Person

Henrik Pontoppidan

Uden farveller og fromme ord

Stilprofil. Henrik Pontoppidans grav i Rørvig står ganske godt til hans holdning og stil

Litteraturen har endelig opdaget, at kvinder er uperfekte

Litteratur er eksistensforskning, paralleller over tilværelsen, siger forfatteren Ida Jessen i anledning af sin nye bog 'Børnene', der endnu engang foregår i den fiktive landsby Hvium ved Limfjorden

Jamen, litteratur er jo beskidt!

Hvor er det herligt, når litterære kvindeportrætter kommer i øjenhøjde med livet. Ufuldkomne og fulde af fejl ...

Sådan udpeges nobelpristagerne

Isaac Singer fortalte jødevittigheder, og Dario Fo tegnede sin dramaturgi op med noget, der mindede mest om børnetegninger

Noget alvorligt i klemme

Selvom satire, parodi, ironi, gags og jokes kan ligne klassens frække dreng, kan selv løssluppenheden blive lige så gabende god smag som alvorsattituden. Søren Ulrik Thomsen om alvor og patos i litteraturen

Det er vigtigere at forstå end at fordømme

Jeg har en klippefast tro på, at Danmark har ressourcerne til at modstå presset fra islamismen, skriver tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen, der i næste uge udsender debatbogen 'Frygt og fornuft'

Strukturreform hos litteraturpolitiet

Der er gået råd i Bermudatrekanten: Pludselig respekterer kultureliten Hanne-Vibeke Holst og hendes velmenende trivi-litteratur, for hun er nemlig en Dooor Forfatter. Og kendt fra medierne

Skriftens fluebinder

Han er lige så omhyggelig, når det handler om at binde den perfekte flue, som når det kommer til at skrive romaner. Alt andet ville være uæstetisk. Kristian Bang Foss er nomineret til Montanas Litteraturpris

Kunstnerne, politikken og sandheden

Man skal være på vagt, når kunstnere taler om politik. Günter Grass og Klaus Rifbjerg er nutidige eksempler: Begge synes at forholde sig forbavsende naivt og idiosynkratisk til det politiske

Hvis vi venter på hinanden, vil vi vente forgæves

Der er næppe nogen, hvis tekster har så meget at sige til samfundsdebatten, som den udfolder sig i dagens Danmark, som Vaclav Havel

Sider

Mest læste

  1. Nobelpristageren Henrik Pontoppidans hovedværk ’Lykke-Per’ får fladmast sit plot i oscarvinderen Bille Augusts filmatisering, der fokuserer på kærlighedsdramaet frem for kulturhistorien
  2. Pontoppidans roman 'Lykke-Per' er et mesterværk med en forbløffende usympatisk hovedperson
  3. Tolstoj, Kafka og Joyce gjorde det, skrev novellaer. Novellaen er en bastardgenre, romanens uægte lillebror. Formen har eksisteret i århundreder, uden at vi måske vidste, at det var novellaer. I anledning af en række nye novellaer på dansk dykker vi ned i en overset genre
  4. Lykke-Per er et virkelig irriterende menneske. Han er selvoptaget, selvovervurderende, respektløs, hensynsløs, påståelig og utålmodig. Men det mest irriterende ved ham er selvfølgelig, at man genkender så meget af sig selv i ham. I anledningen af denne uges premiere på Bille Augusts filmatisering af Pontoppidans mesterværk af en samtidsroman, undersøger vi, hvad Pers skæbne kan sige os om både fortid og nutid. Pers skuffelser er nemlig vores egne
  5. Nyudgivelse af Pontoppidans ’Det forjættede land’ bekræfter til fulde værkets overlevelseskraft
  6. Fra B.S. Ingemann og Jørn Riel til Kim Leine og Peter Høeg. Et udpluk af de danske forfattere, der har beskæftiget sig med Grønland.
  7. Det Moderne Gennembrud i litteraturen formulerede efter Guds død, at forplantningen skulle blive den vigtigste mening med livet. Men den betød samtidig også forfaldsdato for drømmene om de store formål med livet
  8. I ny Martin Andersen Nexø-biografi vægter Henrik Yde data om ’den berømte proletarforfatters’ liv og værk tungere end fortællingen om sprogkunstneren Nexø