Person

Henrik Pontoppidan

Brandes lever i filmen

Dansk film bygger på en institutionaliseret udgave af det moderne gennembrud med film, som sætter problemer under debat. Sådan præsenterede kultursociolog Henrik Dahl sin analyse af dansk film, da branchen denne uge holdt sin første fiktionsdag

Spændvidde og sprudlende vid

ABZ. Den monstrøse samling af Bjørn Bredals Politiken-skriverier fejer anmelderens skepsis til side, just i kraft af alsidigheden og bredden

Apropos det nordiske

Faldbakken. Den danske samtidsroman er allerede skrevet to gange - i Norge

Grønlandsforfatterne

Fra B.S. Ingemann og Jørn Riel til Kim Leine og Peter Høeg. Et udpluk af de danske forfattere, der har beskæftiget sig med Grønland.

Livet er for kort til gode bøger

Der er kun tid til de bedste, mener højskoleforstander på Testrup højskole, Jørgen Carlsen, der stadig vil fastholde, at Shakespeare er den største

Jeg ved ikke om jeg valgte rigtigt

Jeg endte med at vælge Ekstra Bladet, fordi jeg gerne ville opleve Victor Andreasen, skriver forfatter og tidligere chefredaktør Sven Ove Gade, der er aktuelt med en biografi om godsejer, modstandsmand og fabrikant Flemming Juncker

Pontoppidans breve

"Efter min Død må intet andet trykkes, end hvad jeg allerede har udgivet i Bogform - ingen Avis- eller Tidsskriftartikler, ingen Breve, Digte eller lign." Henrik Pontoppidan, 1943 HVOR GÅR grænsen mellem det private og offentlighedens interesser, når det gælder forfatteres og andres efterladte breve? Det spørgsmål er aktuelt i forbindelse med godt 700 bogsider med forfatteren Henrik Pontoppidans helt private breve, der udgives i to bind på mandag af forlaget Aschehoug, udvalgt og kommenteret af forskerne Carl Erik Bay og Elias Bredsdorff...

Danske værdier

I litteraturen kan man lære om danske værdier som kagstrygning, brændemærkning, racediskrimination, massehenrettelser, kvindeundertrykkelse og udnyttelse af de fattige

Nobelprisen under beskydning

Højlydt kritik af nobelprisen i litteratur og måden det foregår på. Et medlem af Det Svenske Akademi bryder tavsheden og kritiserer proceduren bag de lukkede døre. Kritikken rammer forkert, siger modstandere - men det rammer alligevel noget centralt. Og hvad skal litterære akademier i det hele taget gøre godt for? Debatten raser om verdens vigtigste litteraturpris

Frygtelige ægteskaber og trekanter

Henrik Pontoppidans heftige og blide ironi genudgives nu i tre bind

Sider

Mest læste

  1. Nobelpristageren Henrik Pontoppidans hovedværk ’Lykke-Per’ får fladmast sit plot i oscarvinderen Bille Augusts filmatisering, der fokuserer på kærlighedsdramaet frem for kulturhistorien
  2. Pontoppidans roman 'Lykke-Per' er et mesterværk med en forbløffende usympatisk hovedperson
  3. Tolstoj, Kafka og Joyce gjorde det, skrev novellaer. Novellaen er en bastardgenre, romanens uægte lillebror. Formen har eksisteret i århundreder, uden at vi måske vidste, at det var novellaer. I anledning af en række nye novellaer på dansk dykker vi ned i en overset genre
  4. Flemming Behrendts livsværk om Henrik Pontoppidan, ’Livsrusen’, er blevet en litterær mosaik snarere end en lineær fortælling om forfatterens værk, liv og tid. Mest optur er antydningen af, at Lykke-Per lignede broren Knud Pontoppidan – psykiateren, der slog sig på Amalie Skram
  5. Lykke-Per er et virkelig irriterende menneske. Han er selvoptaget, selvovervurderende, respektløs, hensynsløs, påståelig og utålmodig. Men det mest irriterende ved ham er selvfølgelig, at man genkender så meget af sig selv i ham. I anledningen af denne uges premiere på Bille Augusts filmatisering af Pontoppidans mesterværk af en samtidsroman, undersøger vi, hvad Pers skæbne kan sige os om både fortid og nutid. Pers skuffelser er nemlig vores egne
  6. Henrik Pontoppidans berømte og berygtede tvetydighed i små romaner
  7. Nyudgivelse af Pontoppidans ’Det forjættede land’ bekræfter til fulde værkets overlevelseskraft
  8. Selvom satire, parodi, ironi, gags og jokes kan ligne klassens frække dreng, kan selv løssluppenheden blive lige så gabende god smag som alvorsattituden. Søren Ulrik Thomsen om alvor og patos i litteraturen