der slog sig på Amalie Skram
    Livsrusen er et livsværk i dobbelt forstand, og dertil et savnet værk om én af Danmarks allerstørste forfattere. Selv kalder Flemming Behrendt bogen »papirsiden af en triangel om Henrik Pontoppidans liv og tilblivelsen af hans værk i dets sammenhæng med hans fortid og nutid«.
  • Baggrund
    21. februar 2014

    En stor tidsalders sidste timer

    Henrik Pontoppidans nyudgivede ’De dødes rige’ er en fantastisk roman om undergangen af en hel kultur. Romanen er dansk i sit væsen, men forbinder sig med en række af de store europæiske romaner, der handler om og bearbejder den idé- og værdikrise, der i sidste ende førte til Første Verdenskrig for 100 år siden
    Pontoppidan besad et klarsyn som ingen anden, og han skrev ‘De dødes rige’ i direkte øjenhøjde med sin egen tid og kunne på den måde indvarsle den kommende katastrofe med Første Verdenskrig. Foto: Scanpix
  • Feature
    20. maj 2017

    Ved du, hvad en novella er?

    Tolstoj, Kafka og Joyce gjorde det, skrev novellaer. Novellaen er en bastardgenre, romanens uægte lillebror. Formen har eksisteret i århundreder, uden at vi måske vidste, at det var novellaer. I anledning af en række nye novellaer på dansk dykker vi ned i en overset genre
    Amerikanske Tao Lin er med sine formeksperimenterende bøger en af de forfattere. der udforsker det lidt kortere novella-format, der ligger et sted mellem en roman og en novelle.
  • 23. februar 2006

    Sidenius som skiderik

    Pontoppidans roman 'Lykke-Per' er et mesterværk med en forbløffende usympatisk hovedperson
  • 21. februar 2008

    Grønlandsforfatterne

    Fra B.S. Ingemann og Jørn Riel til Kim Leine og Peter Høeg. Et udpluk af de danske forfattere, der har beskæftiget sig med Grønland.
    Fra B.S. Ingemann og Jørn Riel til Kim Leine og Peter Høeg. Et udpluk af de danske forfattere, der har beskæftiget sig med Grønland.