Person

Henrik Pontoppidan

12. oktober 2005

Nobelprisen under beskydning

Højlydt kritik af nobelprisen i litteratur og måden det foregår på. Et medlem af Det Svenske Akademi bryder tavsheden og kritiserer proceduren bag de lukkede døre. Kritikken rammer forkert, siger modstandere - men det rammer alligevel noget centralt. Og hvad skal litterære akademier i det hele taget gøre godt for? Debatten raser om verdens vigtigste litteraturpris
2. november 2005

Frygtelige ægteskaber og trekanter

Henrik Pontoppidans heftige og blide ironi genudgives nu i tre bind
27. januar 2006

Krøniken og kanonen

60'erne er aldrig med i noget mere – selv om det netop var dem, der satte gang i det, der nu er blevet til den store kanon De ældste hovedpersoner i Krøniken er yngre end mine forældre, de næstældste er yngre end mig, og de yngste er små bitte slumstormere...
23. februar 2006

Sidenius som skiderik

Pontoppidans roman 'Lykke-Per' er et mesterværk med en forbløffende usympatisk hovedperson
7. juni 2006

Pirater i verdensklasse

Den smålige danske folkekarakter er ikke til det store. Straks én af vores kære kan standse lyset, sælges hun til Harvard. Vi skal derimod blive verdensklasse ved at udnytte vores talent for at være nummer to og efterligne og formidle mellem nummer et og de andre
28. september 2006

Avisnyheder

Bliver vi i medierne præsenteret for nødvendig viden eller slet og ret ’avisnyheder’, som vi ville leve lige lykkeligt (eller ulykkeligt) uden?
21. november 2006

Om sandhed og digt

I en anmeldelse af en bog bør en anmelder, som jeg skrev i min klumme her i avisen den 18. november, finde plads til "den pædagogiske præsentation af bogen, den sobre vurdering og den kritiske diskussion...
17. marts 2007

Rockens litterære kanon

Kenneth Thordal har fundet inspiration i alt fra den litterære rock-kanon til 'Lykke-Per'. For musikeren er det lit-teratur med flow der rykker
18. april 2007

De miskendte sejrherrer

Alle på solsiden skal både skrive bøger, være terapeuter, mønsterbrydere, fredsforskere, meningsmaskiner og spindoktorer, i takt og fodslag. Og ingen ler – nej, må vi ikke snart bede om en ærlig flyttemand
18. maj 2007

Ramt af velfærden

Pressen er blevet magelig og jager de lavere befolk-ningslag, siger Erik Valeur, der netop har udsendt '60 skarpe skud mod pressen'

Sider

  • Anmeldelse
    30. august 2018

    Bille Augusts film maser ’Lykke-Per’ til en flad fortælling

    Nobelpristageren Henrik Pontoppidans hovedværk ’Lykke-Per’ får fladmast sit plot i oscarvinderen Bille Augusts filmatisering, der fokuserer på kærlighedsdramaet frem for kulturhistorien
    Nobelpristageren Henrik Pontoppidans hovedværk ’Lykke-Per’ får fladmast sit plot i oscarvinderen Bille Augusts filmatisering, der fokuserer på kærlighedsdramaet frem for kulturhistorien
  • Feature
    20. maj 2017

    Ved du, hvad en novella er?

    Tolstoj, Kafka og Joyce gjorde det, skrev novellaer. Novellaen er en bastardgenre, romanens uægte lillebror. Formen har eksisteret i århundreder, uden at vi måske vidste, at det var novellaer. I anledning af en række nye novellaer på dansk dykker vi ned i en overset genre
    Amerikanske Tao Lin er med sine formeksperimenterende bøger en af de forfattere. der udforsker det lidt kortere novella-format, der ligger et sted mellem en roman og en novelle.
  • Baggrund
    21. februar 2014

    En stor tidsalders sidste timer

    Henrik Pontoppidans nyudgivede ’De dødes rige’ er en fantastisk roman om undergangen af en hel kultur. Romanen er dansk i sit væsen, men forbinder sig med en række af de store europæiske romaner, der handler om og bearbejder den idé- og værdikrise, der i sidste ende førte til Første Verdenskrig for 100 år siden
    Pontoppidan besad et klarsyn som ingen anden, og han skrev ‘De dødes rige’ i direkte øjenhøjde med sin egen tid og kunne på den måde indvarsle den kommende katastrofe med Første Verdenskrig. Foto: Scanpix
  • Baggrund
    27. august 2018

    I Lykke-Pers søgen efter sig selv, finder vi næsten hele det seneste århundredes samfundsudvikling

    Lykke-Per er et virkelig irriterende menneske. Han er selvoptaget, selvovervurderende, respektløs, hensynsløs, påståelig og utålmodig. Men det mest irriterende ved ham er selvfølgelig, at man genkender så meget af sig selv i ham. I anledningen af denne uges premiere på Bille Augusts filmatisering af Pontoppidans mesterværk af en samtidsroman, undersøger vi, hvad Pers skæbne kan sige os om både fortid og nutid. Pers skuffelser er nemlig vores egne
    I Jakobe får Per en meningsfælle, når det gælder tiltroen til fremskridtet og teknologiens revolutioner. Hun er en belæst kvinde, der introducerer Per til de teorier og tænkere, der sætter fremskridtet ind i en helhedstanke, og hun optegner fronterne i den verserende kulturkamp for ham. Per og Jakobe spilles af Esben Smed og Katrine Greis-Rosenthal.
  • Anmeldelse
    1. februar 2019

    Nexø skildrede proletaren, altså mennesket selv

    I ny Martin Andersen Nexø-biografi vægter Henrik Yde data om ’den berømte proletarforfatters’ liv og værk tungere end fortællingen om sprogkunstneren Nexø
  • 11. december 2008

    Noget alvorligt i klemme

    Selvom satire, parodi, ironi, gags og jokes kan ligne klassens frække dreng, kan selv løssluppenheden blive lige så gabende god smag som alvorsattituden. Søren Ulrik Thomsen om alvor og patos i litteraturen
    Selvom satire, parodi, ironi, gags og jokes kan ligne klassens frække dreng, kan selv løssluppenheden blive lige så gabende god smag som alvorsattituden. Søren Ulrik Thomsen om alvor og patos i litteraturen
  • Kommentar
    31. oktober 2011

    'Vi er her jo alle for Forplantningen'

    Det Moderne Gennembrud i litteraturen formulerede efter Guds død, at forplantningen skulle blive den vigtigste mening med livet. Men den betød samtidig også forfaldsdato for drømmene om de store formål med livet
    Hvis der ikke er en højere mening, og man selv kan regulere, hvor mange børn man vil have, bliver fremtiden på en måde forankret i børnene.
  • Anmeldelse
    29. august 2014

    ’Det forjættede land’ er både klassisk drama og knaldroman

    Nyudgivelse af Pontoppidans ’Det forjættede land’ bekræfter til fulde værkets overlevelseskraft
    Når ’Det forjættede land’ stadig gør et så besættende indtryk, beror det på en mangel på entydighed. Det var med dette værk, at Pontoppidan fandt frem til den særlige teknik som han senere fik raffineret yderligere i Lykke-Per.